6.10 Skovrejsning
Assens Kommune rummer både større sammenhængende skovområder og mindre skove beliggende spredt i landskabet.
Formålet med at udpege skovrejsningsområder er at sikre, at skovrejsning i højere grad finder sted, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt. Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at sikre træproduktionen, beskytte grundvand, fremme hensynet til friluftsliv, biodiversitet og miljøbeskyttelse.
Skovrejsningens betydning for beskyttelsen af drikkevandsressourcen prioriteres højt af hensyn til sikring af den generelle sundhedstilstand i kommunen. Skovrejsnings høje prioritering gælder tilsvarende for beskyttelsen af de biologiske værdier samt variationen i landskabet. Eksisterende skov og ny skov er i denne sammenhæng vigtig, da mange truede dyr og planter i Danmark har skov som levested. Herudover har skovene betydning for dyr og planters spredningsmuligheder mellem forskellige områder, idet skovene kan fungere som spredningskorridorer. De er dermed vigtige for natur og biodiversitet.
Skovenes rekreative og oplevelsesmæssige betydning ses blandt andet af, at de danske skove er et af de oftest benyttede udflugtsmål i forbindelse med gåture, løb, cykling, picnic med videre.
Herudover kan skovrejsning spille en væsentlig rolle i forhold til klimaforandringerne, da tilvæksten i træmassen er med til at binde dele af den CO2, der i atmosfæren bidrager til klimaforandringerne. Nationalt er der i Danmark en målsætning om at fordoble det samlede skovareal over en trægeneration på 80-100 år.
Assens Kommune vil gennem planlægning af kommunens samlede udvikling sikre sammenhæng mellem en dynamisk udvikling og skovrejsning på udvalgte områder for at beskytte grundvandet, forbedre biodiversiteten og forbedre de rekreative muligheder og kvaliteter omkring byerne.
Assens Kommune ønsker samtidig, at skovrejsning skal bidrage til varierede naturskønne landskaber samt sikring af levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter tilknyttet skov.
Det er Byrådets mål,
- at beskyttelsen af regionens grundvandsressourcer bør have højest prioritet ved udpegningen af skovrejsningsområder, og at der for at sikre en høj effektivitet i grundvandsbeskyttelsen bør satses på udpegning af større sammenhængende områder
- at forbedre de friluftsmæssige muligheder omkring kommunens byer som er en væsentlig rammebetingelse for at øge byernes bosætningskvaliteter og dermed en medvirkende faktor i bestræbelserne på at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. Skovrejsning kan medvirke til at skabe gode friluftsmæssige muligheder, og det er derfor vigtigt også at udpege skovrejsningsområder af hensyn til at forbedre de friluftsmæssige muligheder og kvaliteter omkring byerne
- at skovrejsning sker med henblik på at understøtte det statslige mål om en fordobling af skovarealet i Danmark over en trægeneration og for at binde eksisterende naturområder sammen i et større funktionelt sammenhængende netværk.
6.10.1 Skovrejsning
Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af retningslinjekort 6.10.
Fortolkningsbidrag til retningslinje 6.10.1
Tilplantninger med henblik på at etablere vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift bliver ikke regnet for skovtilplantning.
Uanset udpegningerne kan skovtilplantning ikke finde sted i områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (beskyttede naturtyper). Skovtilplantning skal endvidere respektere naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinier. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt.
Som hovedregel betegnes skov, som et areal bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer. Omfanget af arealet skal være større end ½ ha og mere end 20 m bred.
Det overordnede nationale mål er, at skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20 - 25 % af landets areal i løbet af en trægeneration (80 - 100 år). Formålet med denne forøgelse af skovarealet er primært at fremme grundvandsbeskyttelsen, men også at bidrage til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, at sikre rum til rekreative aktiviteter samt at minimere klimaændringerne.
Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Følgende tre hensyn tillægges vægt ved skovrejsning:
- Beskyttelsen af grundvands- og drikkevandsressourcer.
