Skip til hoved indholdet

6.2 Planlægning i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen en planlægningszone, hvor der i planloven fastsættes en række krav til kommunernes planlægning.

Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet, dog med lokale variationer. Den dækker de dele af kysten, der ligger i sommerhusområder og i landzone, dvs. ikke områder, der er udlagt som byzone.

Kystnærhedszonen en planlægningszone, hvor der i planloven fastsættes en række krav til kommunernes planlægning, og hvor udgangspunktet er, at landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering.

Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet, dog med lokale variationer. Den dækker de dele af kysten, der ligger i sommerhusområder og i landzone, dvs. ikke områder, der er udlagt som byzone.

Der er i planloven en række statslige krav til kommuneplanens retningslinjer for den kystnære zone. Kommuneplanens retningslinjer implementerer direkte de statslige krav til planlægning i den kystnære zone samt indenfor strandbeskyttelseslinjen.

I de kystnære dele af byzonen angår kravene til planlægningen navnlig tilpasning af ny bebyggelse til eksisterende bebyggelsesforhold og landskab. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen.

Kystnærhedszonen stopper ved strandkanten, hvor også kommunens myndighedsrolle stopper. Farvandene ud for de danske kyster kaldes søterritoriet, og her er det også Kystdirektoratet, der er myndighed.

Forvaltningen af kystlandskaberne skal understøtte en naturlig udvikling af de dynamiske kyststrækninger og sikre, at kystlandskaberne fortsat udgør en væsentlig natur­ og landskabsressource.

Der skal sikres en planlægning, der beskytter kommunens kystlandskaber og samtidig åbner op for en hensigtsmæssig udvikling indenfor kystnærhedszonen.

Det er Byrådets mål,

  • at beskytte de værdifulde kystlandskaber ved at friholde dem for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær lokalisering
  • at sikre en planlægning, der giver mulighed for en aktiv benyttelse af kystlandskaberne i respekt for natur­ og landskabsværdierne
  • at arbejde for at sikre offentlighedens adgang til og benyttelse af kysterne.

6.2.1 Offentlighedens adgang
For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

6.2.2 Kystnær lokalisering
I den kystnære zone kan der kun planlægges for byggeri og tekniske anlæg, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

6.2.3 Landzonetilladelser i den kystnære zone
Tilladelse efter Planlovens § 35 i den kystnære zone kan kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. Ved tilladelse til opførelse af erstatningsbyggeri / nybyggeri skal byggeriets placering vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse/ kysterosion.

6.2.4 Hensyn i de kystnære dele af byerne
I de kystnære dele af byzonerne skal der ved opførelse af ny bebyggelse samt til­ og ombygning af eksisterende bebyggelse tages hensyn til den kystlandskabelige helhed samt til bevaringsværdige helheder i bystrukturen, jævnfør dog kommuneplanens retningslinje 6.2.2. Dette forhold er særligt gældende for Assens, Torø Huse og Brunshuse.

6.2.5 Princip for ny bebyggelse i kystnærhedszonen
Ved udvikling af eksisterende bebyggede områder indenfor kystnærhedszonen skal ny bebyggelse som udgangspunkt placeres bagved eksisterende bebyggelse, med mindre der kan redegøres for, at den nye bebyggelse ikke vil føre til en væsentlig landskabelig påvirkning af kystlandskabet, jævnfør dog kommuneplanens retningslinje 6.2.2.

6.2.6 Planlægning der indvirker på søterritoriet
I den kystnære zone må der, bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg, kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet.

6.2.7 Lokalisering af ferie­ og fritidsanlæg
Nye ferie­ og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller eksisterende større ferie­ og fritidsbebyggelser.

6.2.8 Udlæg af sommerhusområder
I den kystnære zone må der kun udlægges nye sommerhusområder på baggrund af et landsplandirektiv. Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.

6.2.9 Terrænændringer
Inden for strandbeskyttelseslinjen kan der ikke foretages ændringer i tilstanden, herunder byggeri, terrænændringer, tilplantninger med videre, uden forudgående dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15.

6.2.10 Kystbeskyttelse i forhold til bebyggelse og anlæg
I den kystnære zone må der, bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg, kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter særlig kystbeskyttelse.

