2.10 Klimatilpasning
Der er behov for at arbejde med klimatilpasning
Som følge af de forventede klimaændringer og de senere års oversvømmelseshændelser, som har ramt Danmark med større styrke og følgeskader, end vi tidligere har været vant til, er der behov for at arbejde med klimatilpasning.
For at sikre, at Assens Kommune som geografisk enhed er klimarobust i 2050, er den eksisterende kortlægning af oversvømmelsesfaren fra havvand/stormflod, nedbør og vandløb blevet opdateret med kommuneplanrevision 2021 og der er tilføjet kortlægning af erosionstruede områder. Kortlægning af oversvømmelsesfaren fra stigende grundvand vil blive indarbejdet snarest.
I umiddelbar forlængelse af oversvømmelseskortlægningen igangsættes arbejdet med opdatering af kommunens Handleplan for Klimatilpasning, som vil inkludere en prioritering af langsigtede, konkrete indsatser, der tager højde for klimaforandringerne frem til år 2100.
Assens Kommune har ikke oplevet gentagne væsentlige hændelser i forhold til andre klimavariable. Vi forventer at kortlægge og planlægge for andre relevante klimarisici (f.eks. vind og tørke) ved en senere revision af kommuneplanen, når et mere detaljeret datagrundlag er tilgængeligt fra staten.
Assens Kommune vil være en bæredygtig kommune, som handler ansvarligt og klogt i forhold til klimaændringerne. Vi ønsker at skabe nye alternative klimatilpasningsløsninger, som tager udgangspunkt i det samlede vandkredsløb. Klimatilpasningsløsningerne skal have fokus på miljøhensyn samt være bæredygtige og helhedsorienterede. Når vi skaber klimatilpasningsløsninger, vil vi tage hensyn til mennesker, omgivelser og omkostninger.
Klimatilpasningen i kommunen ses som en kilde til vækst og udvikling. Assens Kommune ønsker, at udviklingen sker i samarbejde med erhvervslivet, borgere, foreninger, interesseorganisationer, nabokommuner og Assens Forsyning A/S. Når vi skaber klimatilpasningsløsninger i byerne, i det åbne land og langs kysten, er de bærende elementer fælles mål og ansvar, medejerskab samt synergi og helhedsorienteret vandplanlægning.
Det er Byrådets mål:
- at reducere konsekvensen af oversvømmelser forårsaget af klimaændringer ved at håndtere hele vandkredsløbet på én gang
- at skabe synergi mellem klimatilpasningsløsninger og miljøhensyn, rekreative formål, natur, byudvikling og menneskers sundhed
- at anvende klimaændringerne konstruktivt, så der opnås synergieffekter med kommunens øvrige planlægning, herunder at tilpasse den fysiske planlægning i kommunen, så der tages højde for fremtidens klimaændringer og ekstreme nedbørssituationer
- at tage højde for klimaforandringerne i den kommunale sagsbehandling.
2.10.1 Planlægning for ny arealanvendelse
Planlægning for ny arealanvendelse skal ske med udgangspunkt i en samlet blå/grøn struktur for det pågældende område, som er lavet på baggrund af oversvømmelseskort og strømningsvej til fastlæggelse af oversvømmelsestruede områder og kritiske koter.
2.10.2 Planlægning lavtliggende områder
Ved planlægning for byområder, bygninger og anlæg skal lavtliggende arealer friholdes for bebyggelse og fortrinsvis udlægges til formål, som er forenelige med risikoen for oversvømmelse.
Ved planlægning for nyt byggeri i områder, der potentielt er truet af oversvømmelse, skal der fastsættes en mindste sokkelkote over koten for den potentielle oversvømmelse.
2.10.3 Afledning af regnvand i nye områder
Ved planlægning for byområder, bygninger og anlæg skal der som udgangspunkt stilles krav om, at regnvand afledes lokalt i form af løsninger, der skaber synlig kvalitet i bybilledet.
