2.6 Detailhandel
Detailhandelsbestemmelserne er betinget af, at kommunens planlægning for detailhandel skal understøtte de eksisterende bymidter.
Detailhandelsstrukturen i Assens Kommune er karakteriseret ved, at langt de fleste butikker ligger i Assens og de andre større bymønsterbyer Glamsbjerg, Haarby, Vissenbjerg, Aarup, Tommerup og Tommerup Stationsby.
Detailhandelsbestemmelserne er betinget af, at kommunens planlægning for detailhandel skal understøtte de eksisterende bymidter.
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker med særligt pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder.
Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i bymidten, og bydelscentre og lokalcentre må ikke blive så store, at de reelt udgør en konkurrent til bymidten.
Der skal være et passende forhold mellem de enkelte centerområders størrelse og indbyggertallet (behovet) i det opland, de betjener.
Der ændres ikke på arealudpegningerne i denne kommuneplanrevision, men skabes dog mulighed for at der kan åbnes små butikker i landsbyerne og i tilknytning til en virksomhed i et erhvervsområde.
Assens Kommune vil fremme gode og udviklende vilkår for detailhandelen med fokus på mangfoldige og varierende tilbud lokalt og et stærkt handelscentrum i Assens by.
Det er Byrådets mål,
- at forbrugerne har gode indkøbsmuligheder lokalt
- at styrke og fastholde en varieret detailhandel i byerne
- at Assens by er center for udvikling af detailhandel i kommunen
- at der i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Tommerup St., Vissenbjerg og Aarup planlægges for og understøttes en udvikling, så byerne er mangfoldige med stærke bymidter, der møder borgernes behov i forhold til handel og specialbutikker
- at butikker samles i bymidterne for at understøtte synergier mellem handel, aktiviteter og bymiljøer
2.6.1 Planlægning til butiksformål
Der kan planlægges for butikker i de i kommuneplanen afgrænsede bymidter, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper.
Uden for bymidter og lokalcentre kan der planlægges for:
- Områder til særlig pladskrævende varegrupper
- Enkeltstående butikker til lokal forsyning
- Mindre butikker i tilknytning til produktionslokaler til salg af egne produkter
- Butikker ved forlystelser.
Der skal som minimum være en afstand på 500 meter mellem enkeltstående butikker og øvrige områder til butiksformål.
2.6.2 Butiksstørrelser i Centerbyerne (de større bymønsterbyer)
I de større bymønsterbyer kan der planlægges for dagligvarebutikker på op til 3.500 m² bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m² bruttoetageareal.
2.6.3 Butiksstørrelser i Lokalbyerne (de mindre bymønsterbyer) og i lokalcentre
Den maksimale butiksstørrelse i Lokalbyerne (de mindre bymønsterbyer) og lokalcentre samt for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning er 1.000 m² bruttoetageareal.
Ved nye boligudlæg kan der planlægges for butikker til områdets daglige forsyning. Den maksimale butiksstørrelse er da 1000 m². Det skal ved konsekvensanalyse kunne godtgøres, at en eventuel placering af en dagligvareforretning i et boligområde ikke vil få en negativ konsekvens for bymidteudviklingen .
2.6.4 Planlægning for butikker til særligt pladskrævende varer
Der kan planlægges for butikker til særlig pladskrævende varer uden for bymidter og lokalcentre. Ved butikker, der alene forhandler møbler skal det vurderes, om butikken kan placeres i bymidten, eller et lokalcenter, før den kan placeres i et område til særlig pladskrævende varegrupper.
Den maksimale butiksstørrelse til særlig pladskrævende varer er 2.000 m².
2.6.5 Placering af større butikker til særligt pladskrævende varer
Der kan i hver af udvalgsvarebyerne Assens, Haarby, Glamsbjerg, Vissenbjerg og Aarup placeres en udvalgsvarebutik til særlig pladskrævende varegrupper på op til 5000 m² bruttoetageareal.
Der kan i Tommerup, Tommerup St. by, Brylle eller Verninge placeres én udvalgsvarebutik til særlig pladskrævende varegrupper på op til 3.000 m² bruttoetageareal.
Planlægning for yderligere eller større udvalgsvarebutikker til særlig pladskrævende varegrupper over 2.000 m² bruttoetageareal kræver tillæg til kommuneplanen.