6.2.11 Tekniske anlæg på kyststrækninger
På uforstyrrede kyststrækninger samt på kyststrækninger udenfor bymæssig bebyggelse må der ikke opsættes tekniske anlæg, med mindre der er en særlig funktionel eller sikkerhedsmæssig begrundelse herfor.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 6.2.11

Uforstyrrede kyststrækninger er strækninger, hvor der ikke er opført tekniske anlæg.

6.2.12 Udformning af tekniske anlæg på kyster
Såfremt der opstilles tekniske anlæg på kysterne skal disse i udformning og materialevalg tilpasses kystlandskabet. Kystsikring må kun foretages, hvor der ikke er andre muligheder for at sikre bebyggelse.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 6.2.12

Kystsikring kan undgås ved at ny bebyggelse rykkes længere væk fra kysten. Dette forhold skal vægtes meget tungt i sagsbehandlingen.

Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa. De danske kyststrækninger er flere steder noget af det mest uberørte natur og landskab Danmark har.

Det er en national interesse, at kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. De nationale planlægningsinteresser skal først og fremmest sikre, at kysterne friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af nærhed til kysten. Det indebærer blandt andet, at kommunerne skal vurdere alternative udviklingsmuligheder. Hovedsigtet er, at de åbne kyster fortsat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.

Assens Kommune er begunstiget af en meget lang kystlinje, der rummer mange kvaliteter og potentialer. Blandt andet har vi inden for den kystnære zone tre udpegede kystkulturmiljøer samt et på havnen i Assens by se kapitel 6.4. Den lange kyststrækning stiller krav til Assens Kommune om at være sit ansvar bevidst i forhold til en bevaring af kystlandskabernes kvaliteter.

Centrale problemstillinger
Den lange kystlinje i Assens Kommune er en betydelig ressource og styrke for kommunen i forhold til bosætning og turisme, eftersom nærheden til kysten og de aktivitetsmuligheder og rekreative muligheder, der følger deraf, har en stor effekt som tiltrækningskraft for bosættere og turister. Kysten som ressource vil derfor få en stadig større betydning for Assens Kommunes konkurrenceevne.

Det store fokus, der er på kystområdernes kvaliteter, fører dog også til et øget pres på kysten og kystlandskaberne. Der vil være en fortsat stigende efterspørgsel på eksisterende og nye boliger med nærhed til vandet samt på flere aktivitetsmuligheder som for eksempel naturturisme.

Bade­ og bådebroer
Private grundejere langs kysterne er også en gruppe, der vil kunne lægge et pres på selve kysten, da de har mulighed for at opstille private bade­ og bådebroer og lave kystsikring. Dette er ikke udbredt i Assens Kommune, men fokus skal alligevel være på at friholde kysterne for tekniske anlæg og på at sikre en naturlig udvikling af kystlandskaberne.

Mindre byer indenfor kystnærhedszonen
Assens Kommune har flere mindre bysamfund samt landsbyer indenfor kystnærhedszonen. Disse områder skal have mulighed for en nødvendig udvikling, og vil i kraft af deres afstand til selve kysten kunne udvikle sig uden at have en væsentlig påvirkning på selve kysten og det nære kystlandskab. Kun Torø Huse og Brunshuse ligger ud til kysten, og her åbnes der ikke mulighed for en yderligere byudvikling.

Assens Kommune har en central rolle i forbindelse med at sikre den nødvendige udvikling i kystnærhedszonen, uden at det bliver på bekostning af de landskabelige kvaliteter. Der skal dog være plads til boliger, til friluftsliv, til turisme, transport, landbrug og andet, der hører til i landzonen. Som myndighed og ikke mindst som landzonemyndighed indenfor kystnærhedszonen skal vi blot sikre en kvalitetsbetonet udvikling, hvor natur og landskab har høj prioritet.

Fremtidig udvikling i kystnærhedszonen
Assens by ligger indenfor kystnærhedszonen og boligudbygningen har hidtil været koncentreret mod nord og erhverv mod syd. Den kommende udbygning med erhverv er planlagt fortsat i tilknytning til eksisterende erhverv, dog med fastholdelse af et uudnyttet rammeområde øst for byen jævnfør kapitel 2.

Byudviklingen i Assens by sker primært som byfortætning, men der vil på sigt være behov for at inddrage nye arealer til byudvikling. Der peges derfor på en byvækstretning mod øst samt mod nord. En udvidelse af byen mod nord kræver en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Der henvises til kapitel 2 for arealudlæg samt perspektivområder for byvækst.

