6.3 Landskab

Assens Kommune fik i 2013 foretaget en fuld kortlægning og analyse af landskabet efter landskabskaraktermetoden.

Assens Kommune har haft et ønske om at få et bedre, mere detaljeret og opdateret grundlag for forvaltningen af landskabet og de landskabelige interesser, og fik på den baggrund i 2013 foretaget en fuld kortlægning og analyse af landskabet efter landskabskaraktermetoden.

Kortlægningen har givet ny viden om landskabet, og temaet Landskab blev på den baggrund revideret i forbindelse med revisionen i 2017.

Ved den fremtidige forvaltning af landskabet er det vigtigt at have for øje, at landskabet er dynamisk, og at væsentlige ændringer i landskabet kan føre til et behov for en opdatering af landskabskortlægningen og de analyser og strategier, der er opstillet for landskabet i landskabskarakterkortlægningen.

Ændringerne kan som følge deraf føre til, at også kommuneplanens tema for landskabet skal opdateres. At arbejde med de landskabelige værdier er således en dynamisk proces, hvor fokus bør være at værne om de eksisterende værdier i spændrummet mellem benyttelse og beskyttelse.

Landskabet i Assens Kommune er udgangspunkt for både erhvervsliv, attraktiv bosætning, værdifuld natur samt en stor variation af kulturhistoriske og geologiske fortællinger. Landskabet er på den måde unikt og en væsentlig ressource, som vi både skal passe på men også bruge aktivt som identitetsgivende og som udviklingsramme.

Mange af de helt unikke landskabstræk, der er karakteristiske for det fynske landskab, er repræsenteret i Assens Kommune. Assens Kommune skal derfor løfte det ansvar, det er, at beskytte og styrke de værdifulde landskaber.

Ofte strækker de værdifulde landskaber sig på tværs af kommunens grænser, og det er vigtigt, at forvaltningen af disse landskaber sker i samarbejde med de omkringliggende kommuner.

Landskabet i Assens Kommune er en væsentlig ressource, der fortsat skal bidrage til, at kommunen er et attraktivt sted at bo. Det skal dels ske ved at beskytte de værdifulde landskaber og dels ved at udvikle og styrke bynære rekreative landskaber samt adgangen til landskabet.

I Assens Kommune skal der arbejdes strategisk med landskabet, og der skal være en tydelig prioritering af beskyttelse, benyttelse og udvikling af kommunens landskaber. Det er væsentligt, at også fremtidige generationer sikres mulighed for at nyde og opleve de landskabelige værdier og de landskabelige sammenhænge, der er karakteristiske for kommunen og for Fyn.

Det er Byrådets mål,

at ændringer i det åbne land skal ske med respekt for landskabets særegne karakter
at landskabsbeskyttelse og udvikling af sammenhængende landskaber skal prioriteres inden for den blå-grønne struktur
at beskytte værdifulde landskaber, der på grund af deres geologiske strukturer, kulturhistoriske fortælling eller høje naturindhold har stor landskabelig interesse og oplevelsesværdi
at karakteren og oplevelsen af de værdifulde landskaber ikke må sløres af byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, fjernelse af karaktergivende elementer med videre
at være med til at beskytte det fynske landskab mod spredt bebyggelse
at sikre de landskabelige værdier og sammenhænge i samarbejde med nabokommunerne.

Landskabstype

6.3.1 De bakkede landbrugslandskaber
I de bakkede landbrugslandskaber er det væsentligt, at landbrugskarakteren fastholdes, at markante geologiske strukturer fortsat opleves i landskabet og, at udsigter fra højtliggende terræn bevares som et karaktertræk. Nyt byggeri skal placeres lavt i terræn og respektere områdets skala. Udbredelse af skov- og naturområder skal følge de karaktergivende strukturer i området.

