5.4 Digital infrastruktur og master
Såvel statslige krav og målsætninger til digital kommunikation, som nutidens kommunikationsstandarder, fordrer højkapacitets-bredbånd og god mobildækning i hele Danmark i form af mobil tale og bredbånd. På den baggrund har Assens kommune som målsætning at sikre en sammenhængende, tidsvarende og stabil digital infrastruktur i hele kommunen.
Den digitale infrastruktur består af bredbåndsdækning - såvel kablet som mobil bredbånd, samt mobil tale. Dette afsnit handler om bredbåndsdækning, mobildækning og masteopsætning.
Der skal være en sammenhængende, stabil og tidsvarende digital infrastruktur i hele kommunen i form af bredbånd og mobildækning (nul huller), som understøtter de bedste betingelser for udvikling af erhvervsliv, vækst og bosætning.
Det er Byrådets mål,
- at den digitale infrastruktur skal højnes, så der overalt i kommunen er højkapacitets-bredbånd samt god mobildækning med minimum 4G, hvor der ikke opleves huller i dækningen
- at understøtte borgernes og erhvervsdrivendes lokale initiativ for at få hurtigt og stabilt bredbånd, f.eks. i form af vejledning og sparring
- at have en løbende dialog og vidensdeling med telebranchen for at sikre en sammenhængende dækning i kommunen og tværkommunalt på Fyn
- at indgå i fælles fynsk samarbejde om sammenhængende bredbånds- og mobildækning på tværs af de fynske kommuner
- at sikre kortlægning og analyse af bredbånds- og mobildækning i hele kommunen
- at udbygge de eksisterende hotspots i retning af et fælles wifi-kommunenet i samarbejde med eksempelvis erhvervsliv, forretninger, turistattraktioner, havnemiljø, haller, skoler osv.
- at der skal sikres en udbygning på mobildækningsområdet, som svarer til standarden i de øvrige dele af landet. Samtidigt skal der tages vide hensyn til landskabelige og kulturhistoriske værdier.
Retningslinjerne 5.4.1 - 5.4.3 gælder for landzonetilladelser til eller lokalplanlægning for telekommunikationsanlæg.
Etablering af sådanne anlæg skal samtidigt respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelser om regeladministration i internationale naturbeskyttelsesområder samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtype (§ 3), og beskyttelseslinjer (§§ 15, 16, 17, 18 og 19), Skovlovens § 11 om anlæg i fredsskov samt beskyttede hegn og diger, jævnfør Museumsloven § 29.
5.4.1 Teleanlæg uden landskabelige konsekvenser
Udbygningen på telekommunikationsområdet skal altovervejende ske i form af anlæg uden landskabelige konsekvenser. Herved forstås installationer, der anbringes på siden eller ovenpå eksisterende bygninger og anlæg (eksempelvis kirker, skorstene, siloer, vindmøller, højspændingsmaster, eksisterende antennemaster og lignende), uden at de bidrager yderligere til volumen eller højde på den bygning eller det anlæg, de placeres på. Disse typer af installationer kan etableres overalt i kommunen.
Fortolkningsbidrag til retningslinje 5.4.1
Teleselskaberne skal ifølge særlig lovgivning stille deres master til rådighed for hinanden.
5.4.2 Teleanlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser
Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinje 5.4.1 ikke kan overholdes, kan udbygningen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser.
Herved forstås enten etablering af mindre maste/antenneanlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når bygningsværkets samlede højde herved kun forøges med maksimalt 1/3, eller opstilling af nye master/antenner på maksimalt 30 meter på jomfruelig jord.
Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i bymønsteret (afsnit 2.1) eller i umiddelbar tilknytning til anden tilsvarende bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land, normalt i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg.
Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i kommuneplanen:
- Særligt værdifulde landskaber
- Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
- Kirkebeskyttelseszoner
Fortolkningsbidrag til retningslinje 5.4.2
Teleselskaberne skal ifølge særlig lovgivning stille deres master til rådighed for hinanden.
5.4.3 Teleanlæg med væsentlige landskabelige konsekvenser
Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinjerne 5.4.1 og 5.4.2 ikke kan overholdes, kan der som sidste mulighed ske udbygning med nye maste/antenneanlæg på over 30 meters højde eller udbygning af eksisterende anlæg med maste /antenneanlæg, der forøger højden af det eksisterende anlæg med mere end 1/3.
Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i bymønsteret (afsnit 2.1). Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i umiddelbar tilknytning til anden tilsvarende bymæssig bebyggelse.
Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i kommuneplanen:
- Særligt værdifulde landskaber
- Geologiske beskyttelsesområder
- Større sammenhængende landskaber
- Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
- Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav
- Kirkebeskyttelseszoner
Anlæg af denne type må ikke overstige en samlet højde på 60 meter. Teleselskaberne skal ifølge særlig lovgivning stille deres master til rådighed for hinanden.
Fortolkningsbidrag til retningslinje 5.4.3
Teleselskaberne skal ifølge særlig lovgivning stille deres master til rådighed for hinanden.
Nedenstående er fælles kommunale retningslinjer for placering af antenner og master i kommunerne i Byregion Fyn:
Antennesystemer skal placeres således, at der kan skabes den ønskede tilfredsstillende dækning fra den ansøgte antenneposition.
Dette skal så vidt muligt ske under iagttagelse af følgende punkter:
5.4.4
Antennesystemer skal søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende. Hvis det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast.
5.4.5
Master og antenner skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til dækningsbehovet og så antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt.
5.4.6
Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne udnyttes af flere operatører og til flere sendesystemer.
5.4.7
Nye antenner og master skal som hovedregel placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse.
5.4.8
Antenner og master skal i størrelse og form passe ind i omgivelserne. Det vil eksempelvis sige være afpasset højden på en bys ”skyline”. Der kan være tale om at camouflere masten som eksempelvis en flagstang, lysmast eller pæl.
5.4.9
Antenner må som udgangspunkt ikke placeres indenfor afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dækningsgrad, er nødvendigt at placere en antenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner skal i hvert tilfælde tilpasses konstruktion og arkitektur ved det enkelte hus.
Antennepositionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi.
5.4.10
Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. Dog kan der i særlige tilfælde være grund til at opsætte flere men lavere master i stedet for een høj mast.
5.4.11
Masters visuelle påvirkning af omgivelserne skal så vidt muligt begrænses. Der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning.
5.4.12
Antenner og master skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet.
5.4.13
Antennemaster må som udgangspunkt ikke opstilles inden for områderne
- Fredskov og fredede områder (Skovloven og Naturbeskyttelsesloven)
- Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000)
- Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven)
- Strandbeskyttelseslinjen, Kirkebeskyttelseslinjen og Fortidsmindebeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven)
- Beskyttede, værdifulde / bevaringsværdige landskaber (Planloven)
- Kirkeindsigtszonen (Planloven)
- Arealreservationer til infrastruktur (Planloven)
5.4.14
Antennemaster må opstilles, hvis der er et dokumenteret behov, alternative placeringer er undersøgt, og der ses ikke at være andre brugbare strukturer i nærområdet, hvorfra der vil kunne opnås en rimelig dækningsgrad inden for områderne
- Sø- og åbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven)
- Skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven)
- Kystnærhedszonen (Planloven)
- Beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer (Planloven)
- Øvrige kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse
- Større sammenhængende landskaber (Planloven)
- Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven)
- Lavbundsarealer, potentielle vådområder og retningslinjer for naturbeskyttelse (Planloven)
5.4.15
Antennemaster må opstilles i det åbne land uden for områderne nævnt i retningslinjerne 5.4.13 og 5.4.14, hvis de generelle retningslinjer og øvrig lovgivning er overholdt.
5.4.16
Antennesystemer må som udgangspunkt ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1- 4 i kommuneatlas/kommuneplanen.
5.4.17
Master, antenner og teknikbygninger skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Valg af mastetype sker i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farve osv. i forhold til funktion og omgivelser.
5.4.18
Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikbygninger placeres, evt. udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet.
5.4.19
Antennemaster, sendeanlæg, teknikbygninger og fundamenter skal være fjernet senest 12 måneder efter, at de er taget ud af drift.
I redegørelsen beskrives følgende punkter:
- Tværkommunalt samarbejde
- Bredbåndsdækning
- Mobildækning & Masteopsætning
Tværkommunalt samarbejde
Digital infrastruktur kender ikke kommunegrænser, dvs. at digital infrastruktur starter og slutter ikke ved kommunegrænsen. Derfor skal de mest hensigtsmæssige løsninger skabes på tværs af hele Fyn, for herigennem at sikre den fynske sammenhængskraft – f.eks. i forhold til lokalområder og turisme. Der samarbejdes derfor tværkommunalt i regi af Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur (FSDI) i Byregion Fyn med at udmønte konkrete indsatser i Fælles Fynsk Handleplan.
