3.1 Det overordnede vejnet

Et velfungerende vejnet for både den kollektive trafik og for den individuelle trafikant er en væsentlig faktor, når kommunen fremover vil ekspandere med boliger og erhverv. Den trafikale udvikling i antallet af motorkøretøjer på vejene er i gennemsnit steget nogenlunde konstant de sidste 20 år, og det stiller løbende større krav til vejnettets udformning og udbygning.

Alle befolkningsgrupper bør tilgodeses gennem en infrastruktur, der udformes og vedligeholdes ved afvejning af fremkommelighed mod andre væsentlige hensyn, herunder trafiksikkerhed og miljø. Den overordnede infrastruktur som går gennem større byer bør med tiden omlægges, således at fremkommeligheden øges, samtidig med at byerne fredeliggøres for gennemkørende trafik, der øger uheldsrisikoen og bidrager med øget støj­ og miljøpåvirkninger. Ligeledes bør der planlægges for stiruter langs landevejene samt for alternative stiruter mellem kommunens større bysamfund.

Assens Kommunes overordnede veje skal udbygges og forvaltes med høj fremkommelighed og trafiksikkerhed for øje for at understøtte kommunes videre udvikling. De overordnede vejnet er afgørende for kommunens sammenhæng med de øvrige fynske kommuner og ikke mindst med motorvejen E20, som binder Øst­ og Vestdanmark sammen. Udbygningen af motorvejen til 3 spor er i gang, og en ny forbindelse til Jylland kan med tiden blive nødvendig for at kunne afvikle trafikken på strækningen. I den sammenhæng vil en eventuel ny forbindelse over Lillebælt, syd for den gamle Lillebæltsbro, bidrage med en positiv udvikling af den sydvestlige del af Assens. Assens Kommune bør i den forbindelse bidrage og præge en fremtidig debat om, hvor en eventuel linjeføring skal gå.

Derudover skal kommunen være på forkant med udviklingen og indarbejde nye teknologier ved løsning af vejtekniske problemer ­ her kan nævnes variable hastighedstavler, aktiv kurveafmærkning, nye typer belægninger med mere. At være på forkant med udviklingen kræver viden, og Assens Kommune bør i den forbindelse arbejde for et endnu tættere samarbejde med Vejdirektoratet, som er trækkraften indenfor udvikling i vejsektoren.

Der bør udarbejdes en hensigtserklæring vedrørende eksisterende vejbygge­korridorer, hvor der tages stilling til en foreløbig prioritering og en tidshorisont for projekternes gennemførelse. Hensigtserklæringen vil således ­ sammen med vejklassificeringen ­ danne grundlag for dispositioner af mindre tiltag samt den generelle administration af de overordnende veje.

Der bør udarbejdes en hensigtserklæring vedrørende eksisterende vejbygge­korridorer, hvor der tages stilling til en foreløbig prioritering og en eventuel tidshorisont for projekternes gennemførelse.

Det er Byrådets mål,

• at vedligeholde og udbygge et velfungerende overordnet vejnet både internt i kommunen samt til og fra denne
• at fastholde og udbygge transportstinettet langs de overordnede veje. at fremme tiltag, der kan mindske personbiltrafikken
• at prioritere hensynet til trafiksikkerhed og trafikulykkesbekæmpelse højt. at minimere støjgenerne fra trafikken
• at trafikafviklingen på kommunevejene og busserne er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås
• at der fortsat arbejdes for, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken bliver mindsket i samme grad som målene i Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan for 2021-2030
• at den overordnede tilgængelighed til byer og væsentlige trafikmål i Assens Kommune sikres for såvel bil, cykel som kollektiv trafik
• at vedligeholdelsen af vejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres, og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand
• at trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning, ved at energiforbrug, luftforurening og støjgener begrænses, og ved at trafikken tager store hensyn til bymiljø og naturværdier
• at servicen overfor brugerne af kommunevejene og af de lokale busser bidrager til rejseoplevelsen og til kommunens position som en attraktiv kommune for bosætning, erhverv og turisme
• at en udbygning af infrastrukturen sker med ansvarlige miljømæssige hensyn, både til befolkning, natur og landskab. Disse forhold er væsentlige både i den forberedende planlægning, under projektering og udførelse og i driften af vejnettet
• at samkørselsmulighederne skal styrkes gennem etablering af samkørselspladser på strategiske steder i det overordnede vejnet
• at Assens Kommunes forebyggende indsats i forhold til støj fra vejtrafik skal følge Miljøstyrelsens vejledende krav omkring vejtrafikstøj(se retningslinje 3.1.6
• at der sættes særlig fokus på strækningen Assens­Vissenbjerg, og at der sker en optimering af vejstrækningen, så den bedst mulige fremkommelighed sikres
• at der skal fokus på trygge veje for de bløde trafikanter, i form af mere og bedre fortov og stier.

