6.11 Geologi
Det danske landskab viser mange steder stadig spor efter geologiske processer.
Landskabets historie rækker næsten 2 milliarder år tilbage, og de geologiske processer er stadig aktive og ændrer vores landskab den dag i dag. Flere steder i Assens Kommune kan man se eksempler fra denne geologiske historie.
Geologiske formationer udgør nogle af de landskabselementer, der giver landskabet værdi. De geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse og forståelse af hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige i øjnefaldende og af stor æstetisk og landskabelig værdi.
De geologiske værdier skal bevares og sikres den nødvendige beskyttelse. Planlægningen og forvaltningen skal ske på en måde, der tilfører geologien kvalitet, så vi sikrer fremtidige generationers mulighed for at nyde og opleve de geologiske værdier.
Det er byrådets mål,
- at beskytte værdifulde geologiske landskabstræk som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakker, dødislandskaber mv.
- at beskytte de værdifulde geologiske landskabstræk mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af karaktergivende elementer mv.
- at sikre de geologiske værdier i samarbejde med nabokommunerne.
Retningslinjerne danner baggrund for sikring af de geologiske bevaringsværdier jf. planlovens § 11 a, nr. 17, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi.
6.11.1 Geologiske landskabstræk
Nye anlæg må ikke forringe værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring.
6.11.2 Ingen terrænopfyldning i værdifulde områder
I områder af særlig geologisk interesse må der ikke ske terrænopfyldning.
6.11.3 Geologiske profiler
Ved meddelelse af råstoftilladelse og godkendelse af indvindings og efterbehandlingsplan skal det vurderes, om der er behov og mulighed for at bevare et eller flere geologiske profiler i råstofgraven. Værdifulde profiler skal søges bevaret. Endvidere skal værdifulde geologiske kystprofiler bevares.
FAKTABOKSDefinition af geologiske bevaringsværdier Geologiske bevaringsværdier kan defineres som landskaber, herunder kystlandskaber, og natur eller menneskeskabte profiler, hvis geologiske opbygning og fremtræden dokumenterer væsentlige træk af landets geologiske dannelse og de geologiske processer, der fortsat omformer landskabet. Bevaringsværdierne kan fx være landskaber skabt af istidens gletsjere, eller kysterne, der er under stadig omformning. Det kan også være blotlagte profiler gennem nogle af de mange sedimenter, der sammen med grundfjeldet opbygger Danmarks undergrund. Geologiske profiler findes i naturlige kystklinter, hvor havet får lov at erodere frit, og i råstofgrave. Sjældne gange optræder naturlige profiler inde i landet, hvor de er eroderet frem af vandløb eller vinden. Kilde: ”Geologi i planlægningen for det åbne land” Miljøministeriet, By og landskabsstyrelsen 2009 |
Assens Kommune har flere værdifulde geologiske landskaber. Det er kommunens opgave at beskytte og sikre af de geologiske bevaringsværdier, der giver en særlig mulighed for at opleve og forstå landets geologiske historie fra de ældste tider og helt frem til nutiden.
Centrale problemstillinger
Geologien spiller en betydelig rolle i vores hverdag, selvom de fleste måske sjældent tænker over det. Udformningen af landskaber og jordbund er afgørende for plante og dyrelivet, for menneskets bosætning gennem tiderne og for udnyttelsen af de mineralske råstoffer. De geologiske lag afspejler desuden udviklingen i naturforholdene, herunder klimaet, op gennem jordens historie. Det er derfor vigtigt, at man til stadighed kan opleve, undersøge og formidle den geologiske historie, som landskabet er et resultat af.
Vores viden om Danmarks undergrund er stadig mangelfuld, trods flere århundreders undersøgelser. Det er vigtigt, at undersøgelserne fortsætter, dels fordi danske forskningsresultater bidrager til en bedre forståelse af de geologiske processer overalt på kloden, dels fordi vore egne samfundsmæssige behov kræver en mere detaljeret viden om landets geologiske opbygning.
Det kan dreje sig om afgrænsningen af nye grus eller lerforekomster, om kortlægning af overfladevandets vej ned til grundvandet eller måling af stabiliteten af lag, der skal bære tunge anlæg. Hertil kommer, at en bedre forståelse af de geologiske forhold og ikke mindst af landskabets dannelse er med til at gøre vores naturoplevelser rigere.
Det er derfor af stor betydning at bevare de områder, der i særlig grad dokumenterer den geologiske udvikling, nationalt såvel som regionalt og lokalt.
Interessemodsætninger
Der kan være mange arealinteresser, som er i konflikt med de geologiske interesser. De indgreb, der kan true de geologiske interesser, kan være reversible eller irreversible. De reversible indgreb medfører ændringer, der ikke er direkte ødelæggende, men snarere slører og skjuler den geologiske forekomst. Her vil landskabet eller den geologiske lokalitet kunne genskabes ved at fjerne det slørende element. Et irreversibel indgreb ødelægger derimod landskabet eller fjerner den geologiske forekomst, der således ikke kan genskabes.
Interesser, der kan være i konflikt med de geologiske interesser, kan være råstofgravning, infrastruktur og bebyggelser, vandløbsregulering, dræning, oprensning af søer og vandhuller, skovrejsning, kystsikring og manglende pleje.
Strategi og handlinger
Retningslinjerne for beskyttelsen af de geologiske interesser skal benyttes ved planlægningen i det åbne land og er bindende i forbindelse med administrationen af planlovens landzonebestemmelser. Der henvises i øvrigt til beskyttelsesinteresser i kystnærhedszonen jævnfør retningslinjerne i kapitel 6.2 – Planlægning – byggeri og anlæg i det åbne land.
Formidling bliver ofte fremhævet som et virkemiddel til beskyttelse af naturen og dermed de geologiske interesser. Erfaringen viser, at relevant information øger oplevelsen, skærper interessen og skaber relationer.
Det er derfor også vigtigt, at der skabes gode adgangsforhold, så det bliver muligt at opleve de særligt værdifulde geologiske landskaber og profiler. Det gælder ikke kun den rent fysiske adgang med farbare stier, trapper etc., men også den juridiske adgang. På private arealer vil det ofte være muligt at indgå i dialog med ejeren og derigennem sikre offentlighedens adgang.
Geologi kan formidles på mange forskellige måder, fx ved hjælp af foldere og skiltning, hvilket allerede er tilfældet i mange naturområder. Folderne og skiltene kan også benyttes til at fortælle om områdets plante og dyreliv, kulturhistorie mm. Den skriftlige formidling kan suppleres med ture med professionelle naturvejledere eller andre kyndige guider.
Kortlægning
Staten har kortlagt de værdifulde geologiske områder. Kommunen kan se på lokale geologiske værdier. I forbindelse med landskabskortlægning skal det også undersøges, om der er lokale geologiske interesser i kommunen, der skal sikres ved en lokal udpegning.