Bredbåndsdækning
Bredbånd kan betragtes som et infrastrukturelement på linje med el, kloak, jernbaner, veje med videre. En sammenhængende, stabil og tidssvarende bredbåndsinfrastruktur er af stor betydning for erhvervslivet og dets udvikling, mulighed for uddannelse, brug af telemedicin, samt hvad angår fremme af attraktive bosætningsmuligheder, herunder mulighed for hjemmearbejde. Her tænkes i særdeleshed på højhastigheds bredbånd – som f.eks. fiber, som en fremtidssikret bredbåndsdækning.
Centrale problemstillinger og vilkår ift bredbåndsdækning
Den kablede bredbåndsforbindelse kan leveres som xDSL via kobbernettet, Coax via kabel TV eller fiber.
En række bredbåndsteknologier har været baseret på telefonnettet, altså det kobbernet som påbegyndtes etableret for cirka 100 år siden, eller de er baseret på andre kobberbaserede net, for eksempel antennenet.
Generelt for de kobberbaserede net er dog, at de aldrig har været tiltænkt højhastigheds datatrafik, og at de har en begrænset kapacitet.
Tidligere blev media og dataydelser leveret via flere net – i dag kan de modtages via ét og samme net.
Med mange ydelser på ét net er der behov for én samlet teknologi med en betydelig kapacitet. Endvidere er det vigtigt, at teknologien kan følge med udviklingen i vore behov. I dag lever f.eks. teknologien, optiske fibre, op til det ovenstående.
Liberaliseret marked
Markedet for digital infrastruktur er i dag liberaliseret, og der er ikke på dette område - som for eksempel på el og vandforsyningsområdet - tale om nogen forsyningspligt. Udbygningen af bredbåndsinfrastrukturen sker på baggrund af Statens Teleforlig fra 2018, som baserer sig på markedsvilkår, dvs. at udbygningen sker i et konkurrencepræget marked, hvor enten lokale energiselskaber eller f.eks. leverandører som TDC er hovedaktører. Herudover er der en række andre udbydere, som enten benytter de lokale energiselskaber, TDC eller andres infrastruktur.
De forskellige udbydere konkurrerer på samme eller på parallelle teknologier.
På Fyn er situationen den, at en række kommercielle udbydere har meldt sig som interesserede deltagere i udbygningen med kablede bredbåndsløsninger.
Det er bl.a. en række fynske el-energiselskaber som Energifyn, Nef, SEF og teleudbyder som f.eks. TDC, som ud fra deres langvarige tilstedeværelse på markedet kan tilbyde regionalt dækkende og sammenhængende løsninger inden for et stort spekter af behovsområder.
En lang række selskaber har åbnet deres netværk, dvs. at en række udbydere lejer sig ind på selskabernes infrastruktur, hvorved forbrugerne får flere valgmuligheder blandt udbydere. Åbning af netværk, forventes også positivt at understøtte incitamentet om en endnu mere sammenhængende udrulning fra selskabernes side, da de derved sikrer en attraktiv infrastruktur ved muligheden for at kunne leje sig ind.
Styringsredskaber
Planlovgivningen åbner kun i meget begrænset omfang mulighed for at styre udbygningen af bredbåndsinfrastrukturen. Det hænger sammen med, at bredbåndsinfrastrukturen på linje med tilsvarende infrastruktur som el og vandforsyning typisk består af nedgravede netværk uden væsentlige arealmæssige konsekvenser.
På lokalplanniveau er det dog muligt for eksempel i forbindelse med udlæg af nye byområderat inddrage særlige forsyningshensyn, og dermed styre udbygningen inden for det givne område. Da lovgivningen ikke giver kommunen særlige beføjelser, og da bredbåndsforsyning i øvrigt heller ikke er omfattet af almindelige koncessionsbetingelser, er man således henvist til at fremme en ønskelig udvikling på andre måder
Strategi og indsats, såvel lokalt som tværkommunalt
Med baggrund i ovennævnte betragtninger vil Assens Kommune i videst muligt omfang søge at medvirke til, at der i forbindelse med private og offentlige anlægsarbejder nedlægges tomrør, der muliggør efterfølgende kabelfremføring, uden at der skal foretages nygravning. Dette skal ske i forbindelse med anlægsarbejder på relevante strækninger. Hensigten er at billiggøre investeringerne i forbindelse med etableringen af bredbåndsinfrastrukturen og at fremme en decentral struktur. Herunder have fokus på at gøre bygherre opmærksom på vigtigheden af få tænkt højhastigheds bredbånd ind i byggemodningen og byggeprocessen.