2.10.4 Beplantning i risikoområder
Ved planlægning i risikoområder ved ekstremregn bør der stilles krav om valg af beplantning, der tåler periodevise oversvømmelser.
2.10.5 Nyt byggeri og nye anlæg
I planlagte men uudnyttede områder og i allerede udbyggede områder skal nyt byggeri og nye anlæg generelt placeres eller anlægges på en måde, så der sker sikring mod risiko for oversvømmelse.
2.10.6 Tag- og overfladevand
Tag- og overfladevand skal som udgangspunkt afledes ved udnyttelse af naturlige fald- og terrænforhold. Tag- og overfladevandet skal hvor det er muligt afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende.
2.10.7 Afledning af regnvand ved skybrud
Ved skybrud skal lokal afledning af regnvand som udgangspunkt kunne ske til grønne friarealer og vandområder.
2.10.8 Bufferzoner for opstuvning af vand
Bufferzoner for opstuvning af vand ved ekstremregn skal så vidt muligt kombineres med andre funktioner, fx parkeringsareal, veje, stier, grønne rekreative områder eller sportspladser.
2.10.9 Tekniske anlæg til klimatilpasning
Tekniske anlæg til klimatilpasning af vandkredsløbet skal som udgangspunkt tilføre eksisterende som nye by- og boligområder en rekreativ, arkitektonisk og funktionel kvalitet og merværdi.
2.10.10 Værdifulde kultur- og naturværdier
Værdifulde kultur- og naturværdier skal sikres mod oversvømmelse, der kan føre til tab af værdierne. For naturværdierne kan der alternativt udpeges sammenhængende områder, hvor der kan skabes nye værdier og miljøer, hvortil naturområderne kan brede sig.
2.10.11 Erosion
Anlæg af kystbeskyttelse skal begrænses.
2.10.12 Afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion
Ved planlægning af byudvikling, tekniske anlæg og lignende ændret anvendelse skal det vurderes, om der skal etableres afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og erosion.
Områder med risiko for oversvømmelse og erosion vises på retningslinjekort.
Baggrund
I økonomiaftalen for 2013 mellem KL og Regeringen blev det fastlagt, at kommunerne skulle udarbejde en klimatilpasningsplan. Assens Kommunes første klimatilpasningsplan blev vedtaget i 2014 med retningslinjer for klimatilpasning og oversvømmelseskortlægning for nedbør i byerne og det åbne land samt for oversvømmelser fra vandløb og fra havvand. Dette har være administrationsgrundlaget indtil nu. Der ud over blev der vedtaget en handleplan for klimatilpasning, som udpegede konkrete indsatsområder i kommunen.
Der har ikke tidligere været krav om, at planen skulle opdateres, men med ændring af Planloven i 2018 skal kommuneplanen nu indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der kan være i fare for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i de udpegede områder.
De udpegede områder skal sammenholdes med kommuneplanrammerne udpegningerne for lokalplanlægning. Hvis der er overlap, skal det fremgår af rammerne, at der skal stilles krav om klimatilpasning ved udarbejdelse af lokalplaner.
Planlovens regler gælder, når kommunen planlægger for ny byudvikling, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse i de udpegede områder.
Datagrundlag for kortlægningen
Kommuneplanens udpegning af områder, der er i fare for at blive udsat for oversvømmelser eller erosion er sket på baggrund af en kortlægning af oversvømmelsesfare fra havvand, nedbør, og vandløb ved en 100 års hændelse i 2050 og kortlægning af erosionsfare ved en 100 års hændelse i 2070.
Siden udarbejdelsen af kommunens første oversvømmelseskort i 2013 er der kommet nye klimascenarier fra FN’s klimapanel IPCC og ny højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Ved udarbejdelse af oversvømmelseskort anbefaler DMI og Miljøstyrelsen, at klimascenariet RCP4.5 anvendes for planlægning for en tidshorisont frem mod 2050 og, at RCP8.5 anvendes for planlægning for en tidshorisont ud over 2050. Med udgangspunkt i disse scenarier har DMI udarbejdet klimaatlas.dk, som blev offentliggjort i 2019.
