Se Kommuneplan 2021-2033

Retningslinjer

2.2.1 Zoneforhold ved byudvikling
Arealer, der tages i anvendelse til byvækstformål, skal overføres til byzone med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer eller kommuneplanens rammedel.

2.2.2 Nye byzonearealer
Udlæg af nye byzonearealer skal ske i umiddelbar tilknytning til byer i det kommunale bymønster jævnfør kommuneplanens afsnit 2.1 om kommunens bymønster.
Såfremt der i tilknytning til en bymønsterby udlægges nye byzonearealer, skal den pågældende bymønsterby normalt også optages i byzone.

2.2.3 Behov for nye byzonearealer
Der kan kun ske udlæg af nye byzonearealer, hvis der kan dokumenteres et behov herfor.

I den kystnære zone forudsættes det som hovedregel, at den rummelighed, der findes i allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 2.2.3

Kommuneplanens dokumentation for behovet for nye arealudlæg skal som minimum indeholde en opgørelse over restrummeligheden i kommunens bymønsterbyer og af det forventede byggebehov inden for planperioden. Byggebehovet skal vurderes i forhold til den hidtidige udvikling.

Derudover kan opgørelsen indeholde et skøn over, hvor stor en del af byggeriet, der finder sted ved fortætning i eksisterende bebyggede områder, ved omdannelse af eksisterende arealer, samt ved byggeri i landzonelandsbyer.

I vurderingen af behovet vil der blive lagt vægt på, om der er en rimelig overensstemmelse mellem rummelighed og forventet byggebehov. Kommunen har dog lov til at tage hensyn til byvækstmulighederne i den enkelte by, såfremt der er forhold, som kan begrunde et behov.

2.2.4 Byudviklingsprincip
Etablering af nye bolig­ eller erhvervsområder skal principielt ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse (indefra og udefter).

2.2.5 Arealudlæg
Arealudlæg skal ske under hensyntagen til eksisterende arealanvendelser, så eventuelle konflikter minimeres.

2.2.6 Byudvikling og landbruget
Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, så der i videst mulige omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme.

Ved udlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser.

Arealanvendelse til miljøfølsomme formål skal normalt respektere en afstand af 300 meter til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter.

2.2.7 Placering af nye boligområder
Nye boligområder etableres med fokus på bæredygtighed, trivsel og livskvalitet. Stedbundne værdier, landskabets kvaliteter og naturindhold skal respekteres og bruges som afsæt for byudviklingen.

2.2.8 Bæredygtigt byggeri
Byudvikling skal planlægges, så bæredygtigt byggeri, energiminimerende løsninger og brugen af miljøvenlige materialer fremmes.

2.2.9 Aktivitetstilbud
Ved udlæg af nye byrum og omdannelse af eksisterende byrum skal den fysiske planlægning ske med særligt fokus på at skabe aktivitetstilbud, der kan fremme en sund og aktiv livsstil.

2.2.10 Grønne arealer
Ved udlæg af nye boligområder skal der sikres grønne friarealer, grønne strukturer og gode stiforbindelser.

2.2.11 Rekreative interesser og biodiversitet
I den fysiske planlægning skal de rekreative interesser, beskyttelse af værdifulde naturområder og bynær skovrejsning indgå som en væsentlig parameter for at fremme en mangfoldig flora og fauna, beskytte grundvandet og klimaet og skabe gode vilkår for naturoplevelser for borgerne.

2.2.12 Planlægning i forhold til øgede nedbørsmængder
Af hensyn til de globale klimaforandringer skal klimasikring indgå i planlægningen af nye boligområder og omdannelsen af eksisterende. Klimasikring skal tilføje en merværdi, og hvor det er muligt skal klimasikring i form af vand på terræn planlægges som en blå struktur, der kan understøtte de rekreative muligheder og oplevelser.

2.2.13 Klimaregulering gennem beplantning
Ved udlæg af nye og i eksisterende byområder kan beplantning af udearealer udnyttes til klimaregulering ved at foreskrive dette i lokalplaner for områderne.

2.2.14 Byudvikling og forsyning
Nye byområder skal anlægges sådan, at de i videst muligt omfang kan betjenes med fælles vandforsyning, fælles spildevandsafledning og kollektiv trafik, og så der er gode adgangsforhold til den kollektive trafiks stoppesteder, herunder at der etableres stiforbindelser i fornødent omfang.

