2.2 Bæredygtig byudvikling

”I 2030 vælger flere at blive og bosætte sig”. Sådan lyder et af målene i Vision 2030 – med vilje og hjerte, for livet leves på mange forskellige måder i Assens Kommune. Her kan alle udleve deres boligdrømme, uanset om boligen ligger midt i byen, nær skoven, ved vandet eller med udsigt over markerne. Naturen er altid lige uden for døren.

Samtidig ”Passer vi godt på vores natur og miljø” og vil bidrage til en renere verden til gavn for vores efterkommere. Derfor har vi en grøn og bæredygtig profil og vil går forrest, når det handler om at benytte og værne om vores ressourcer, beskytte vores miljø og sikre rent drikkevand. Vi opfører bæredygtige byggerier og udnytter vedvarende energikilder. Vi arbejder med en cirkulær økonomi, hvor vi genanvender materialer og ressourcer mest muligt.

Det er Byrådets mål:

• at vi har en positiv befolkningsudvikling og nettotilflytning
• at vi skaber mulighed for øget bosætning dér, hvor efterspørgslen er til stede, og potentialet er størst
• at vi sætter skub i byudviklingen i Byvækstbåndet, så der er noget både for den, der ønsker at bo alene i noget mindre, til leje eller eje, og for dem med ønske om en ny byggegrund
• at vi sikrer attraktive byggegrunde med havudsigt såvel som mindre boliger i Kystbåndet, som i høj grad appellerer til den aktive og modne del af befolkningen, der ønsker at bo tæt på skov og strand
• at boligtilbuddene er mangfoldige og rammer en bredt sammensat målgruppe -­ både alders­ og livsstilsmæssigt
• at nye boligområder indrettes grønt med fokus på bæredygtighed og klimatilpasning, og med let adgang til rekreative og grønne områder, hvor der er mulighed for at udfolde sig kreativt og aktivt
• at nye boligområder planlægges med udgangspunkt i de stedboende kvaliteter og potentialer, så vi får et så differentieret boligudbud som muligt, hvor de enkelte byers styrker fremhæves
• at skabe byudviklingsplaner, der på nye innovative måder skaber de strategiske planmæssige rammer for at skabe værdi for borgere/brugere ved at koble indsatsområderne sundhed, energi­ og klima, kultur­ og fritid, natur­ og landskab, erhverv­ og detailhandel, infrastruktur, arealudlæg og bebyggelseskarakter
• at skabe planer med en klar profil af de enkelte byer, der kan indgå i en markedsføringsindsats af byerne, båret af såvel kommunen som indbyggerne i byerne
• at skabe en proces om udviklingsplanerne, hvor byernes borgere, virksomheder, foreninger og institutioner ønsker at deltage aktivt og stille deres viden og kompetencer til rådighed, fordi de oplever samarbejdet som meningsfuldt, motiverende og givende

2.2.1 Zoneforhold ved byudvikling
Arealer, der tages i anvendelse til byvækstformål, skal overføres til byzone med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer eller kommuneplanens rammedel.

2.2.2 Nye byzonearealer
Udlæg af nye byzonearealer skal ske i umiddelbar tilknytning til byer i det kommunale bymønster jævnfør kommuneplanens afsnit 2.1 om kommunens bymønster.
Såfremt der i tilknytning til en bymønsterby udlægges nye byzonearealer, skal den pågældende bymønsterby normalt også optages i byzone.

2.2.3 Behov for nye byzonearealer
Der kan kun ske udlæg af nye byzonearealer, hvis der kan dokumenteres et behov herfor.

I den kystnære zone forudsættes det som hovedregel, at den rummelighed, der findes i allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 2.2.3

Kommuneplanens dokumentation for behovet for nye arealudlæg skal som minimum indeholde en opgørelse over restrummeligheden i kommunens bymønsterbyer og af det forventede byggebehov inden for planperioden. Byggebehovet skal vurderes i forhold til den hidtidige udvikling.