Store butikker over 2.000 m² bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper skal lokaliseres, hvor der er god tilgængelighed for og til den kollektive trafik og for biler. Det fremgår nedenfor, at der endnu ikke er planlagt for særligt pladskrævende varegrupper i de større bymønsterbyer Glamsbjerg, Tommerup, Tommerup St. og Vissenbjerg.
2.6.6 Arealrammer til detailhandel i bymidter, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper.
| Maksimal butiksstørrelse (m2) indenfor detailhandelsrammen til: | Maksimal butiksareal i alt i detailhandelsrammen | |||
| Daglig varer | Udvalgs varer | Særligt pladskrævende varer | ||
| Assens Midtby (Østergade og Willemoesgade) | 3.500 | 2.000 | 0 | 21.500 |
| Assens Midtby (Søndre Ringvej og Åkrogen) | 3.500 | 2.000 | 0 | 4.500 |
| Assens (2.1.C.17) | 0 | 0 | 2.000 | 2.000 |
| Assens ml Søndre Ringvej og Rådhus Allé (1.2.C.16) | 0 | 0 | 2.000 | 5.000 |
| Assens Søndre Ringvej / Fåborgvej (1.2.C.13, 1.2.E.12 og 1.2.E.24) | 0 | 0 | 2.000 | 8.000 |
| Assens lokalcenter ml Nørre Alle og Vagtelvænget (1.2.C.14) | 1.000 | 1.000 | 0 | 3.000 |
| Haarby Bymidte (4.2.C.1, 4.2.BE.1, 4.2.BE.3 og 4.2.BE.6) | 3.500 | 2.000 | 0 | 9.500 (Haarby i alt) |
| Haarby Øst (4.2.E.1 og 4.2.E.6) | 0 | 0 | 2.000 | 9.500 (Haarby i alt) |
| Glamsbjerg (5.2.C.1 m.fl.) | 3.500 | 2.000 | 0 | 11.500 |
| Tommerup (3.1.C.21) | 3.500 | 2.000 | 0 | 7.000 |
| Tommerup Stationsby (3.1.C.1) | 3.500 | 2.000 | 0 | 6.500 |
| Vissenbjerg (2.2.C.1, 2.2.C.4, 2.2.C.5, 2.2.C.5 og 2.2.C.7) | 3.500 | 2.000 | 0 | 11.500 |
| Aarup (Bredgade 2.1.C.1 m.fl) | 3.500 | 2.000 | 0 | 12.500 |
| Aarup (Indre Ringvej – 2.1.E.1 og 2.1.E.4) | 0 | 0 | 2.000 | 5.000 |
Ordforklaring til retningslinje 2.6.1 til 2.6.6
Dagligvarer
Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges (kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er for eksempel mad, medicin, parfume, blomster med videre.
Udvalgsvarer
Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er for eksempel beklædning, lamper, sko, fjernsyn med videre.
Særligt pladskrævende varegrupper
Særligt pladskrævende varegrupper er varer som kræver meget udstillingsplads. Varegruppen indeholder biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler.
Ifølge Naturstyrelsens Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn fra december 2014 er detailhandelsudviklingen i Assens Kommune ikke gået så meget tilbage som i hovedparten af de andre fynske kommuner.
Generelt set er der gode handelsmuligheder i Assens Kommune. Assens skiller sig ud fra de øvrige Centerbyer (de større bymønsterbyer) med et særligt bredt udbud af daglig¬ og udvalgsvarebutikker samt butikker med pladskrævende varegrupper. Sammenligner vi de andre Centerbyer (de større bymønsterbyer) i kommunen viser det sig, at Aarup råder over den mest varierede butiksbestand. Hvor Assens og Aarup er i stand til at tiltrække kunder fra andre dele af kommunen, har de øvrige Centerbyers (de større bymønsterbyer) handelsliv mere karakter af at være forsynende for lokalområdet.
Der er i Assens Kommune sket et fald i antal dagligvarebutikker på -29 %, og et fald i antal udvalgsvarebutikker på -14 %. Bruttoarealet til dagligvarer er steget med 19 %, men faldet med -23 % til udvalgsvarer.
Den gennemsnitslige butiksstørrelse for dagligvarer på Fyn var 550 m2 i 2014. Det er en stigning på 43 % siden 1999.
I Assens Kommune har der været en stigning på 68 % i gennemsnit butiksstørrelse til dagligvarer.