Assens Kommune vil arbejde for at opnå en bredbåndsdækning i hele kommunen, der som minimum lever op til statens vækstplan for digitalisering af Danmark.
Det vil sige hastigheder på minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, som den nationale målsætning foreskrev, at alle adresser skulle have adgang til ved udgangen af 2020.
Mobildækning og masteopsætning
Digital mobilitet er fundamental for det moderne menneskes mulighed for at tage aktiv del i samfundet. Derfor er tidssvarende mobildækning (mobil tale og mobilt bredbånd) også en forudsætning for realiseringen af et dynamisk arbejdsmarked, uddannelsessystem, sundhedsvæsen og generel borgerservice – og også for et samlet Fyn, hvor mennesker vil bo, arbejde og feriere.
Mobile kommunikations systemer har stor samfundsmæssig betydning og finder anvendelse inden for mange samfundssektorer, som f.eks. i forbindelse med trafik- og transportstyring, hjemme-/sygeplejen, sikkerhed, TV og ikke mindst mobiltelefoni.
Der er i dag en almindelig forventning om, at man som borger kan anvende sin mobiltelefon over alt til såvel mobil tale som mobilt bredbånd. En problemfri adgang til mobile teknologier er en forudsætning for, at der kan drives erhverv overalt, og at borgere ønsker at bosætte sig i et givent område, ligesom det i stigende grad er en forudsætning for, at vi som kommune kan levere den rette service til borgerne.
Behov og udviklingspotentialer for 5G hos erhvervslivet undersøges med afsæt i den nationale handlingsplan for 5G.
Styringsredskaber ift mobildækning og masteopsætning Udviklingen på mobildækningsområdet vil betyde en Udviklingen på mobildækningsområdet vil betyde en påvirkning af mange af vore landskaber, da det vil kræve, at der etableres flere telemaster. Kommuneplanen skal være medvirkende til, at udviklingen på området sker under hensyntagen til planforhold, bevaringsinteresser og landskabelige forhold.
Dette skyldes, at mobil kommunikation med den nuværende teknologi er uløseligt forbundet med telemaster, selv om antenneanlæg i betydeligt og stigende omfang installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom kirker, skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster. Anlæggene vil ofte være tilpasset de pågældende bygningsværkers farve og dermed ikke nødvendigvist virke særligt fremtrædende.
Mastehøjden er typisk på mellem 25 og 50 m, og masterne er således ikke så store som vindmøllerne, men på grund af deres store antal giver de alligevel anledning til en betydelig påvirkning af landskabet.
Der er af denne årsag gennemført en lovgivningsmæssig regulering af master til telekommunikation. Teleselskaberne skal f.eks. stille deres master til rådighed for hinanden, så antallet af master begrænses mest muligt.
Der arbejdes efter de fælles fynske retningslinjer for masteansøgninger og opstilling, som er udarbejdet i regi af Byregion Fyn.
Assens Byråd tilsluttede sig de fælles fynske retningslinjer dem den 26 august 2015.
Strategi og indsats, såvel lokalt som tværkommunalt
Den kommunale vision er, at mobildækning skal være til rådighed for både borgere, lokalsamfund og erhvervsliv, og at det skal være muligt at få en tilstrækkelig dækning over alt i kommunen. For at sikre en højere kvalitet af mobilnet har kommunen og det tværkommunale samarbejde løbende en tæt dialog med leverandørerne i forhold til kommende masteprojekter og opsætning.
En tilstrækkelig mobildækning er også af stor betydning for både borgere, turister og erhvervsliv. Målet er at opnå en mobildækning, hvor ingen oplever ”huller” i dækningen uanset hvor i kommunen, man befinder sig, og at dækningen er minimum 4G.
Baggrundsmateriale for afsnittet
- Assens kommunes Erhvervs & Vækst politik 2021-2022, politisk vedtaget 27.01.21 af Assens Byråd
- Assens kommunes Bosætningsstrategi 2021-2025, politisk vedtaget 30.06.21 af Assens Byråd
- Strategi Fyn 2018-2021, politisk vedtaget i borgmesterforum Byregion Fyn i 2017/2018
- Fælles Fynsk Handleplan for udvikling af den digitale infrastruktur, besluttet i Fagkommités regi under Strategi Fyn.