Derudover kan opgørelsen indeholde et skøn over, hvor stor en del af byggeriet, der finder sted ved fortætning i eksisterende bebyggede områder, ved omdannelse af eksisterende arealer, samt ved byggeri i landzonelandsbyer.

I vurderingen af behovet vil der blive lagt vægt på, om der er en rimelig overensstemmelse mellem rummelighed og forventet byggebehov. Kommunen har dog lov til at tage hensyn til byvækstmulighederne i den enkelte by, såfremt der er forhold, som kan begrunde et behov.

2.2.4 Byudviklingsprincip
Etablering af nye bolig­ eller erhvervsområder skal principielt ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse (indefra og udefter).

2.2.5 Arealudlæg
Arealudlæg skal ske under hensyntagen til eksisterende arealanvendelser, så eventuelle konflikter minimeres.

2.2.6 Byudvikling og landbruget
Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, så der i videst mulige omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme.

Ved udlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser.

Arealanvendelse til miljøfølsomme formål skal normalt respektere en afstand af 300 meter til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter.

2.2.7 Placering af nye boligområder
Nye boligområder etableres med fokus på bæredygtighed, trivsel og livskvalitet. Stedbundne værdier, landskabets kvaliteter og naturindhold skal respekteres og bruges som afsæt for byudviklingen.

2.2.8 Bæredygtigt byggeri
Byudvikling skal planlægges, så bæredygtigt byggeri, energiminimerende løsninger og brugen af miljøvenlige materialer fremmes.

2.2.9 Aktivitetstilbud
Ved udlæg af nye byrum og omdannelse af eksisterende byrum skal den fysiske planlægning ske med særligt fokus på at skabe aktivitetstilbud, der kan fremme en sund og aktiv livsstil.

2.2.10 Grønne arealer
Ved udlæg af nye boligområder skal der sikres grønne friarealer, grønne strukturer og gode stiforbindelser.

2.2.11 Rekreative interesser og biodiversitet
I den fysiske planlægning skal de rekreative interesser, beskyttelse af værdifulde naturområder og bynær skovrejsning indgå som en væsentlig parameter for at fremme en mangfoldig flora og fauna, beskytte grundvandet og klimaet og skabe gode vilkår for naturoplevelser for borgerne.

2.2.12 Planlægning i forhold til øgede nedbørsmængder
Af hensyn til de globale klimaforandringer skal klimasikring indgå i planlægningen af nye boligområder og omdannelsen af eksisterende. Klimasikring skal tilføje en merværdi, og hvor det er muligt skal klimasikring i form af vand på terræn planlægges som en blå struktur, der kan understøtte de rekreative muligheder og oplevelser.

2.2.13 Klimaregulering gennem beplantning
Ved udlæg af nye og i eksisterende byområder kan beplantning af udearealer udnyttes til klimaregulering ved at foreskrive dette i lokalplaner for områderne.

2.2.14 Byudvikling og forsyning
Nye byområder skal anlægges sådan, at de i videst muligt omfang kan betjenes med fælles vandforsyning, fælles spildevandsafledning og kollektiv trafik, og så der er gode adgangsforhold til den kollektive trafiks stoppesteder, herunder at der etableres stiforbindelser i fornødent omfang.

Bredbåndsinfrastruktur skal indgå som et naturligt forsyningselement på linje med kloakering, el og vand, og i forbindelse med gravearbejder skal der nedlægges tomme rør til eventuel senere benyttelse for fiberfremføring.

2.2.15 Trafik
Ved udlæg af nye og i eksisterende byområder skal den fysiske planlægning have særligt fokus på kollektiv­, cykel- og gangtrafik.

2.2.16 Reduktion af transportbehov
Det prioriteres, at byfunktioner placeres bynært, så den enkeltes transportbehov holdes på et minimum og er muligt at dække via kollektiv trafik eller cykel­/gangtrafik.

2.2.17 Byudvikling og infrastruktur
Nye byområder skal anlægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet.

Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før der er redegjort for, at eventuelle problemer i forhold til det overordnede vejnet kan løses tilfredsstillende.

Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før der er redegjort for, at eventuelle problemer i forhold til planlagte eller byggeliniesikrede fremtidige veje jævnfør kommuneplanens kapitel 3 kan løses tilfredsstillende. Ved udlæg af nye byområder langs det overordnede vejnet bør der i planlægningen fastlægges bestemmelse om afskærmende beplantning eller anden form for afskærmning langs bebyggelse ud mod det overordnede vejnet.

2.2.18 Byudvikling i forhold til støjfølsom arealanvendelse
Udlæg af arealer til ny støjfølsom arealanvendelse, der ved lokalplanlægning skal overføres til byzone, skal ske i respekt af retningslinierne for følgende emner:

• Støj fra virksomheder jævnfør afsnit 2.4.
• Støj fra rekreative anlæg jævnfør afsnit 4.5.
• Støj fra veje jævnfør afsnit 3.1.
• Støj fra jernbaner jævnfør afsnit 3.3.
• Støj fra vindmøller jævnfør afsnit 5.1.
• Støj fra forsvarets anlæg jævnfør afsnit 5.6.

I forbindelse med planlægningen skal det sikres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumentation, når der er begrundet tvivl om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjkrav.

Ved støjfølsom arealanvendelse forstås først og fremmest boliger og sommerhuse med tilhørende udenomsarealer. Dertil kommer særlige naturområder, campingpladser, ferielejligheder, lystbådehavne, kolonihaver med videre. I almindelighed vil også kirkelige formål og institutioner, herunder skoler, samt hoteller, kursusejendomme, kontorbygninger og lignende arbejdssteder være omfattet.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 2.2.18

Støjbelastede arealer må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener.

Når der planlægges for byomdannelse, hvor støjbelastede områder udlægges til støjfølsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på ca. 8 år.

2.2.19 Placering af almene boliger
Placeringen af almene boliger skal ske, så der er sammenhæng mellem boligtype og målgruppe og kommunens services og strukturer.

2.2.20 Placering af ældre­ og aflastningsboliger
Ældre­ og aflastningsboliger skal placeres i byerne i forhold til en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt nærhed til handel, kommunale service og offentlig transport.

2.2.21 Byudvikling i forhold til områder med særlige drikkevandsinteresse
Områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter.

2.2.22 Konsekvensområde omkring skibsværftet på Assens Havn
Inden for konsekvensområdet omkring skibsværftet på Assens havn i rammeområde 1.2.E.7 skal der ved planlægningen for miljøfølsomme anvendelser redegøres for planens virkning på skibsværftet, herunder skibsværftets drifts- og udviklingsmuligheder.

Konsekvensområdet omkring Assens Skibsværft ses på retningslinjekort 2.2.

2.2.23 Transformationsområde ved Nordre Havnevej
Inden for transformationsområdet Assens Havn kan der planlægges for boliger, når støjen fra Assens skibsværft på arealet ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod skibsværftet.

Ved lokalplanlægning for nye boliger inden for transformationsområdet ”Assens Havn”, skal der redegøres for, hvordan lokalplanen tager højde for, at planlægningen ikke kan give grundlag for at skærpe vilkårene for produktionsvirksomheder inden for rammeområde 1.2.E.7, som følge af regler eller afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven. Hvis virksomheden har udviklingsplaner, skal der ligeledes redegøres for, hvorledes lokalplanen tager højde for disse. Samtidig skal redegørelsen indeholde oplysninger om de særlige støjvilkår i transformationsområdet.

Transformationsområdet ses på retningslinjekort 2.2 nedenfor

Bæredygtig byudvikling
Ideen om at arbejde aktivt for at gøre byerne bæredygtige blev for første gang for alvor beskrevet i Brundtlandrapporten, som blev til i kølvandet på 1980ernes miljødebat, hvor man opfattede miljø og økonomisk udvikling som modsætninger. I stedet for at tale om, at man skulle beskytte miljøet ved at rense forurenet miljø begyndte man at fokusere mere på, hvordan man kunne forebygge miljøproblemer og finde løsninger med både økonomiske og miljømæssige gevinster. Rapporten blev udarbejdet under FN’s Verdenskommission for Miljø og Udvikling med den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand og fik derfor navnet Brundtlandrapporten. I rapporten blev bæredygtighed beskrevet som et helhedsorienteret begreb, hvilket vil sige, at bæredygtighed ikke alene omfattede miljø, men også sociale forhold og økonomi.