Den gennemsnitlige butiksstørrelse for udvalgsvarer på Fyn var 373 m2 i 2014. Det er en stigning på 14 % siden 1999. I Assens Kommune har der været et fald i gennemsnitlig butiksstørrelse til udvalgsvarer på -10 %.
I 2014 var kædeandelen for dagligvarer på 58 % på Fyn som helhed. I Assens Kommune var kædeandelen af dagligvarebutikker på 75 % (=topscore).
Kædevareandelen for udvalgsvarer udgør 58 % på Fyn som gennemsnit. I Assens Kommune udgør den 39 % i 2014, hvilket svarer til en stigning på 13 % siden 1999.
Dagligvareomsætningen er i Assens Kommune steget 41 % fra 1998 til 2013 (=topscore) Den gennemsnitlige stigning i dagligvareomsætning på Fyn er på 25 %.
Udvalgsvareomsætningen er i Assens Kommune steget med 22 %. Den gennemsnitlige stigning i udvalgsvareomsætning på Fyn er på 17 %.
Antallet af butikker til særligt pladskrævende varer på Fyn er faldet med 10 % fra 1999 til 2014 (165 butikker). I Assens Kommune har der været en stigning på 33 % i antal butikker til særligt pladskrævende varer fra 15 til 20 i 2014. Det giver en stigning i bruttoareal på 38 %.
Ovenstående tal kommer fra Naturstyrelsens ”Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn” fra december 2014.
Kunde og oplandsundersøgelse
Som en del af detailhandelsanalysen for Assens Kommune blev der i foråret 2008 foretaget en oplandsundersøgelse blandt borgerne i kommunen.
Undersøgelsen viser, at
- Assens er den dominerende handelsby i det nære opland.
- Borgerne i kommunens nord og nordvestlige del handler sjældent i Assens.
- Odense (og kun i nogen udstrækning Faaborg) er en betydelig konkurrent til Assens og tiltrækker kunder fra hele kommunen.
- Kolding Storcenter og Trekantområdet er overraskende ingen konkurrent til Assens.
- Omkring en tredjedel af de adspurgte handler i Assens mindst én gang om ugen.
- Omkring en tredjedel af de adspurgte handler aldrig i Assens.
Dagligvarer
Dagligvarer købes lokalt.
Kun 3 % af borgerne bruger minimum halvdelen af dagligvarebudgettet i Odense.
Assens har et dagligvareopland, der dækker omkring en tredjedel af kommunen.
27 % af respondenterne bruger minimum halvdelen af dagligvare-budgettet i Assens.
Udvalgsvarer
Assens bys oplande inden for udvalgsvarer er generelt begrænset og mindst for boligudstyr, hvor kun 8 % af respondenterne forbruger mindst halvdelen af sit forbrug i Assens by.
Odenses opland for udvalgsvarer breder sig langt ind i Assens Kommune - og mest for boligudstyr, hvor 56 % af respondenterne lægger mindst halvdelen af sit forbrug
Arealbehov i Centerbyerne (de større bymønsterbyer)
Arealbehovet til dagligvare og udvalgsvarehandel (uden særligt pladskrævende varegruppe) anslås fra 2008 til 2020 at ligge mellem 18.100 m² til 40.700 m². Fremskrivningen af arealbehovet er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold.
Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem handelsbyerne i Assens Kommune og Odense. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen af forbrugspotentialet.
Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandelen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Assens på grund af byens størrelse og beliggenhed.
Assens har samtidig mulighed for at styrke sin turisme og bosætning yderligere blandt andet via satsningerne på for eksempel havneområdet og bymidten (byomdannelse).
De øvrige byer vurderes kun at have begrænset muligheder for at øge udvalgsvarehandlen. Kun i bedste fald vil byerne få del i væksten i forbruget, men de skal kæmpe mod Odense og har en stor udfordring med at udvikle deres attraktivitet som handelsbyer.
Undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø, mulighed for at kombinere indkøb med andet med videre, når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturen skal gå til.