Med en konstateret stadig stigning i transportbehovet på såvel persontransport­ som på godstransportområdet, og med en forventning om en yderligere stigning, er trafik­ og transportudviklingen imidlertid problematisk. Det skyldes, at energiforbruget inden for sektoren efterhånden udgør en meget stor del af det samlede energiforbrug i samfundet og dermed giver anledning til en betydelig miljøbelastning med luftforurening i nærmiljøerne og CO2­udslip til atmosfæren. Trafikken giver også anledning til støjforurening og ulykker.

Fra national side er der derfor opstillet en række mål for udviklingen på trafik­ og transportområdet. Målene søges under hensyn til mobiliteten og arbejdsmarkedspolitikken nået ved blandt andet en reduktion af den kraftige vækst i transportarbejdet, herunder reduktion af væksten i biltrafikken.

En tidssvarende og velfungerende infrastruktur
En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik­ og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen, hvad enten det gælder erhvervslivets udviklingsmuligheder, arbejdsmarkedet, byudvikling og bosætning i øvrigt samt borgernes transportmuligheder i hverdagslivet.

En god transportinfrastruktur er med til at binde kommunen sammen, og til at binde Assens Kommune sammen med resten af Fyn samt Øst­ og Vestdanmark.

Byrådets målsætninger på trafik­ og transportområdet afspejler de fynske ønsker til en tidssvarende, velfungerende og bæredygtig transportinfrastruktur. Byrådet er i øvrigt enig i de overordnede nationale målsætninger på området.

En realisering af en række af målsætningerne er meget ressourcekrævende og vil ske i det omfang, der er økonomiske midler til rådighed. Der kan næppe på kortere sigt forventes en væsentlig øget ressourcetildeling til området.

Det overordnede vejnet
Det overordnede vejnet i Assens Kommune består af stats­ og kommuneveje. Længden af det kommunale vejnet i Assens Kommune er på cirka 1000 km.

Landevej 505 mellem Assens og Odense samt statsvejen 609 mellem Assens og Middelfart er de mest betydende gennemfartsveje med forbindelse til den fynske motorvej, som er transportkorridor af stor betydning for kommunens erhvervsliv. Motorvej E20 fra Nyborg til Middelfart gennemskærer den nordligste del af Assens Kommune med mulighed for til­ og frakørsel i øst­ og vestlig retning fra den nordøst gående kommunevej ”Søndersøvej” i Vissenbjerg og den nordøst gående kommunevej ”Bogensevej” i Aarup.

Øvrige gennemfartsveje i kommunen er landevej 605 mellem Glamsbjerg og Faaborg samt landevej 526 mellem Vissenbjerg og Verninge, der er en del af en ydre ring omkring Odense. Det overordnede vejnets hovedformål er at betjene færdslen mellem kommunens bycentre og regionens delområder med et rimeligt sikkerheds­ og serviceniveau. Den øvrige del af det overordnede vejnet har ligeledes stor betydning for erhvervslivet i de byer, der ligger uden for hovedkorridorerne og ikke mindst for bosætningsmulighederne disse steder.

Med hensyn til trafikbelastning er vejen mellem Odense og Assens én af kommunens mest trafikerede veje med en årsdøgntrafik (ÅDT) på mellem 4000 og 8000 køretøjer. Den mest trafikerede strækning er vejen mellem Odense og Middelfart med en ÅDT på mellem 7000 og 10000 motorkøretøjer.