Inden for kystnærhedszonen ligger en del arealer, der er planlagt via en lokalplan eller en kommuneplanramme alene. Arealerne er de fleste steder udnyttede i henhold til den planlagte anvendelse, men enkelte områder er reserveret til en anvendelse, der endnu ikke er udnyttet. De uudnyttede arealreservationer ønskes fastholdt til den hidtidige planlagte anvendelse. Områderne fremgår af retningslinjekort 6.2.

Kystlandskabernes uberørthed
Assens Kommune skal understøtte en planlægning, der sikrer kystlandskaberne som nationale interesseområder. Kommunen skal derfor være med til at sikre, at de danske kyststrækninger fortsat bevarer deres karakter og helhed, så også de efterfølgende generationer kan have glæde af at opleve de relativt uberørte kystlandskaber. Samtidig skal kommunen sikre, at der kan ske en udvikling der, hvor det er velbegrundet.

For at understøtte kyststrækningernes karakter og helhed skal hensynet til kysternes naturlige dannelsesprocesser indgå i sagsbehandlingen for nybyggeri helt tæt på kysten. Kystsikring skal vægtes i forhold til muligheden for at flytte byggeriet længere ind i land. Hvor kystsikring er en forudsætning for at sikre nyt byggeri, bør der kun undtagelsesvist åbnes op for, at der kan opføres erstatningsbyggeri helt tæt på kysten.

Landskabelige hensyn
I kommuneplanen er der udpeget særlige landskabelige/ geologiske beskyttelsesområder samt større sammenhængende landskabsområder. Nogle af disse ligger helt eller delvist inden for kystnærhedszonen. De særlige landskabelige beskyttelsesområder, og større sammenhængende landskabsområder, der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel friholdes for nye anlæg, og der kan kun planlægges for sådanne anlæg, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor.

I tilknytning til bysamfund indenfor kystnærhedszonen, hvor der åbnes op for en byudvikling er det nødvendigt nøje at redegøre for byudviklingens påvirkning på hele kystlandskabet og ikke kun på selve kysten. Et princip der skal være styrende for byudviklingen er, at byudvikling og lignende skal ske i tilknytning til byerne og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse.

I den del af kystnærhedszonen, der ikke er planlagt via en kommuneplanramme kan der alene ske yderligere bebyggelse i henhold til planlovens landzonebestemmelser.

Helnæs og Bågø
Helnæs og Bågø er afgrænsede samfund, der udelukkende ligger i kystnærhedszone. En administration af kystnærhedszonen i disse områder må ske under hensyntagen til, at der skal være de nødvendige udviklingsmuligheder for det pågældende samfund, så det kan overleve som attraktivt bosætningsområde med mulighed for turisme.

Turisme og friluftsliv
Turisme og friluftsliv hænger tæt sammen med tilgængeligheden til de kystnære landskaber. En strategi er derfor at sikre stiforbindelser langs kysterne i sammenhæng med det kommunale og regionale stinet.

Generelle bestemmelser for planlægningen for kystnærhedszonen
Planlovens § 5 b fastsætter generelle bestemmelser for planlægningen for kystnærhedszonen. Bl.a. gælder følgende:

  • Uden for udviklingsområder må der kun udlægges nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
  • Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter udlæg af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.
  • Der må ikke udlægges nye sommerhusområder.
  • Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.
  • Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
  • Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen
Kystnærhedszonen må ikke forveksles med strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen. Reglerne for kystnærhedszonen gælder for kommunerne, der skal tage særlige hensyn, når de udarbejder kommune- og lokalplaner i områder ved kysten. Der er tale om en planlægningszone.

Hvor kystnærhedszonen er en planlægningszone, er strandbeskyttelseslinjen en forbudszone på 300 meter fra kysten, i sommerhusområder dog 100 meter. Hensigten med strandbeskyttelseslinjen er at friholde kystlandskabet nærmest kysterne for tilstandsændringer, hvorfor der inden for denne zone ikke må ske bebyggelse, terrænreguleringer med videre med mindre det er af så underordnet betydning, at en statslig dispensation kan opnås.

Reglerne for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen gælder for alle, der ejer arealer langs kysten. Her er tale om en forbudszone. Kystnærhedszonen er reguleret i planloven. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen er reguleret i naturbeskyttelsesloven.

Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Herved varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Det er Kystdirektoratet, der varetager administrationen af strandbeskyttelseslinjen.

Rådhus Allé 5
5610 Assens

Nyttige links