Kilde: Detailhandelsanalyse, Assens Kommune, 2008; COWI A/S
| Arealrammer for bymidter og lokalcentre | ||||||
| Bruttoetageareal 2016 (m2) opgjort via CVR og BBR september 2016 | ||||||
| Daglig varer | beklædning | bolig udstyr | Øvr. udvalgsvarer | Pladskrævende varer | I alt | |
| Assens Midtby | 6.896 | 2.872 | 95 | 5.674 | 0 | 15.537 |
| Assens Søndre Ringvej / Fåborgvej (særlig pladskrævende) | 0 | 0 | 900 | 2.994 | 3.775 | 7.669 |
| Assens ml Søndre Ringvej og Rådhus Allé (særlig pladskrævende) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Assens lokalcenter ml Nørre Alle og Vagtelvænget | 1.007 | 0 | 0 | 1.667 | 0 | 2.684 |
| Assens i alt | 7.903 | 2.872 | 995 | 10.345 | 3.775 | 25.890 |
| Glamsbjerg | 6.087 | 1.026 | 0 | 1.015 | 0 | 8.128 |
| Haarby | 4.839 | 1.419 | 585 | 3.397 | 898 | 11.138 |
| Tommerup | 3.204 | 0 | 0 | 1.813 | 0 | 5.017 |
| Tommerup Stationsby | 3.166 | 385 | 0 | 595 | 0 | 4.146 |
| Vissenbjerg | 2.031 | 317 | 0 | 757 | 0 | 3.105 |
| Aarup | 4.342 | 885 | 0 | 1.529 | 5.668 | 12.444 |
| I alt i kommunen | 32.752 | 6.904 | 1.580 | 18.271 | 10.361 | 69.868 |
Butikkernes placering og trafikal tilgængelighed
I det følgende angives tilgængeligheden til de enkelte butiksområder.
Alle midtbyer og butiksområder er åbne for bilkørsel, så der er god trafikal tilgængelighed til alle butikkerne i Assens Kommune.
Assens midtby
Der er en god trafikal tilgængelighed via Nordre Havnevej og Søndre Ringvej. Begge veje har anknytning til Middelfartvej/Østre Ringvej, så der i bil er en god tilgængelighed også fra oplandet. Hertil kommer Odensevej som en direkte forbindelse mellem den østlige del af området og Østre Ringvej. Hovedparten af butikkerne i midtbyen ligger ud til Østergade.
Assens Nørre Alle
Området er via det eksisterende sti og vejnet tilgængeligt for cykel og gangtrafik. Området ligger ud til Nørre Alle og er dermed direkte forbundet med Nørregade og Kildensmindevej/Østre Ringvej/Middelfartvej. Der er en særdeles god tilgængelighed i bil.
Assens Fåborgvej, Dalvænget og Drejervænget
Dette område ligger i tilknytning til det overordnede vejnet med Østre Ringvej, Søndre Ringvej og Fåborgvej. Der er en særdeles god tilgængelighed for cykel, gang og biltrafik såvel fra Assens som fra oplandet.
Ebberup
De eksisterende butikker er lokaliseret, så der er god trafikal tilgængelighed via stier og lokalveje for cykel-, gang- og biltrafik.
Sandager-Salbrovad
De eksisterende butikker er lokaliseret, så der er god trafikal tilgængelighed via stier og lokalveje for cykel-, gang- og biltrafik.
Glamsbjerg midtby
Butikkerne er koncentreret i hver sin ende af byens hovedgade - Søndergade. I den sydlige del ligger Glamsbjerg butikscenter med dagligvarebutikker, mens byens øvrige butikker ligger på hovedgadens nordlige del cirka 500 meter derfra. Erfaringer fra kundeundersøgelser viser, i lighed med engelske undersøgelser, at afstande på over 200300 meter mellem centre vanskeliggør synergi og samspil. Der er god trafikal tilgængelighed til hovedgaden.
Haarby midtby
Butikkerne i Haarby ligger overvejende langs Algade. Der ligger herudover blandt andet et par større tømmerhandler i byens østlige udkant. Der er god trafikal tilgængelighed til Algade.
Tommerup St. by.
Centralt på Tallerupvej, byens hovedgade, ligger langt de fleste butikker. Her finder man blandt andet to dagligvarebutikker placeret i tæt synergi med hinanden. Der er god trafikal tilgængelighed til hovedgaden.
Tommerup
Butikkerne i Tommerup ligger lidt spredt, men altovervejende langs Skolevej og Møllebakken. Der er god trafikal tilgængelighed.
Vissenbjerg
Butikkerne i Vissenbjerg ligger hovedsageligt i bymidten omkring Vestergade og Østergade. Der er god trafikal tilgængelighed.
Aarup
Butikkerne i Aarup ligger altovervejende langs Bredgade, som er byens hovedgade. Der er god trafikal tilgængelighed til hovedgaden.