DMI’s Klimaatlas indeholder et landsdækkende datagrundlag for det fremtidige danske klima for midten og slutningen af århundredet. Formålet med Klimaatlas er blandt andet at skabe overblik over fremtidige klimaændringer til brug i kommunernes klimatilpasningsplaner og klimahandleplaner, så risikoen for under- eller overdimensionering af tilpasningstiltag mindskes mest muligt.
Klimaatlasset indeholder bl.a. informationer på kommunalt niveau om fremtidens forventede klimaændringer. Desuden præsenteres statens nyeste kortlægning af sårbarheder, fare og risiko i forhold til erosion og oversvømmelse langs de danske kyster på Kystdirektoratets portal kystplanlægger.dk. Den nye højdemodel fra 2015/2018 er lagret i et grid med cellestørrelser på 0,4 x 0,4 meter og er dermed i en højere opløsning end den tidligere højdemodel.
Kommuneplanens kortlægning af oversvømmelses- og erosionsfare bygger på DMI’s og Miljøstyrelsens anbefalinger vedr. valg af klimascenarier. Dvs. RCP4.5 frem til 2050 og RCP8.5 frem til 2100. Højdemodellen fra 2015 er anvendt ved udarbejdelse af oversvømmelseskort for havvand, vandløb og nedbør i det åbne land, mens højdemodellen fra 2018 er anvendt ved udarbejdelse af oversvømmelseskort for kloakerede byområder.
Som supplement til højdemodellen er der anvendt et hydrologisk tilpasningslag, som indeholder information om alle de steder, hvor der skal slettes/tilpasses i højdemodellen, så beregningen af vandets strømningsveje og opstuvning på jordoverfladen bliver så retvisende som muligt. Tilpasningerne kan f.eks. være broer, rørunderføringer mv. Ligeledes er bygninger rejst i modellen.
Kortlægningen af oversvømmelsesfare fra havvand og erosion bygger på data fra Kystdirektoratets Kystplanlægger, oversvømmelsesfare fra nedbør uden for kloakerede områder og vandløb bygger på data fra DMI’s Klimaatlas. Det bemærkes, at oversvømmelseskortene for nedbør uden for kloakerede områder vises vanddækkede områder med et areal større end 400 m2 og en vanddybde på mere end 10 cm.
Assens Forsyning A/S har leveret opdaterede oversvømmelseskort for nedbør i alle fælles- og separatkloakerede byområder (i alt 11 byer) samt nye oversvømmelseskort for de resterende byer, hvor der endnu ikke foreligger oversvømmelseskort (i alt 23 byer).
Kortlægningen af de 11 større byer i kommunen bygger på Mike Urban og Mike 21 modeller – dvs. koblede dynamiske afløbsmodeller og terrænmodeller. Kortlægningen af de resterende 23 byer bygger på en oversvømmelsesscreening i Scalgo Live, hvor der efterfølgende er opstillet dynamiske modeller for de byer, hvor det blev vurderet relevant.
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for overholdelse af serviceniveauet for regnvand på terræn, som for separatkloakerede områder betyder, at der ikke må ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 5. år statistisk set (jf. kommunens Spildevandsplan 2018-2027). Det er forsyningsselskabets ansvar at sikre, at regnvandskloakkerne har tilstrækkelig kapacitet til at aflede vandet således, at serviceniveauet kan overholdes.
Dem opdaterede og nye kortlægning bygger på klimascenarier, som er blevet langt mere præcise, da flere parametre og målinger er taget med i modelleringen af scenarierne. Klimamodellerne er opstillet på et bedre videns grundlag og er mere præcise på grund af klimamodellernes højere opløselighed. Revisionen af kommuneplanen har derfor præciseret udpegningen af områder, der kan udsættes for oversvømmelse eller erosion.