6.3.2 De bølgede landbrugslandskaber
I de bølgede landbrugslandskaber er det væsentligt, at landbrugskarakteren fastholdes, og at landskabet fortsat er karakteriseret af vide udsigter over et relativt åbent landskab. Hensynet til den åbne karakter skal afspejles i karakteren af nyt byggeri, der her ud over skal placeres lavt i terræn og respektere områdets skala. Udbredelse af skov- og naturområder skal følge de karaktergivende strukturer i området.

6.3.3 De hovedgårdsprægede landskaber
I de hovedgårdsprægede landskaber skal landskabets store skala bevares. Der skal lægges vægt på, at de karakteristiske hovedgårdselementer og -strukturer bevares, herunder store marker, enge, store skove, alléer langs vejene og bebyggelse præget af store hovedgårde og små arbejderboliger langs vejene.

6.3.4 Skovbakkelandskaberne
I skovbakkelandskaberne skal landskabets overvejende lille skala bevares, og skovpræget skal fastholdes. Små natur- og halvkulturarealer bør prioriteres mellem skovområderne i samspil med dyrkede marker. Bebyggelsen bør have en overvejende lille skala. Landskabet har ikke kapacitet til at rumme store bygninger og anlæg.

6.3.5 Mosaiklandskaberne
I mosaiklandskaberne er det væsentligt, at variationen mellem dyrkede marker samt natur- og halvkulturarealer fortsat er karaktergivende. Nyt byggeri skal respektere landskabernes lille til middelstore skala.

6.3.6 Ådalene
I ådalene skal oplevelsen af et afgrænset dallandskab bevares. Natur- og halvkulturarealer skal bevares og gerne udbredes. Ny skov bør begrænses og kun rejses ovenfor dalsiderne. Landskaberne bør friholdes for ny bebyggelse. Nødvendigt landbrugsbyggeri skal opføres i tilknytning til eksisterende. Landskabet har ikke kapacitet til at rumme store bygninger og anlæg.

6.3.7 Øerne
På øerne skal oplevelsen af den konstante orientering mod kysten bevares. Der skal lægges vægt på at sikre øernes velbevarede kulturhistoriske mønstre i landskabet, herunder hegns- og digestruktur, skovstruktur, gård- og landsby-struktur.

Særligt værdifulde landskaber

6.3.8 Særligt værdifulde landskaber
I de særligt værdifulde landskaber skal hensynet til at beskytte eller forbedre landskabets karaktergivende strukturer og elementer vægtes højt. Ændringer må kun i ganske ubetydeligt omfang forringe eller forstyrre landskabets geologiske, kulturhistoriske eller naturbetingede kvaliteter.

Der må kun gennemføres større og markant byggeri eller anlæg, der er driftsmæssigt nødvendigt for landbrugserhvervet. Bygninger og anlæg skal i disse tilfælde placeres og udformes med særlige hensyn til opretholdelsen af landskabets karakter og oplevelsesmuligheder.

6.3.9 Landskaber med et generelt beskyttelsesniveau
I landskaber med et generelt beskyttelsesniveau skal landskabets karakter opretholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, byggeri og tekniske anlæg i landskabets karaktergivende strukturer.

6.3.10 Langtrækkende landskabskonsekvenser
Både i og uden for de særligt værdifulde landskaber samt i byranden skal byggeri og anlægs placering i terrænet sikre, at der ikke sker langtrækkende negative konsekvenser for landskabet.

6.3.11 Landskabskiler
Landskabskiler i og mellem byerne skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Åbne kiler skal sikre oplevelsen af en tydelig overgang mellem land og by og af byens placering i landskabet. Desuden skal kilerne være med til at skabe attraktive rammer for rekreation.

Større sammenhængendelandskaber

6.3.12 Prioritering af landskabsværdier i større sammenhængende landskaber
Beskyttelse og udvikling af særlige landskabsværdier skal prioriteres inden for de større sammenhængende landskaber, herunder synlighed eller oplevelse af landskabernes geologiske og kulturhistoriske fortælling, særlige naturværdi eller værdi som rekreativt landskab.

