Se Kommuneplan 2021-2033

Redegørelse

Udpegningen af bymønsterbyer skal ske på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af allerede foretagne investeringer i eksisterende infrastruktur og offentlig service, forudsætninger om nødvendig ny infrastruktur samt lokalisering af arbejdspladser, indkøbsmuligheder m.v.

Større og mindre bymønsterbyer
Udgangspunktet for Assens Kommunes bymønster er en rollefordeling med tre byniveauer: Centerbyerne, Landsbyerne og Små bysamfund. Centerbyerne og Landsbyerne er defineret i retningslinjerne 2.1.2 og 2.1.3.

Bymønstret skal være med til at sikre, at byvækst sker i Centerbyerne og Landsbyer. Kun i Centerbyerne og Landsbyerne kan der udlægges arealer til byudvikling. Dette understøtter ønsket om at fastholde landskabet i kommunen som åbent og attraktivt.

Rollefordeling
Byerne vil ofte have forskellige indbyrdes roller, og en konkret stillingtagen til dette via udpegningen af et bymønster kan, som en del af kommunens planlægning og prioritering, være med til at fremhæve og understøtte de forskellige byers styrker, kvaliteter og særlige karaktertræk. En definition af byernes roller er i høj grad en politisk, strategisk prioritering.

Generelt sker fraflytning fra især mindre byer til større – både mellem kommunerne og inden for de enkelte kommuner. Her kan fastlæggelse af et bymønster være et strategisk værktøj til prioriteringen af de offentlige ressourcer.

En del af især de mindre byer i Assens Kommune må se deres rolle ændret fra at være et sted, hvor der både er boliger og arbejdspladser til i højere grad at være bosætningsbyer, som fungerer som pendlingsopland for de større byer.

Centerbyerne
Købstaden Assens prioriteres særligt som omdrejningspunkt for udvikling af kommunens turisme og oplevelsesøkonomi, som kommunalt administrationscenter og i forhold til opbygning af et stærkt og varieret detailhandelscenter.

De andre centerbyer Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St., Tommerup, Vissenbjerg/Bred og Aarup udvikles med udgangspunkt i hver deres potentialer og muligheder. Der planlægges for og understøttes en udvikling, så byerne forbliver mangfoldige og med stærke bykerner. De har hver især forskellige styrker og fungerer som kommunens centre for erhverv, kultur, detailhandel og service, herunder institutioner.

Landsbyerne
Landsbyerne fungerer som center for øvrige de små bysamfund og lokalområder. I landsbyer er der i varieret omfang mulighed for dagligvarehandel, offentlig service, institutioner samt kultur- og fritidsliv, dog i mindre omfang end i Centerbyerne.

Den 1. januar 2019 trådte planlovens regler om strategisk planlægning for landsbyer i kraft. Ændringen betyder, at kommunerne skal tage stilling til muligheden for udviklingen af kommunens landsbyer i kommuneplanlægningen. Den strategisk landsbyplanlægning omfatter byer med 200-1.000 indbyggere.

Formålet er at få skabt bedre forudsætninger for gode hverdagsliv i landsbyerne gennem aktiv stillingtagen til ognye strategier for hver enkelt landsby. Med kommuneplanen
skal der vedtages retningslinjer for udvikling af landsbyerne,
som:,

  • understøtter udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyerne
  • fremmer differentieret og målrettet udvikling af landsbyerne
  • angiver overordnede målsætninger og virkemidler for
    udviklingen af landsbyerne.

Landsbyer i 2.1 Bymønster har mellem 200 og 1.500 indbyggere. Håndtering af Landsbyerne i 2.1 Bymønster udgør Assens Kommunes strategiske landsbyplanlægning. Med revisionen i 2021 er Nårup tilføjet som Landsby, da der bor flere end 200 i Nårup.

Landsbyerne er oprindeligt udpeget med udgangspunkt i de lokalcentre, som er beskrevet i den tidligere regionplan for Fyn (lokalcentrene er de byer, hvor der i Regionplan 2005 var åbnet mulighed for byudvikling).

Assens Kommune udpegede yderligere fire lokalcentre i forbindelse med Kommuneplan 2009: Grønnemose, Køng/Gummerup, Skalbjerg og Turup. Udpegningerne skete for at sikre muligheden for, at der i disse byer kan ske en byudvikling, samtidig med, at det daværende byråd ønskede, at der er mulighed for byudvikling i den nye kommunes forskellige geografiske områder. Samtidig ønskede det daværende byråd, at landsbyerne på sigt alle skal være byzonebyer med mulighed for en mindre bolig- og erhvervsudvikling.

Byudviklingen i landsbyerne skal tage udgangspunkt i den enkelte bys særegenhed og kendetegn. Der skal arbejdes med en mere grøn profil i byudviklingen, hvor fokus er på nærheden til naturen og landskabet.

De små bysamfund
Ca. en tredjedel af kommunens borgere bor i Små Bysamfund med under 200 indbyggere eller i fritliggende huse på landet. Derfor er Små bysamfund medtaget i bymønsteret for Assens Kommune. I de små bysamfund skal der ikke ske decideret byudvikling, men der kan bygges som huludfyldning, hvor det er muligt.

Bymønster i forhold til funktioner
Ud fra en betragtning af byernes øgede indbyrdes konkurrence og geografi i Assens Kommune vurderes det at være realistisk med en egentlig større byudvikling i Centerbyerne og en mere moderat og understøttende byudvikling i Landsbyerne). Dette er set både i forhold til befolkningstilvæksten og de økonomiske investeringer, der kan gøres i Assens Kommune.

Nedenfor ses et eksempel på de forskellige offentlige og private funktioner, der er i en fiktiv Centerby i forhold til en fiktiv Landsby.

  Fiktiv Centerby
Fiktiv Landsby
Kirke 2 stk. 1. stk.
Skole 2 stk. 1 stk. (startet af byens ildsjæle)
Daginstitutioner 3 stk. 1 stk.
Plejecenter 2 stk. Ingen
Dagligvarebutik   5 stk. 1 stk. til lokal forsyning
Udvalgsvarebutik   15 stk. Ingen
Erhvervsområder  2 gamle og et nyt udlagt Intet erhvervsområde, men en eksisterende lokal stor virksomhed
Boligområder Flere gamle og 2 store nyudlagt Et ældre boligområde og to små arealer til et mindre antal boliger
Sports- og idrætsbaner 2 stk. 1 stk.
Idrætshal 1-3 stk. Ingen
Læge Flere praksiser Ingen
Restaurant 5 stk. Kroen
Forsamlingshus Flere 1 stk.
Kulturtilbud i øvrigt Biograf, koncerter,
foreningslivet m.m.
Foreningslivet
Tabellen illustrerer forskellen mellem en fiktiv Centerby og en fiktiv Landsby i forhold til serviceudbud og andre tilbud