6.1 Planlægning - byggeri og anlæg i det åbne land

Det åbne land skal fremmes som den del af kommunen, hvor planlægning og forvaltning sker på naturens og landskabets præmisser. I det åbne land skal der være plads til, at folk med forskellige behov og synspunkter kan leve side om side i respekt for hinanden og under hensyntagen til værdierne i det åbne land.

Det er Byrådets mål,

• at friholde landskabet uden for byerne og landsbyerne for bebyggelse, der ikke har tilknytning til det primære jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv
• at arbejde for at sikre landområdernes bæredygtige udviklingsmuligheder, der dels kan tilgodese områdernes udviklingsbehov og dels respektere natur-, miljø- og landskabsværdierne i kommunen.

Retningslinjerne danner baggrund for forvaltningen af landzonen jf. Planlovens §§ 35 til 38. Retningslinjerne gælder for planlægning i landzone, hvor der ikke skal ske overførsel til byzone.

Retningslinjerne omfatter endvidere bestemmelser for landzoneadministrationen efter Planlovens § 35, dog ikke for så vidt angår landbrug, spildevand, egentlige ferie­ og fritidsanlæg samt tekniske anlæg, hvor der henvises til de respektive afsnit.

6.1.1 Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen ved bymæssig bebyggelse
Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til nybyggeri og etablering af anlæg kan normalt kun ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og skal som udgangspunkt ske som huludfyldning, eller ved afrunding af landsbyen.

6.1.2 Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen uden tilknytning til bymæssig bebyggelse
Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til nybyggeri og etablering af anlæg uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse kan kun ske i forbindelse med virksomheder eller andre anlæg, som naturligt eller traditionelt er knyttet til det åbne land på grund af ressourceudnyttelse. Der kan endvidere i særlige tilfælde meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land.

6.1.3 Krav til spildevands­ og affaldshåndteringsforhold ved boliger med flere
Etablering af boliger samt etablering eller udvidelse af institutioner og virksomheder med videre i det åbne land kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet eller i øvrigt miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg med videregående rensning og næringssaltfjernelse, eller ved etablering af nedsivningsanlæg, minibiologisk rensning eller samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg. Etablering og udvidelse af virksomheder med videre forudsætter endvidere, at der er etableret ordnede affaldshåndteringsforhold.

6.1.4 Hensyn til det overordnede vejnet
Der kan ikke placeres nye blivende anlæg inden for beskyttelseslinjerne for byggelinjesikrede fremtidige veje. Planlægning for nybyggeri eller etablering af anlæg inden for interessezoner for fremtidige veje kan ikke finde sted, før den pågældende kommune efter forhandling med regionplanmyndigheden har godtgjort, at eventuelle problemer i forhold til vejinteresserne kan løses tilfredsstillende. Ved udlæg af arealer i det åbne land skal det sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet.

Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før det er godtgjort, at eventuelle problemer i forhold til det overordnede vejnet, herunder også vejreservationer, kan løses tilfredsstillende.

6.1.5 Hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer
Landzoneplanlægningen og landzoneadministrationen skal endvidere ske i respekt af retningslinjerne for følgende emner:

I. Støjende fritidsaktiviteter jævnfør afsnit 4.5
II. Stilleområder jævnfør afsnit 4.6
III. Vindmøller jævnfør afsnit 5.1
IV. Teleanlæg jævnfør afsnit 5.4
V. Affaldsbehandling jævnfør afsnit 5.5
VI. Forsvarets anlæg jævnfør afsnit 5.6
VII. Landskab jævnfør afsnit 6.3
VIII. Kulturhistoriske værdier jævnfør afsnit 6.4
IX. Natur jævnfør afsnit 6.5
X. Lavbundsarealer og vådområder jævnfør afsnit 6.6
XI. Landbrug jævnfør afsnit 6.7
XII. Råstoffer jævnfør afsnit 6.9
XIII. Geologi jævnfør afsnit 6.11
XIV. Grundvandsbeskyttelse jævnfør afsnit 7.1
XV. Vandløb, søer og kystvande jævnfør afsnit 7.2 til 7.4
XVI. Erhvervslokalisering (konsekvensområder) jævnfør afsnit 2.4.