Planstrategi 2019
I Planstrategi 2019 blev den overordnede struktur med de tre bånd fastholdt:

• Byvækstbåndet, der dækker den nord og østlige del af vores kommune.
• Midterbåndet, der dækker den midterste del af kommunen.
• Kystbåndet, der dækker den syd- og vestlige del af kommunen.

De forskellige områder i Assens Kommune har potentialer til udvikling på hver sin måde, og tredelingen hjælper til at holde fokus på at understøtte de potentialer og muligheder, der især tegner sig i Assens Kommune. Vi skal have øje for dem – og målrettet sætte ind og udvikle netop her.

• Byvækstbåndet orienterer sig primært mod Odense og tilflyttere fra Trekantområdet og er oplagte for børnefamilier og pendlere at bosætte sig i. Derfor skal der her sættes skub i byudviklingen, så der er noget både for den, der ønsker at bo alene i noget mindre, til leje eller eje, og for dem med ønske om en ny byggegrund.
• Midterbåndet består af mange mindre men driftige lokalsamfund. Der er masser af dejlig natur i området, og så er kommunens ungdomsuddannelser samlet her centralt på et sted.
• Kystbåndet appellerer i høj grad til den aktive og modne del af befolkningen, der ønsker at bo tæt på skov og strand. Derfor skal der sikres attraktive byggegrunde med havudsigt såvel som mindre almene boliger. Turismemulighederne skal udbygges.

Lokalsamfundene som ambassadører
Bosætning er fortsat et højt prioriteret fokuspunkt, og der skal gøres en aktiv indsats for at fremme boligudbuddet og højne kvaliteten i vores byer. Vi har et mål om at tiltrække nye borgere til kommunen og en forudsætning for at lykkes med det er, at vi lykkes med at matche de krav, der stilles af nutidens familier. Der skal være mulighed for at erhverve sig en attraktiv byggegrund og bygge nyt, men også at finde drømmeboligen, eller det der kan blive, i kommunens eksisterende boligmasse. Det er derfor vigtigt, at der både er fokus på planlægningen af nye attraktive udstykninger og på at højne kvaliteten af kommunens eksisterende lokalsamfund og boligområder.

En vigtig forudsætning for at Assens Kommune skal lykkes som en attraktiv kommune at flytte til er, at vi giver borgerne lyst til at være de gode ambassadører, der vidt og bredt fortæller om Assens Kommune som det gode sted at bo og leve. Borgerne og deres engagement er derfor kommunens vigtigste ressource i forhold til bosætning, og det sætter krav til kommunen om at støtte op om borgerne engagement og give dem grundlaget for at kunne udvikle deres lokalsamfund.

Udviklingsplaner og nye arealudlæg til boligrammer
Der udarbejdes udviklingsplaner for kommunens største byer. Udviklingsplanerne vil medvirke til at definere fremtidige arealer til byudvikling, hvorfor denne redegørelse vil blive revideret sideløbende med, at byudviklingsplanerne vedtages.

I 2014-15 blev der lavet en udviklingsplan for Haarby: ”Strategi- og Idekatalog for udvikling af Haarby.” Den præsenterer en række ideer til, hvordan Haarby kan forskønnes gennem byfornyelse og forskønnelse og dermed synliggøre de stedbundne kvaliteter. Den medførte ingen ændringer i kommuneplanen.

I 2017 blev der udarbejdet en udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby, som præsenterer fire løftestænger for hvordan de to byer kan udvikles som ét samlet vækstområde. Fremtidens Tommerup - en bæredygtig by i udvikling.

I Tommerup på Overmarken tegner en helhedsplan mulighederne for at udvikle en ny bydel mellem Tommerup og Børnehaven Overmarksgården. En grøn kile skal binde by og børnehave sammen og støde op til de nye boligområder, der udvikles med så stor variation som muligt. Klimasikring, bæredygtighed og naturen i byen er nøgleordene.