Aarup tog-stationen er en vigtig del af den kollektive trafik i Assens og benyttes som et alternativ til togstationerne i Odense og Middelfart. Aarup ligger centralt for en del af de større byer og betjener således et stort opland. Vejnettet omkring Aarup er klassificeret som fordelingsveje med stor betydning for sammenhæng mellem byerne Assens, Glamsbjerg og Haarby.

Trafikudviklingen
Biltrafikken er fortsat stigende. På Fyn er stigningerne størst i områderne omkring den fynske motorvej (E20), men også på andre dele af vejnettet har der været betydelige trafikstigninger, for eksempel på det overordnede vejnet i byudviklingsområderne omkring de større byer.

På væsentlige dele af det nuværende vejnet er der allerede i dag begyndende problemer med trafikafviklingen. Hertil kommer, at dele af landevejsnettet lokalt har en utilstrækkelig standard, hvilket medfører lokale trafiksikkerhedsmæssige problemer, utryghed og lokale miljømæssige gener fra vejtrafikken.

En forbedring og udbygning af dele af det bestående net er derfor nødvendigt for at tilgodese de overordnede kommunale mål for infrastrukturen.

Trafiksikkerhed
Trafikulykker medfører ikke bare sorg og smerte, men også tab af velfærd ved for eksempel længerevarende sygdom eller tab af arbejdsevne.

For samfundet er der store omkostninger ved trafikulykker. For hver politirapporteret personskade er den samfundsmæssige omkostning i størrelsesorden 1½ - 2 mio. kroner. Det er til udgifter, som kan relateres til personen, materiel og til velfærdstab. Beløbet dækker politi og redningskorps, sundhedsvæsen, materielskadeudgifter, samt produktions­ og velfærdstab. Der er således også penge at spare, hvis antallet af tilskadekomne reduceres.
Assens Kommunes trafiksikkerhedsplan er under udarbejdelse med forventet vedtagelse ved årsskiftet 2021-2022. Målene for reduktion af dræbte og tilskadekomne i kommunen bliver målene for Færdselssikkerhedskommissionen handlingsplan 2021-2030.

Med planen ønsker Byrådet at skærpe borgernes opmærksomhed omkring sikkerhed og at inddrage alle lokale aktører i en koordineret og målrettet indsats. Samtidig videreudvikles et effektivt, rationelt og visionært trafiksikkerhedsarbejde i kommunen, som både er gennemskueligt og som signalerer åbenhed og et ønske om dialog med borgerne.

Det er Byrådets holdning, at trafiksikkerhedsarbejdet bør prioriteres højt med henblik på at reducere antallet af ulykker med personskader på kommunevejene. Både målt i de personlige lidelser for ofrene og deres familier og rent samfundsøkonomisk er der grund til at fastholde og gerne øge indsatsen på området. Denne indsats bør både omhandle konkrete vejanlæg, vejadministration og holdningspåvirkning gennem kampagner, og det vil være nødvendigt med et tæt samarbejde med alle de involverede instanser.

Udbygning af det overordnede vejnet
Som følge af trafikudviklingen er en stadig udbygning af det overordnede vejnet nødvendig for at dette kan opfylde kravene til en tidssvarende og sikker infrastruktur, der kan danne det nødvendige grundlag for en positiv erhvervsudvikling og gode bosætningsforhold.

En stadig udbygning og tilpasning af det overordnede vejnet kræver en langsigtet planlægning der kan sikre, at planlagte fremtidige vejforløb også vil kunne realiseres, når de bliver aktuelle. Det er således vigtigt at undgå, at der foretages dispositioner i mellemtiden, som blokerer for realiseringen af de planlagte fremtidige veje.

Ved fastlæggelsen af de fremtidige vejforløb er der potentielle konflikter mellem mange typer af interesser ­ tekniske/økonomiske, landbrugs­, frednings­, natur­ og byudviklingsmæssige interesser med videre. Der er derfor behov for en overordnet interesseafvejning i forbindelse med fastlæggelsen af sådanne forløb.

Hermed kan man i meget vidt omfang sikre et balanceret hensyn til andre interesser, men en mere detaljeret interesseafvejning vil dog være påkrævet i forbindelse med den konkrete udformning af et nyt vejanlæg, når dette bliver aktuelt.