6.1.6 Hensyn til kommuneplanens retningslinjer omkring støj
Anvendelse af landzonearealer til støjende anlæg eller ny støjfølsom arealanvendelse skal ske i respekt af retningslinjerne for følgende emner:

I. Støj fra virksomheder jævnfør afsnit 2.6
II. Støj fra veje jævnfør afsnit 3.1
III. Støj fra jernbaner jævnfør afsnit 3.3
IV. Støj fra støjende fritidsanlæg jævnfør afsnit 4.5
V. Støj fra vindmøller jævnfør afsnit 5.1
VI. Støj fra forsvarets anlæg jævnfør afsnit 5.6

I forbindelse med planlægning skal det sikres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumentation, når der er begrundet tvivl om overholdelse af kommuneplanens støjkrav.

Det åbne land - landzonen - er under hårdt pres, og der er flere aktører om at sætte dagsordenen, end tilfældet var tidligere, hvor det stort set var landbruget, der var enerådende og styrende for udviklingen.

I dag er landbruget under omstrukturering. Det påvirker det åbne lands struktur og ikke mindst indhold. Der er i dag flere syn på, hvad det åbne land er, og hvad det skal kunne. Fire udbredte opfattelser af det åbne land og landdistrikterne er:

• Det åbne land med landbruget som centrum.
• Det åbne land som opland til byerne.
• Det åbne land som en mentalt betinget forestilling om idyl.
• Det åbne land som lokalsamfund, der kan og skal udvikle sig selv på nye formler.

Til de forskellige opfattelser knytter sig forskellige behov og mange væsentlige samfundsmæssige interesser, hvor jordbruget, infrastruktur, tekniske anlæg, rekreative formål, bosætning, byudvikling med videre er eksempler herpå. Det er kommunens opgave, at foretage en afvejning af behovene i forhold til værdierne i det åbne land og sikre en hensigtsmæssig planlægning, hvor der skal være plads til alle.

Centrale problemstillinger
Hovedformålet med zoneinddelingen og landzoneadministrationen er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det.

Sigtet er at forbeholde landzonen til jordbrugserhvervene og at tilgodese landskabs- og naturværdier samtidig med, at egentlig byudvikling sker, hvor planlægningen åbner mulighed for det. Zoneinddelingen skaber herved en klar grænse mellem by og land, for hermed at fremme bevarelsen af bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier, og miljøkonflikter undgås

Hovedsigtet med planlægningen de sidste 30 år har blandt andet været at undgå byspredning for derigennem at sikre en hensigtsmæssig samfundsudvikling med hensyntagen til allerede foretagne offentlige investeringer i infrastruktur som veje, jernbaner, kollektiv trafik, og skolestrukturer, børnepasningsfaciliteter og anden offentlig service. Samtidig har jordbruget kunne sikres tilstrækkelige dyrkningsarealer og gode udviklingsmuligheder.

Opfattelsen af det åbne land med landbruget som centrum er på retur pga. jordbrugets strukturændringer, og der er som følge heraf en anden anvendelse af det åbne land og en anden bosætningsstruktur end tidligere. Der er færre og større landbrug og dermed flere, der lever af andet end landbrugserhvervet. Som følge heraf efterspørges der i landdistrikterne fleksible udviklingsmuligheder, der kan danne grundlag for nye eksistensmuligheder og nye muligheder for at fremme en positiv udvikling.

Planlovens bestemmelser på landzoneområdet giver muligheder for at udnytte overflødiggjorte bygninger til andre formål, herunder til forskellige erhvervsformål jævnfør faktaboks.

I landzone kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse at:

• foretage udstykning
• opføre nyt byggeri
• ændre anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Det er Byrådet, som er myndighed, og som ved den enkelte ansøgning skal foretage en konkret afvejning i forhold til de mange hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne.