I Tommerup St. arbejdes der på at sikre en byomdannelse af det stationsnære erhvervsområde omkring blandt andet det gamle savværk ved Buchwaldsvej. Området vil kunne rumme omkring 150-250 boliger og vil med sin stationsnære beliggenhed være et attraktivt alternativ til nye parcelhusudstykninger. I forbindelse med kommuneplanrevision 2021 ønskede lokalrådet i Tommerup at der blev udlagt ca. 10 ha som nyt boligområde øst for Tallerupssøerne. Dette stemmer overens med udviklingsplanen for de to Tommerupper, så det er indarbejdet med revisionen.

Aarup er ligeledes en attraktiv bosætningsby, og det er en af de byer, der har haft en god befolkningstilvækst de sidste år. I 2018 blev der udarbejdet en byvækstplan for Aarup Syd, der sætter de overordnede rammer for udvikling af fremtidige attraktive boligområder og rekreative landskaber i Aarup inden for de næste 25-30 år. Byvækstplanen udstikker de helt store linjer for udviklingen. Der skal efterfølgende ske en mere detaljeret planlægning i form af bebyggelsesplaner og senere lokalplaner for de enkelte etaper/udlæg til bolig­områder.

Byvækstplanen omfatter et areal på cirka 100 ha. Heraf bliver cirka 31 ha udlagt til boligområder, cirka 34 ha til nye rekreative områder, 10 ha forbliver eksisterende naturområde, skov eller sø og cirka 25 ha forbliver eksisterende landbrugsareal. Aarup Syd forventes at kunne rumme omkring 350 nye boliger - alt efter fordelingen mellem parcelhuse og tæt/lave bebyggelser.

Juni 2019 blev udviklingsplanen Fremtidens Assens vedtaget. Den beskriver, hvordan byens kontakt med vandet bruges som en styrke og hvordan byen vendes mod vandet som et fysisk helhedsgreb. Der ud over arbejdes der med en ny havneplads og Multitek som åbningstræk for Fremtidens Assens. Det nye Kyst- og lystfiskercenter skal ligeledes placeres i Assens by.

I 2021 startes udviklingsplan for Vissenbjerg op. Her er der stort set udsolgt af kommunale byggegrunde.

I Campusbyen Glamsbjerg er der en del uudnyttede rammer til boliger – både kommunale og private. Der er endnu ikke lavet en udviklingsplan for Glamsbjerg, men en attraktiv udstykning med nærhed til naturen og gode forbindelser til uddannelsesinstitutionerne vil være i fokus.

Skovrejsning er på vej i Brylle, og det giver os muligheden for at skabe en unik kobling mellem ny by og ny skov. Byen ved skoven er nøgleordet og med skov i baghaven vil rekreative muligheder, og friluftsliv kunne blive det, der bærer et nyt boligområde, der med sin beliggenhed tæt på Odense vil kunne tilbyde noget helt unikt. I Brylle er der også en del uudnyttede rammer til boliger.

At skabe en god og bæredygtig by handler ikke kun om at have byggegrunde på hylden. Det handler om at skabe den hele by, hvorfor der i høj grad skal være fokus på infrastruktur og tilgængelighed, på service og fritidstilbud, kulturliv, naturoplevelse mv. – listen er lang. Når vi byudvikler og byfornyer vil alle aspekter derfor indgå. Udviklingsplanerne skal, udover at sætte retning for byernes udvikling, danne grundlag for økonomiske prioriteringer, der kan løfte byernes kvaliteter og dermed tiltrækningskraft i forhold til bl.a. bosætning.

Kvaliteter og muligheder
Kvaliteterne i kommunen er især den varierede natur og landskab, kysten og muligheden for at erhvervs sig en attraktiv grund. Beliggenheden mellem Odense og Trekantområdet giver gode beskæftigelses­ og uddannelsesmuligheder inden for en overkommelig pendlingsafstand.