6.3.13 Tekniske anlæg i større sammenhængende landskaber
De større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt friholdes for større tekniske anlæg.

6.3.14 Byudvikling i større sammenhængende landskaber
I de større sammenhængende landskaber kan der ske byudvikling i respekt for landskabsværdierne. Ved byudvikling skal planlægningen af byranden sikre, at by og landskab integreres og tilsammen tilpasses det omgivende landskabs karakter.

6.3.15 Bebyggelse og anlæg i de Større sammenhængende landskaber
Bebyggelse og anlæg i områder omkranset af større sammenhængende landskaber skal ske i respekt for de landskabsværdier, der er i det omkringliggende landskab.

Landskabet som ressource
Assens Kommune er præget af et meget varieret og meget smukt landskab, der alle steder i kommunen har noget at byde på, og som vi tillægger en særlig værdi.

Idet landskabet i en stor del af kommunen er afgrænset af kyst, er netop kystlandskabet et stærkt identitets-træk for kommunen. Kystlandskabet er præget af kysten med kystklinter og strandenge, samspillet mellem land og vand, de vide udsigter og den åbne horisont. Den øvrige del af kommunen har en stærk identitet knyttet til de spændende geologiske og kulturhistoriske strukturer, der afspejles i et meget varieret terræn, ådale, store skove, hovedgårde, landsbyer og vide udsigter fra de højtragende bakketoppe.

De landskaber, vi tillægger en særlig værdi, er de landskaber, vi nyder at færdes i og se på. Samtidig er det også de landskaber, der udgør rammen om vores hjem og hverdag. Landskabet har derfor stor betydning for vores opfattelse af et områdes kvaliteter, herunder et områdes kvalitet som bosted.

Netop i forhold til bosætning er landskabet en meget væsentlig ressource, fordi smukke landskaber og storslåede udsigter har stor tiltrækningskraft for bosætning. I en tid, hvor konkurrencen mellem byerne øges, vil de landskabelige kvaliteter få øget betydning for et områdes konkurrenceevne. Særligt har udsigter og adgang til landskabet, herunder bynære landskaber, stor betydning for bosætning.

Landskabet under pres
Landskabet skal opfylde mange behov og formål. Det er her vi gerne vil have de smukke og uforstyrrede landskabsoplevelser, her vi gerne vil bo i grønne omgivelser, her virksomheder og landbrug skal eksistere og udvikle sig, her der skal være plads til veje, byudvikling m.v. Det er med andre ord her, der skal være plads til den basis, der er forudsætning for vores gode liv og velfærd.

Landskabets kvaliteter er således under stigende pres for at blive udnyttet til forskellige formål, som får konsekvenser for landskabets karakter og kvaliteter. Der skal være rum for udvikling, men vi skal samtidig sikre, at kommunens landskabsværdier opretholdes, at de særligt værdifulde landskaber fortsat vil fremstå smukke og oplevelsesrige og, at landskabet samtidig danner rammen om vores hverdag.

Ligevægten mellem benyttelse og beskyttelse vil til stadighed blive udfordret, men skal søges opretholdt.

Landskabet i fremtiden
Fordi landskabet er under pres fra mange sider, er det vigtigt at have retningslinjer, der sikrer, at de landskabelige værdier opretholdes og fortsat udgør en væsentlig ressource for kommunen.

Ved at respektere og efterleve retningslinjerne for landskabet kan vi opnå, at kommunens landskaber fortsat kan danne ramme om de særlige landskabsoplevelser i tæt kontakt med naturen og vores kulturhistorie. Samtidig sikrer vi, at vi kan etablere de bygninger og anlæg, der er nødvendige for at opretholde diverse funktioner i samfundet i samspil med den landskabskarakter, de indgår i.