Retningslinjerne for udviklingen i det åbne land danner en del af baggrunden for landzoneadministrationen. Landzonebestemmelserne fastholder fortsat, at egentlig byudvikling skal ske i tilknytning til byerne, og at landzonen i videst muligt omfang skal friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendigt for jordbrugs­, skovbrugs- eller fiskerierhvervet.

På trods af dette betyder efterspørgslen på attraktive bosætningsmuligheder og erhvervsarealer, at presset for at udnytte det åbne lands mest attraktive arealer til attraktiv bosætning og lignende er stigende.

Derudover øges presset på det åbne lands arealer også af andre behov. Udbygningen af vindmøller, motorvejsanlæg, teleanlæg med videre er eksempler herpå.

Samtidig stilles der i stigende omfang også større krav til mulighederne for at få adgang til at benytte det åbne land til rekreative formål eksempelvis til golfbaner, campingpladser, sommerhuse, feriecentre med videre.

Det åbne lands landskaber, natur og miljø udgør som ovenfor nævnt også væsentlige udviklingsmæssige ressourcer, der også har væsentlig betydning for bosætning og turisme. Eksempler her på er rent vand, rene badestrande, smukke og varierede landskaber, natur samt velbevarede kulturmiljøer, som tiltrækker turister og bosættere.
Det åbne land skal således samlet set give plads til mange forskellige formål, som i vidt omfang kun kan tilgodeses, hvis der sikres en fornuftig balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land.

Strategi og handlinger
Relation til den egentlige byudvikling jævnfør afsnit 2.1 Bymønster og 2.2 Bæredygtig byudvikling i hovedstrukturen har Assens Kommune et relativt fintmasket mønster af mange mindre byer og små landsbyer i landområderne. Enkelte af disse byområder har udarbejdet en udviklingsplan med arealudlæg, som det har været muligt at imødekomme i henhold til gældende lovgivning og den ønskede bymønsterstruktur.

Hvor der ikke udlægges deciderede arealer til byudvikling, skal der stadig være mulighed for erhvervs­ og boligudvikling. Dette vil kunne ske som huludfyldning og ibrugtagning af overflødige bygninger til blandt andet en lang række forskellige håndværks­ og servicevirksomheder.

Et andet middel til at sikre mindre landsbysamfund udviklingsmuligheder er at udarbejde landzonelokalplaner, der på baggrund af en helhedsvurdering af landsbyen kan skabe rum for en vis udvikling. En landzonelokalplan er et udtryk for egentlige planlægningsmæssige overvejelser over en landsbys udvikling, og en landzonelokalplan vil kunne skabe lidt mere rummelige rammer for udviklingen i en landsby end almindelig huludfyldning. De planlægningsmæssige overvejelser vil være med til at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til landsbyernes kulturhistoriske bevaringsværdier, samtidig med at byen gives bedre udviklingsmuligheder.

Herudover kan der være andre tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en nødvendig planlægning for en ny aktivitet eller anlæg i det åbne land med videre via en landzonelokalplan. Det kunne typisk være en golfbane (der ligger uden for kystnærhedszonen), et offentligt besøgsområde med tilknyttede publikumsfaciliteter eller et spildevandsanlæg.

Afvejningshensyn
Der er en række hensyn, som skal indgå i vurderingen i forbindelse med landzoneadministrationen og landzoneplanlægningen. Nogle af disse hensyn fremgår af de øvrige afsnit i kommuneplanen under de enkelte emner jævnfør retningslinje 6.1.5 og 6.1.6.

Bortskaffelse af spildevand og affald
Planloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder Byrådet det blandt andet væsentligt, at nye boliger, institutioner og virksomheder med videre ikke lokaliseres i det åbne land med mindre, der er etableret forsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald.

Fremtidige veje
Kommuneplanen indeholder planer for en række fremtidige vejanlæg i form af enten byggelinjesikrede strækninger eller interessezoner for fremtidige veje. Der er derfor medtaget en retningslinje til sikring af, at disse vejanlæg kan etableres i overensstemmelse med planlægningen jævnfør også afsnit 3.1. Ligeledes er der i retningslinjerne medtaget bestemmelser om, at der ved udlæg af arealer i det åbne land skal sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet med videre.