Strategi og indsats
Midlerne til realiseringen af de nationale målsætninger ligger i vidt omfang hos staten selv, men Assens Kommune har også forskellige muligheder for at fremme en række af målsætningerne. Det gælder for eksempel arealplanlægningen, hvor kommuneplanens retningslinjer for bosætning, detailhandel, erhverv, turisme, landskabs­ og naturbeskyttelse med videre kan være med til at fremme opfyldelse af målsætningerne. Det gælder endvidere på vejsektorområdet, hvor blandt andet trafiksikkerhed har en høj prioritet, og hvor der i forbindelse med forbedringer og udbygninger på vejnettet kan tages betydelige hensyn til natur, miljø, landskab og kulturhistoriske værdier. Det gælder endeligt på støjområdet, hvor kommuneplanens retningslinjer medvirker til at reducere støjgenerne mest muligt. Assens Kommune medvirker også gennem for eksempel etablering af samkørselspladser og via den kollektive trafik til at mindske væksten i transportarbejdet.

Den kommunale vejstruktur
Det overordnede vejnet i Assens Kommune er opdelt i fire vejklasser, som afspejler den kommunale betydning.
Hensigten med kategoriopdelingen er at give grundlag for valg af forskellige strategier inden for planlægning, administration, vedligehold med videre, således at ressourceanvendelsen til vejopgaver målrettes bedst muligt i forhold til kommunale infrastrukturbehov.

Jernbanen mellem Tommerup og Assens
Den gamle banestrækning mellem Assens og Tommerup sikres således, at strækningens areal forbliver ubrudt, og at kommunen i fremtiden har mulighed for at kunne disponere over strækningens infrastruktur.

Vejnettets fremtidige udbygning
Kommuneplanens langsigtede udbygningsplan for det overordnede vejnet er vist ved vejreservationer for nye planlagte overordnede veje, forlægninger m.v. på retningslinjekort 3.1.

Arealreservationer til fremtidige veje skal friholdes for anlæg og aktiviteter med videre, der kan forhindre etableringen af de pågældende vejanlæg.

Herudover er der set på en række af kommuneplanens vejreservationer ved en prioriteringsundersøgelse for kommende nye større anlægsopgaver på vejnettet. Desuden er enkelte reservationer blevet præciseret i forbindelse med for eksempel byudviklingsønsker.

Kommuneplanen indeholder overordnet 3 typer vejreservationer:

1. Planlagt fremtidig vej, hvor korridoren er udlagt i en bredde på 500 meter.
2. Planlagt fremtidig vej med præciseret vejforløb - typisk 100 meter bred eller i den eksisterende vejs bredde.
3. Byggelinjesikret fremtidig vej, hvor korridoren er tinglyst på de enkelte matrikler.

Følgende er planlagte fremtidige veje med en arealreservationsbredde på 500 meter:

• Ud- og ombygning ved Koppenbjerg (Landevej 420505, Odense–Assens km 26,3-29,9)
• Forlægning nord om Haarby (Landevej 420601, Assens–Faaborg, km 13,0-18,8)
• Jordløse-Skallebjerg (Landevej 420623, km 0,0-0,3)
• Forlægning øst om Aarup (Landevej 420504, Ørsted)
• Forlægning vest om Jordløse (Landevej 420601, Assens–Faaborg, km 18,7-21,2)

Følgende er planlagte fremtidige veje med en ”præciseret bredde” på 100 meter eller mindre (fx eksisterende vejs bredde):

• Forlægning syd om Flemløse/Voldtofte (Landevej 420601, Assens–Faaborg, km 10,8-13,0)
• Forlægning af Turupvej/Bogensevej sydvest for Ørsted (Landevej 420504, Ørsted).

Følgende er byggelinjesikrede fremtidig vej, der er tinglyst i en konkret bredde:

• Forlægning vest om Glamsbjerg (Landevej 420605, Bogense-Faaborg, km 35,5-38,5)

For kommende byvækst i kommunen skal der udarbejdes en samlet plan for vejbetjening af disse nye områder, og i den forbindelse både ses på cykelfaciliteter og veje til områderne. Derudover er der igangsat en forundersøgelse af, hvor man bør og kan udbygge det eksisterende vejnet. Udgangspunktet for undersøgelsen er at se på sikre og hurtigere forbindelse med det sydvestlige Assens til motorvej og Odense.

