Kommuneplanrammer
Kapitel 8
Hvad er en kommuneplanramme?
Efter planlovens § 11, stk. 2 nr 3 skal kommuneplanen indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Rammer og rammebestemmelser lægger grundlaget for, hvordan fremtidige lokalplaner skal udformes. Der er således nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel: Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for.
Rammer skal fastlægges for alle de områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Der er ikke pligt til at fastsætte rammer for hele kommunens område. Der kan kun laves en lokalplan for et område, når lokalplanen stemmer overens med kommuneplanrammen.
Byrådet kan alene med henvisning til kommuneplanen nægte at udarbejde lokalplanforslag, der er i strid med (og ville forudsætte tillæg til) planen.
Rammerne er maksimalgrænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning, være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, antal etager mv.
Rammebestemmelserne garanterer ikke en grundejer en bestemt maksimal udnyttelse af sin grund. Byrådet kan frit (og erstatningsfrit) indskrænke rammerne i en lokalplan, men ikke udvide rammerne i en lokalplan.
Byrådet kan ændre rammerne gennem revision af kommuneplanen eller gennem et tillæg til kommuneplanen.
Rammerne giver offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommunen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder.
Rammerne skal udgøre et fyldestgørende grundlag for vurderingen af, om indeholder i en lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen. Rammerne skal derfor være så præcise med hensyn til angivelse, bebyggelsens art og omfang m.v. samt den geografiske afgrænsning, at det umiddelbart fremgår, hvilke bindende lokalplanbestemmelser, der kan fastsættes.
Konsekvensen af manglende præcision i kommuneplanrammerne kan være, at lokalplaner er ugyldige. Præcise rammer er i øvrigt en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse efter lovens § 12, stk. 3.
Der kan ikke i rammebestemmelserne ske en regulering af forhold, som fastlægges af anden lovgivning.
Det er i § 11b, stk 6 angivet hvilke emner, der skal konkretiseres i rammedelen, såfremt det er aktuelt i kommunen.
Kommunen vil administrere efter rammebestemmelserne, hvor et byggeri eller lignende er af mindre omfang, så der ikke kræves lokalplan. Rammerne sætter dermed grænser for, hvilke tilladelser kommunen vil give f.eks. med hensyn til anvendelsen, bebyggelsens maksimale højde, bebyggelsesprocent og lignende.
Hvis området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt er det dog bestemmelserne i disse, der er bindende, og som kommunen vil administrere efter. Eksisterende byplanvedtægter,
lokalplaner og servitutter er fortsat gældende uanset hvad, der står i rammerne i Kommuneplanen. De kan kun ændres med gennemførelse af en ny lokalplan, der erstatter de gamle planer mm.