5.2 Solenergianlæg
I takt med det stigende elforbrug og en klimadagsorden med en målsætning om CO2-neutralitet er der behov for en energiproduktion baseret på fossilfri og vedvarende energi.
For at bidrage til omstillingen mod 100% vedvarende energiforsyning skal der etableres tekniske anlæg til produktion af vedvarende energi, hvor solenergianlæg er en vigtig mulighed. Teknologiudviklingen har betydet, at store solcelleanlæg er blevet en konkurrencedygtig producent af elektricitet ligesom større solvarmeanlæg er relevante i forbindelse med kollektiv varmeforsyning.
Solenergianlæg kan bidrage til den grønne omstilling, men vil samtidig lægge beslag på store landområder. Dette afsnit omhandler etablering af store (> 1 ha) solenergianlæg i det åbne land.
Parallelt med etablering af solenergianlæg i det åbne land kan der med fordel også arbejdes for at udnytte tagflader til solenergianlæg – ikke mindst på store bygninger.
I Assens Kommune vil vi være foran de nationale mål for den grønne omstilling. Vi tager ansvar for fremtiden og for en bæredygtig udvikling. Vi bidrager til en grønnere verden, så vi med god samvittighed kan give den videre til vores børn og børnebørn. Assens Kommune vil bidrage positivt til omstillingen til CO2 neutral energiproduktion baseret på vedvarende energi.
Det er Byrådets mål,
- at produktionen af vedvarende energi i kommunen, modsvarer det samlede energiforbrug i kommunen som geografisk område, og at solenergi bidrager til dette.
5.2.1 Negativ områder
Negativ områder skal som udgangspunkt friholdes for store solenergianlæg primært på grund af hensyn til de særligt værdifulde landskaber.
5.2.2 Lokalisering af egnede områder til store solenergianlæg
Store solenergianlæg (over 1 ha) kan placeres i neutral områderne, hvis placeringen af det konkrete projekt vurderes at være uden væsentlig negativ påvirkning af naboer, natur, landskab og andre beskyttelsesinteresser, samt der er mulighed for at afsætte den producerede energi.
Solenergianlæggets konsekvenser skal vurderes i en helhed, og anlæg kan ikke forventes at opnå godkendelse, hvis det giver store konsekvenserne for omgivelserne.
5.2.3 Indpasning i landskabet og afskærmende beplantning
Solenergianlæg skal indpasses i det omgivende terræn, etableres i forholdsvist fladt terræn, og bakketoppe skal friholdes for anlæg.
Solenergianlæg skal indpasses i landskabet med beplantning, hvor det visuelt vurderes nødvendigt, så det ikke påfører de omkringboende og trafikanterne på det overordnede vejnet visuelle gener.
I det omfang, der etableres hegn omkring et solenergianlæg, skal der redegøres for faunaens bevægelighed og sikres tilstrækkelig med mulighed for dets passage.
Solenergianlægget skal udformes, så det opleves ensartet og harmonisk og som et sammenhængende anlæg. Nødvendige serviceveje skal som hovedregel anlægges med grusbelægning.
5.2.4 Nabohensyn
Ved placering af store solcelleanlæg skal der tages hensyn til naboers boliger og opholdsareal. Der skal som udgangspunkt holdes 100 m afstanden til beboelsesbygninger.
5.2.5 Beskyttelse af drikkevandet
Områderne kan med fordel lægges, hvor der er drikkevandsinteresser, så grundvandsressourcen beskyttes.
5.2.6 Private små solenergianlæg
i tilknytning til eksisterende bebyggelse på egen ejendom. Opstilling skal ske på en sådan måde, at anlægget ikke fremstår skæmmende eller reflekterende i landskabet og ikke er til gene for naboer. Der kan stilles vilkår om skærmende beplantning.
Opstilling af solenergianlæg i områder med særlige natur-, kulturhistoriske eller landskabelige beskyttelseshensyn gives der derimod normalt afslag til.
Nationale interesser
Det er regeringens mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Solenergianlæg spiller her en vigtig rolle.
Solenergianlæg
Solenergianlæg omfatter solceller, solfangere og lignende anlæg, der benytter solenergi til produktion af varme, elektricitet mv. Store solenergianlæg forsyner mere end én husstand.
Solenergianlæg – nyt emne med kommuneplanrevision 2021
En af indsatserne i Klimastrategi 2020-2050 er, at der skal laves en strategisk energiplan for udbygning af vedvarede energiproduktion i Assens Kommune.
I forbindelse med kommuneplanrevision 2021 er der taget forskud på den planlægning ved at indarbejde et nyt afsnit om solenergianlæg i kommuneplanen, så retningslinjerne for fremtidig udbygning af store solenergianlæg er sat.
Der er ikke udlagt områder til placering af solenergianlæg i kommuneplanen. Der er i stedet udpeget neutral- og negativ områder.
Negativområderne er udpeget de steder, hvor der er andre arealinteresser, som umiddelbart er uforenelige med store tekniske anlæg som fx solenergianlæg. Det drejer sig om:
• kystnærhedszonen
• særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
• geologiske interesseområder
• særligt værdifulde landskaber
• særligt værdifuld natur og økologiske forbindelser fra Grønt Danmarkskort
• lavbundsarealer
I neutralområderne vil der ved ansøgning om etablering af større solenergianlæg blive foretaget en konkret vurdering i henhold til kommuneplanens retningslinjer. Det vil i forbindelse med planlægningen for det konkrete projekt skulle arbejdes med tilpasning til landskabet herunder brug af afskærmende beplantning. Yderligere vil der være fokus på en placering, der skaber mulighed for en multifunktionel udnyttelse. Muligheden herfor varierer alt afhængig af lokalitet.
Solenergianlæg skal placeres ud fra en helhedsbetragtning på baggrund af en afvejning af berørte interesser. Der skal ved placeringen tages størst muligt hensyn til naboer, natur, landskab og andre beskyttelsesinteresser.
Desuden skal placeringen være hensigtsmæssig i forhold til den samlede energiinfrastruktur. Energinet har udarbejdet et kapacitetskort, der viser, hvor i landet der er plads i elnettet til ny energiproduktion – herunder nye store solcelleanlæg. Med udgangspunkt i transmissionsettets aktuelle kapacitet kan VE-produktionskapaciteten med fordel udbygges på Fyn.
Eksempler på placering af solcelleparker med multifunktionelle formål kan være områder, hvor der er ønske om at undgå brug af sprøjtemidler i forhold til grundvandsinteresser; det gælder dog kun solceller og ikke solvarmeanlæg, hvor der er risiko for forurening fra brud på slanger og rør.
Solenergianlæg har et stort arealforbrug, og det forventede arealforbrug til anlægget skal opvejes i forhold til andre interesser som landbrug, natur, bystrukturer og produktion af andre vedvarende energiformer såsom vind og biogas. Alternativt kan solenergianlæg placeres på store tagflader.
Større eksisterende og planlagte solenergianlæg
• Solvarme nord for Tommerup - 3,6 ha
• Solceller ved Assens Fjernvarmeværk – 5,5 ha
• Solcellepark nord for Ebberup (planlagt) – 64 ha