For at sikre en positiv bosætningsudvikling, er det vigtigt at sikre muligheder og bredde i udbuddet af bosætningsmuligheder og boligtyper. Assens Kommune vil skabe mulighed for boligudstykninger med store grunde og grønne fællesområder, hvor borgerne kan bygge smukt, kreativt og udleve deres boligdrøm. Lige så vigtigt er det at tilvejebringe bosætningsmuligheder for de borgere, der ønsker mindre og praktiske boliger, hvor der er mulighed for et større samspil og fællesskab imellem beboerne.

Kvaliteterne og mulighederne for bosætning i kommunen skal markedsføres og ”brandes”. Der skal byggemodnes arealer, der giver nye bosætningsmuligheder. Bosætningen vil ske afbalanceret og fremme byernes og landsbyernes stærke sider. Udlæg af nye arealer til bosætning sker med stor hensyntagen og integration af landskabelige herlighedsværdier.

Befolkningsredegørelse
Assens Kommune er beliggende på den fynske vestkyst ud til Lillebælt. Vores kyststrækning er på ca. 107 kilometer, og kommunens største by Assens med ca. 6.200 indbyggere er beliggende ved kysten.

Det samlede indbyggertal i kommunen er ca. 41.000 personer. De syv største byer; Assens, Haarby, Glamsbjerg, Aarup, Tommerup, Tommerup Stationsby og Vissenbjerg huser tilsammen ca. halvdelen af befolkningen. Ca. en tredjedel af kommunens befolkning bor i små bysamfund med under 200 indbyggere og i fritliggende huse på landet.

Livet leves på mange forskellige måder i Assens Kommune. Her kan alle udleve deres boligdrømme, uanset om boligen ligger midt i byen, nær skoven, ved vandet eller med udsigt over markerne. Naturen er altid lige uden for døren, og vi har boligformer til alle. Den mindre lejlighed, den store villa og boligen, der rummer bofællesskabet. Her kan der både ejes og lejes, bygges nyt eller sættes i stand fra kælder til kvist. Vi skaber mulighed for bosætning, hvor efterspørgslen er til stede, og potentialet er størst.

Assens Kommunes befolkningstal har været faldende i de senere år, og 1. januar 2021 var der 40.867 indbyggere. Det er det laveste efter kommunesammenlægningen, hvor befolkningstallet lå omkring 42.000 frem til 2010. En kortvarig fremgang i 2016 og 2017 var primært drevet af indvandring, og siden 2017 er befolkningstallet igen faldet tilbage med 523 indbyggere.

Assens Kommunes nyeste befolkningsprognose fra marts 2021 forudser et stigende befolkningstal, med baggrund i stigende boligbyggeri.

Allerede i 2020 kan konstateres en stigende byggeaktivitet. Særligt bygges der flere lejeboliger end der er set førhen, og denne tendens forventes at tiltage i de kommende år.

Frem mod 2022 forventes kun en mindre stigning i befolkningstallet, men i årene derefter forventes en stigning til op mod 41.500 indbyggere i 2026. Denne prognose er drevet af forventningerne om stigende byggeri, og derfor vil udviklingen i netop byggeriet blive fulgt tæt.

Der kommer stadig flere ældre, men stigningen i gennemsnitsalder forventes at aftage, som følge af tilflytning af yngre familier. Gennemsnitsalderen er steget fra 40 i 2007 til 44 i 2021, og i 2031 forventes en gennemsnitsalder omkring 45 år.

Perspektivområder til byudvikling efter år 2033
Assens Kommune har fastholdt hovedparten af perspektivområderne til byudvikling efter år 2033. Perspektivområderne fremgår af nedenstående kort.

Restrummelighed til boliger
Boligudbygningen styres med vægt på de større byer, men støtter også udviklingen ved de øvrige udpegede byer i bymønstret. Eksisterende restrummelighed for arealudlæg til boligformål fremgår af tabellen.

Tallene i tabellen er opgjort forår 2021. * I restarealet er indregnet alle helt eller delvist ledige rammeområder, der ikke er lokalplanlagt.