Landskabstype
Afgørende for, hvordan vi oplever et landskab, er landskabets karakter. For at beskytte eller opretholde landskaber med en særlig værdi eller oplevelsesmulighed er det derfor afgørende, at vi hele tiden forholder os til landskabets karaktertræk.

Hele kommunens landskab er inddelt i landskabstyper, som giver en forståelse for landskabets karakter. Formålet med en retningslinje for landskabstype er netop, at der i fremtiden vil være et øget fokus på at indpasse ændringer i det åbne land i de landskabelige karaktertræk, der kendetegner de enkelte dele af kommunen.

Særligt værdifulde landskaber
De væsentligste beskyttelses-interesser knytter sig til de særligt værdifulde landskaber. Det er landskaber, der på grund af deres geologiske strukturer, kulturhistoriske fortælling eller høje naturindhold har stor landskabelig interesse og oplevelsesværdi. Disse landskaber er derfor en væsentlig ressource som udflugtsmål og som grundlag for kommunens identitet, og beskyttelsen prioriteres højt.

Større sammenhængende landskaber
Udpegningen af de større sammen-hængende landskaber er foretaget indenfor en blå-grøn struktur, der har en tilknytning til henholdsvis kysten og det øvrige landskab. Udpegningen skal synliggøre, hvor i landskabet kommunen vil prioritere dels at beskytte de særligt værdifulde landskaber og dels at udvikle nye landskabsværdier eller adgangen til landskabet.
Landskabsbeskyttelse og landskabsudvikling skal i fremtiden prioriteres inden for udpegningen. Målet er derved, at der på sigt skabes landskabelige sammenhænge mellem særligt værdifulde landskaber og/eller landskaber, der har en særlig oplevelsesmæssig eller rekreativ værdi.

Viden om landskabet

I 2013 er der udarbejdet en analyse af landskabet i hele Assens Kommune. Resultatet af analysen er en omfattende viden om kommunens landskab, både de særligt værdifulde landskaber og det øvrige landskab som ramme om vores liv og velfærd.

Med den viden har kommunen fået et godt redskab til at prioritere, hvor og hvordan der under hensyntagen til landskabets værdier og kvaliteter kan ske ændringer i det åbne land. Det kan både være i relation til attraktiv bosætning, erhvervsudvikling, indplacering af nye tekniske anlæg, skovrejsning, naturgenopretning med videre.

Kommunens landskab er inddelt i 19 mindre områder, landskabskarakterområder, der hver især er karakteriseret af nogle landskabstræk, der adskiller områderne fra hinanden.

Nogle områder adskiller sig på grund af forskelle i terræn, andre på grund af meget skov eller mangel på samme. Nogle områder er præget af store marker og hovedgårde, mens andre områder er præget af små marker og små gårde eller husmandssteder. Endelig er nogle områder en afgrænset ø eller ådal.

For hvert af de 19 områder har kommunen fået viden om landskabets særlige karaktertræk og de oplevelsesværdier og sårbarheder, der knytter sig til landskabet. Dermed er der også en langt større viden end tidligere til at tilpasse aktiviteter i det åbne land til landskabet og dermed også en større viden til at handle.

Når der i forbindelse med sagsbehandling og planlægning efter kommuneplanens retningslinjer er brug for supplerende viden om landskabet eller muligheder for landskabelig tilpasning, kan denne viden i langt de fleste tilfælde hentes i landskabs-analysen.

Perspektiv - landskabet på tværs
Den viden, kommunen har om landskabet, kan bruges aktivt både i et strategisk perspektiv og i et formidlingsmæssigt perspektiv.

I det strategiske perspektiv kan viden om landskabet bruges til at udarbejde politikker og strategier for landskabet og andre interesser i det åbne land, hvor landskab indgår som parameter. Det kan være i forhold til natur, friluftsliv, bosætning, klima, grundvand, turisme osv.

I et formidlingsmæssigt perspektiv kan en let formidling af landskabets særlige karaktertræk og værdier være med til at brande kommunen over for borgere og besøgende.

