Se Kommuneplan 2021-2033

Retningslinjer

5.8.1 Lokalisering af fælles biogas anlæg
Assens Kommune har ikke udpeget arealer til fælles biogasanlæg.

Ved behandling af ansøgning om lokalisering af et fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn:

  • Gode vej- og tilkørselsforhold skal sikres med henblik på minimering af generne for naboer og miljø.
  • Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landskabelige og miljømæssige forhold skal tilgodeses.
  • Hensigtsmæssig placering i forhold til biomassegrundlaget (husdyrgødning, energiafgrøder, organisk industriaffald m.v.).
  • Hensigtsmæssig placering i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger, fjernvarmeforbrugere m.m.
  • Hensigtsmæssig placering for begrænsning af lugtgener i forureningsfølsomme områder (f.eks. boligområder).

Det vil være det konkrete projekt, herunder de visuelle og tekniske forhold, der vil være afgørende for, om der kan gives tilladelse til opførelse af et biogasanlæg på den ansøgte lokalitet.