- Fremme af de bynære friluftsinteresser samt.
- Fremme af de biologiske korridorer i landskabet.
Områder, der rummer naturværdier, landskabsværdier, geologiske værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. Der opfordres endvidere bl.a. til at sikre, at udpegede skovrejsningsområder har en sammenhæng og størrelse, så de kan opfylde formålet med deres udpegning. Således bør områder udpeget af hensyn til styrkelse af økologiske korridorer ikke være under 5 ha.
Den hidtidige skovtilplantning har ikke været af et omfang, der er tilstrækkelig til at opfylde målsætningen om en fordobling af skovarealet på en trægeneration. Såfremt denne målsætning skal opfyldes, skal den årlige tilplantning øges betragteligt.
Byrådets holdninger
Gode miljøkvaliteter og gode friluftsmuligheder ikke mindst i de bynære områder, bidrager til at øge bosætningskvaliteterne i kommunen. Det er Byrådets holdning, at beskyttelsen af kommunens grundvandsressourcer bør have højest prioritet ved udpegningen af skovrejsningsområder, og at der for at sikre en høj effektivitet i grundvandsbeskyttelsen bør satses på udpegning af større sammenhængende områder.
Byrådet finder endvidere, at gode friluftsmæssige muligheder omkring kommunens byer er en væsentlig rammebetingelse for at øge byernes bosætningskvaliteter og dermed en medvirkende faktor i bestræbelserne på at tiltrække nye borgere og virksomheder til regionen. Skovrejsning kan medvirke til at skabe sådanne gode friluftsmæssige muligheder, og det er derfor vigtigt også at udpege skovrejsningsområder af hensyn til at forbedre de friluftsmæssige muligheder og kvaliteter omkring kommunens byer.
Strategi og indsats
I forhold til grundvandsbeskyttelsen er der ved udpegningen af skovrejsningsområder taget udgangspunkt i de dele af oplandene til kommunens vandværker, hvor grundvandsressourcerne er dårligt beskyttede. Da disse områder selv efter fradrag af delområder, hvor skovrejsning af andre årsager er uønsket er arealmæssigt meget omfattende, er der foretaget en prioritering i forhold til de forskellige grundvandsressourcers relative betydning.
Mange vandforsyninger ligger bynært, hvorfor der allerede i udgangspunktet er et væsentligt sammenfald mellem bynære skovrejsningsområder og områder udpeget med henblik på grundvandsbeskyttelse.
Som supplement hertil er udpeget bynære skovrejsningsområder i tilknytning til byer over 1.000 indbyggere, hvor der vurderes at være et særligt behov for at styrke befolkningens rekreative muligheder. Endeligt indgår i strategien mindre udpegninger indenfor Grønt Danmarkskort med henblik på at skabe bedre spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv.
For at nudge til yderligere skovrejsning er der i forbindelse med kommuneplanrevision 2021 udpeget yderligere 5.962 ha skovrejsningsområder. Heraf udgør 175 ha allerede fredskov. Det bringer det samlede areal udpeget til skovrejsning i Assens Kommune op på 10.641 ha - heraf er 1.126 ha allerede fredskov. Der er ikke ændret på udpegningerne af områder hvor skorejsning er uønsket i forbindelse med kommuneplanrevision 2021.
Områder, hvor skovrejsning er uønsket
Disse områder omfatter i hovedsagen en række arealer, der er disponeret til andet formål:
- Vejreservationer
- Kirkebeskyttelseszoner
- Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav
- Særlige kulturhistoriske (især arkæologiske) beskyttelsesområder
- Dele af særlige landskabelige beskyttelsesområder og større uforstyrrede landskaber
- Udpegede potentielle vådområder
- De vigtigste lerbeskyttelsesområder
- De udpegede graveområder for sand, grus, sten og bentonit
- Visse dele af de særlige biologiske interesseområder,
- Kommuneplanlagte fremtidige byvækstområder.