Redegørelse for krav om etablering af afværgeforanstaltninger
I forhold til at sikre etablering af afværgeforanstaltninger i forbindelse med fremtidige lokalplaner er der lavet en analyse, hvor de udpegede områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion er sammenholdt med eksisterende rammeområder i kommuneplanen. Langt hovedparten af rammerne er i fare for at blive udsat for oversvømmelser fra havvand, nedbør, og vandløb ved en 100 års hændelse i 2050 og erosion ved en 100 års hændelse i 2070.
Der er derfor udarbejdet en generel rammebestemmelse om oversvømmelse og erosion. Rammebestemmelsen beskriver ikke, hvilken type af afværgeforanstaltning, der ønskes etableret, og til hvilket niveau. Det forventes afklaret i forbindelse med lokalplanlægningen. Ligeledes står der ikke, hvilken type oversvømmelse eller erosion, der skal afværges for. Det skal der hentes oplysninger om i klimatilpasnings kortlægningen.
Redegørelse for retningslinjer
Kommuneplantillægget fastsætter retningslinjer, der skal sikre
- at vi tager hensyn til afstrømning og oversvømmelsesrisiko ved aktivt at benytte oversvømmelseskort og strømningsveje til fastsættelse af oversvømmelsestruede områder og kritiske koter i forbindelse med planlægning af arealer, der skal have ny anvendelse
- at anlæg i fremtiden bliver udformet, så de kan håndtere tag- og overfladevand
- at vi indretter og benytter vores friarealer, grønne områder, parkeringsarealer og veje på en måde, så de bidrager til håndteringen af store regnvandsmængder efter skybrud eller lign.
at vi ikke planlægger for nyt byggeri i oversvømmelses- eller erosionstruede områder langs kysten, og at værdifulde kultur- og naturlandskaber sikres i forhold til oversvømmelse - at vi planlægger efter principper, der tager højde for, at regnvand kan afledes lokalt, og at nyt byggeri kan modstå ekstreme situationer med oversvømmelse.
Kortlægning af andre klimahændelser
Assens Kommune har ikke oplevet gentagne væsentlige hændelser i forhold til andre klimavariable. Vi påtænker at kortlægge og planlægge for andre relevante klimarisici (f.eks. vind og tørke) ved revision af kommuneplanen i 2025, hvor det forventes, at et mere detaljeret datagrundlag er tilgængeligt via Klimaatlasset.
Den nuværende klimatilpasningsplan fra 2014 indeholder ikke kortlægning af risiko for stigende grundvand, erosionsfare, vind, tørke eller andre klimarisici.
Sammenhæng med nabokommunerne
Assens Kommune har er løbende samarbejde med oplandskommunerne om vandrelaterede opgaver og projekter med henblik på at optimere vores indsatser og investeringer. Vi har især et tæt samarbejde med nabokommunerne, Nordfyns, Middelfart, Faaborg-Midtfyn og Odense.
Handleplan for klimatilpasning
I umiddelbar forlængelse af oversvømmelseskortlægningen opdateres kommunens Handleplan for Klimatilpasning, som vil inkludere en prioritering af langsigtede, konkrete indsatser, der tager højde for klimaforandringerne frem til år 2100. Assens Kommune vil ved udarbejdelse af handleplanen samtidig gennemføre en samfundsøkonomisk analyse af planens klimatilpasningstiltag således, at det sikres, at de mest omkostningseffektive indsatser prioriteres.
Revision af Handleplan for klimatilpasning vil ske i tæt samarbejde med Assens Forsyning A/S og Beredskabet for at sikre den bedst mulige kvalificering af planlægningen samt inddragelse af værdifuld lokal viden om konkrete hændelser og udfordringer i kommunen ift. klimarobusthed. Borgere og virksomheder i Assens Kommune er ligeledes vigtige aktører, som kan bidrage med viden om, hvor i kommunen og i hvilket omfang vi har oplevet klimahændelser.