Bredbåndsinfrastruktur skal indgå som et naturligt forsyningselement på linje med kloakering, el og vand, og i forbindelse med gravearbejder skal der nedlægges tomme rør til eventuel senere benyttelse for fiberfremføring.

2.2.15 Trafik
Ved udlæg af nye og i eksisterende byområder skal den fysiske planlægning have særligt fokus på kollektiv­, cykel- og gangtrafik.

2.2.16 Reduktion af transportbehov
Det prioriteres, at byfunktioner placeres bynært, så den enkeltes transportbehov holdes på et minimum og er muligt at dække via kollektiv trafik eller cykel­/gangtrafik.

2.2.17 Byudvikling og infrastruktur
Nye byområder skal anlægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet.

Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før der er redegjort for, at eventuelle problemer i forhold til det overordnede vejnet kan løses tilfredsstillende.

Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før der er redegjort for, at eventuelle problemer i forhold til planlagte eller byggeliniesikrede fremtidige veje jævnfør kommuneplanens kapitel 3 kan løses tilfredsstillende. Ved udlæg af nye byområder langs det overordnede vejnet bør der i planlægningen fastlægges bestemmelse om afskærmende beplantning eller anden form for afskærmning langs bebyggelse ud mod det overordnede vejnet.

2.2.18 Byudvikling i forhold til støjfølsom arealanvendelse
Udlæg af arealer til ny støjfølsom arealanvendelse, der ved lokalplanlægning skal overføres til byzone, skal ske i respekt af retningslinierne for følgende emner:

  • Støj fra virksomheder jævnfør afsnit 2.4.
  • Støj fra rekreative anlæg jævnfør afsnit 4.5.
  • Støj fra veje jævnfør afsnit 3.1.
  • Støj fra jernbaner jævnfør afsnit 3.3.
  • Støj fra vindmøller jævnfør afsnit 5.1.
  • Støj fra forsvarets anlæg jævnfør afsnit 5.6.

I forbindelse med planlægningen skal det sikres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumentation, når der er begrundet tvivl om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjkrav.

Ved støjfølsom arealanvendelse forstås først og fremmest boliger og sommerhuse med tilhørende udenomsarealer. Dertil kommer særlige naturområder, campingpladser, ferielejligheder, lystbådehavne, kolonihaver med videre. I almindelighed vil også kirkelige formål og institutioner, herunder skoler, samt hoteller, kursusejendomme, kontorbygninger og lignende arbejdssteder være omfattet.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 2.2.18

Støjbelastede arealer må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener.

Når der planlægges for byomdannelse, hvor støjbelastede områder udlægges til støjfølsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på ca. 8 år.

2.2.19 Placering af almene boliger
Placeringen af almene boliger skal ske, så der er sammenhæng mellem boligtype og målgruppe og kommunens services og strukturer.

2.2.20 Placering af ældre­ og aflastningsboliger
Ældre­ og aflastningsboliger skal placeres i byerne i forhold til en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt nærhed til handel, kommunale service og offentlig transport.

2.2.21 Byudvikling i forhold til områder med særlige drikkevandsinteresse
Områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter.

2.2.22 Konsekvensområde omkring skibsværftet på Assens Havn
Inden for konsekvensområdet omkring skibsværftet på Assens havn i rammeområde 1.2.E.7 skal der ved planlægningen for miljøfølsomme anvendelser redegøres for planens virkning på skibsværftet, herunder skibsværftets drifts- og udviklingsmuligheder.

Konsekvensområdet omkring Assens Skibsværft ses på retningslinjekort 2.2.

2.2.23 Transformationsområde ved Nordre Havnevej
Inden for transformationsområdet Assens Havn kan der planlægges for boliger, når støjen fra Assens skibsværft på arealet ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod skibsværftet.

Ved lokalplanlægning for nye boliger inden for transformationsområdet ”Assens Havn”, skal der redegøres for, hvordan lokalplanen tager højde for, at planlægningen ikke kan give grundlag for at skærpe vilkårene for produktionsvirksomheder inden for rammeområde 1.2.E.7, som følge af regler eller afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven. Hvis virksomheden har udviklingsplaner, skal der ligeledes redegøres for, hvorledes lokalplanen tager højde for disse. Samtidig skal redegørelsen indeholde oplysninger om de særlige støjvilkår i transformationsområdet.

Transformationsområdet ses på retningslinjekort 2.2