Bæredygtigt vejnet
Ved placering af arealer til byvækst bør nye erhvervsområder placeres således, at vedligeholdelsesomkostningerne på vejnettet bliver mindst mulige. Vedligeholdelsesomkostningerne skyldes især nedslidning på grund af tung godstransport. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fremtidige områder til transportkrævende erhverv placeres i nærheden af det vejnet, der vedligeholdes med henblik på stor bæreevne. Disse vejstrækninger fremgår af retningslinjekort 3.1.

Særtransporter
Nye erhvervsområder bør placeres således, at trafik til og fra området ikke skaber problemer på vejnettet. Fremkommeligheden af den øvrige trafik må generelt ikke generes af for eksempel meget lange og/eller meget høje transporter. Derfor bør virksomheder, som fremstiller store emner placeres i nærheden af den del af det overordnede vejnet, der ikke kræver ombygning.

Bygennemfarter
Begrebet ”miljøprioriterede bygennemfarter” er et alternativ til de traditionelle anlægstyper. I byer med mindre eller moderat trafik kan det således være aktuelt at vurdere, om man i stedet for at lave for eksempel en vejforlægning kan ombygge den eksisterende vej, så hastigheden dæmpes, og sikkerhed, tryghed og trivsel i byen øges, uden at den gennemkørende trafik generes uacceptabelt. En række bygennemfarter er allerede blevet trafiksaneret, ligesom der er etableret bygrænsetiltag (byporte og/eller faste fartvisere) ved en række byer.

Kantbaner /cykelstier
Assens Kommune har igangsat registrering af cykelstier, som skal danne en del af grundlaget for en samlet cykelstiplan samt en prioritering af fremtidige stiprojekter i kommunen. Kantbaner, cykelbaner og 2-1 veje vil ligeledes indgå i planlægningen af cykelfaciliteter, når Assens Kommune skal foretage reparationer/forstærkninger langs landevejene.

Det er umuligt at imødekomme samtlige af borgernes mange ønsker om nye cykelstier langs landevejene. Det er dog Byrådets holdning, at tempoet i etableringen af sikre løsninger for bløde trafikanter bør sættes op.

Derfor skal der fortsat arbejdes med mulighederne for etablering af brede kantbaner, cykelbaner og 2-1 veje blandt andet i forbindelse med driftsarbejder på landevejene, og Byrådet vil gøre en indsats for at etablere de vigtigste manglende stiforbindelser og cykelfaciliteter langs kommunale trafikveje, samt for at gøre stiforbindelser ad lokalveje mere sikre blandt andet ved at dæmpe bilernes hastighed og etablere kantbaner, når vejen trænger til sideforstærkning. Endvidere rettes særlig fokus på de lette trafikanters krydsning af veje, især ved skolerne, da mange lette trafikanter, især cyklister, er skolebørn.

En tidligere tryghedsanalyse viste endvidere, at mange udtrykker ønsker om cykelstier langs de overordnede veje ­ tidligere amtsveje,­ og Byrådet vil således arbejde på ønsket om cykelstier langs disse veje.

Vejadgange / overkørsler
Det overordnede vejnets hovedformål er at betjene den gennemkørende trafik. Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor dels vedkommende består af de såkaldt ”lette trafikanter”. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik på det overordnede vejnet holdes på et passende lavt niveau i forhold til den gennemkørende trafik.

Lokaltrafikkens omfang på det overordnede vejnet kan blandt andet reguleres gennem arealplanlægningen. Ved udlæg af arealer til byvækst og andre trafikskabende aktiviteter er det derfor af trafiksikkerhedsmæssige grunde vigtigt at placere nye byområder og andre trafikskabende nye aktiviteter hensigtsmæssigt i forhold til det nuværende og planlagte overordnede vejnet. Andre trafikskabende aktiviteter kan for eksempel være sommerhusområder, campingpladser, golfbaner og lignende anlæg til ferie og fritidsformål.

For eksempel giver en byudvikling, som holdes på den ene side af en overordnet vej, som regel mindre lokaltrafik på denne end ved en fordeling på begge sider af den overordnede vej. En samling af byudviklingen begrænser ligeledes lokaltrafikken.

Den overordnede vejs sikkerhedsniveau er i øvrigt afhængig af blandt andet antallet af adgange, idet det som hovedregel gælder, at jo færre adgange ­ både egentlige vejtilslutninger og adgange til enkeltejendomme ­ des højere sikkerhedsniveau, udnyttelsen af de enkelte adgange, og den fysiske udformning af de enkelte adgange.

Eventuelle ønsker om nye adgange skal efter Lov om offentlige veje forelægges pågældende vejmyndighed. Ved ønsker om en ny vejtilslutning skal ansøgningen bilægges en samlet plan for det relevante område, der dokumenterer det trafikale behov og nødvendigheden for den ønskede nye vejtilslutning.

Der bør på frie strækninger tilstræbes afstande på mindst 1­2 km mellem vejtilslutninger, mens der langs bestående veje i eksisterende byområder bør tilstræbes afstande på mindst 500 meter. Disse kriterier anvendes tillige i forbindelse med ønsker om ændret anvendelse af en eksisterende vejadgang til en landevej.

Der bør som udgangspunkt være 1 overkørsel til privat beboelse og erhverv og kun når særlige trafiksikkerhedsproblemer taler for det, bør der etableres mere end 1 overkørsel.

Byrådet har vedtaget, at udgifter til foranstaltninger på landeveje i forbindelse med nye sidevejstilslutninger skal afholdes af bestyrelsen for sidevejen med henvisning til dennes mulighed for at inddrage disse udgifter i de samlede byggemodningsudgifter.

Ovenstående hensyn søges varetaget gennem kommuneplanens retningslinjer.

Fortove
Fortove bør etableres steder, hvor færdslen taler for det. Det vil oftest sige i tættere bebyggelse, hvor færdsel til fods er en naturlig del af bymønstret, i byzoner og nær skoler og til/fra et stoppested. Etablering af fortove bør vurderes i sammenhæng med cykel­gangstier.

Skiltning
Assens Kommune administrerer, opsætter og vedligeholder skiltningen efter gældende vejregler.

Samkørselspladser
Det tidligere Fyns Amt etablerede i samarbejde med Vejdirektoratet samkørselspladser langs den fynske motorvej samt udførte forbedringer på andre pladser. Figur 3.1 viser eksisterende omstignings­ /samkørselspladser i kommunen sammen med potentielle steder for nye eller forbedrede pladser i udkanten af byerne og ved knudepunkter i det overordnede vejnet.

Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt skal pladserne også betjenes med kollektiv trafik, for eksempel regionale ruter samt fjernbusruter, og der bør etableres gode stiforbindelser til pladserne af hensyn til cyklende og gående.

Statslige interesser på trafik­ og transportområdet

• Væksten i transportefterspørgslen skal begrænses, så den økonomiske vækst ikke samtidigt medføre en stigning i transportens miljøbelastning.
• Transportsektoren skal bidrage til at opfylde Danmarks forpligtigelse til at reducere CO2 udslippet, blandt andet gennem god fysisk planlægning, hvor en sammentænkning af transportbehov og lokaliseringsprincipper kan være med til at begrænse det samlede transportarbejde.
• Luftkvaliteten skal forbedres, så fremtidige (EU) krav kan opfyldes, herunder luftens indhold af partikler.
• Antallet af stærkt belastede boliger skal reduceres. Den største udfordring er at reducere støjbelastningen fra trafikken.
• Der skal ikke lokaliseres nye trafikanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber.
• Ved placering og udformning af nye trafikanlæg i det åbne land skal der tages hensyn til naturen, herunder økologiske forbindelseslinier, og de landskabelige værdier, herunder udpegede kulturmiljøer.
• Virksomheder, der på grund af deres transportbehov stiller særlige beliggenhedskrav, skal lokaliseres, så de får god trafikal forbindelse til det overordnede vejnet.

Status
Der er ikke udlagt nye vejreservationer med kommuneplanrevision 2021, men jf. det fælles fynske infrastrukturarbejde og vejanalyser har vejmyndigheden fokus på at forbedre fremkommeligheden på strækningen Assens –Glamsbjerg - Odense.

Ved gennemførelse af konkrete projekter vil der muligvis kunne udpeges en eller flere vejreservationer på denne strækning som tillæg eller i kommende kommuneplaner.