Oversigt over de 19 landskabskarakterområdet i Assens Kommune

Andebølle Søbakkelandskab
Erholm Skovbakker
Brænde Å Mosaiklandskab
Vissenbjerg Bakke
Brylle Landbrugsflade
Krengerup Skovlandskab
Det Storbakkede Landbrugslandskab
Synebjerg Bakker
Jordløse Bakker
Damsbo Kystlandskab
Odense Ådal
Brænde Ådal
Haarby Slette
Mullerød Skovbakker
Snave Landbrugsflade
Det Småbakkede Landbrugslandskab
Sandager Kystlandskab
Helnæs og Agernæs
Bågø

Formål med inddelingen i landsskabstyper

Det overordnede formål med inddelingen er at formidle de særlige landskabstræk, der er i de enkelte dele af kommunen. Det sker ved, at der for hver landskabstype formuleres en konkret retningslinje for, hvilke overordnede landskabstræk, der skal respekteres. Inddelingen skal ikke ses som en landskabsbeskyttelse af områder, der rummer landskabelige værdier. Disse hensyn varetages gennem udpegningen af de særligt værdifulde landskaber og af de større sammenhængende landskaber. Inddelingen skal ses som en måde, hvorpå generelle landskabshensyn kan varetages.

Baggrund forinddelingen
Assens Kommune skal sikre, at udvikling eller ændringer i det åbne land generelt tilpasses landskabet og landskabets karakter. Det gælder især i forbindelse med byudvikling og andre anlæg i det åbne land, hvor det er væsentligt, at byggeriet både i højde, materiale og karakter i øvrigt er tilpasset det lokale landskab. Men hensynet gælder også alle andre ændringer, der påtænkes gennemført i det åbne land.

For bedst muligt at kunne tage relevante hensyn til landskabet er det væsentligt at kende til de særlige karaktertræk, der præger landskabet i det område, hvor der er ønske om at lave ændringer. Inddelingen af overordnede landskabstyper er således en hjælp til at håndtere konkrete landskabshensyn i sagsbehandling og planlægning.

Med udgangspunkt i de 19 land-skabskarakterområder, som kom-munens landskab er inddelt i, er der defineret syv overordnede landskabstyper. Selv om landskabskarakteren i de 19 karakterområder er forskellig, har områderne alligevel nogle fælles overordnede landskabstræk, der skal tages hensyn til, når det åbne land skal forvaltes.

Hvad betyder inddelingen?
Udpegningen betyder, at uanset hvor i kommunen, der ønskes gennemført projekter, skal det ske på en måde, så ændringerne tilpasses landskabets karakter. Det uanset, om der er tale om byudvikling, opførelse af nyt landbrugsbyggeri, andet byggeri eller tekniske anlæg, eller at der ønskes gennemført skovrejsning, vådområdeprojekter eller andre udviklingsprojekter i det åbne land.

Retningslinjerne for landskabstyperne angiver de overordnede karaktertræk, der skal respekteres i planlægning og sagsbehandling, men ofte vil der være behov for en mere detaljeret viden om landskabets karakter, og hvordan de landskabelige hensyn kan håndteres. Ud over den korte beskrivelse af landskabstyperne, der er angivet her i redegørelsen til udpegningen, henvises til den udarbejdede landskabsanalyse fra 2013. Her findes der for hvert enkelt område i kommunen konkrete anbefalinger til håndtering af de landskabelige interesser.

Bakket landbrugslandskab
De bakkede landbrugslandskaber er især karakteristisk for den centrale del af kommunen i lodret akse. Særligt i den nordlige del er landskaberne stærkt præget af, at store ismasser i forbindelse med isens afsmeltning under sidste istid lå tilbage i området som dødis og skabte det meget bakkede terræn, vi ser i dag. Bakkerne er flere steder dannet af det materiale, der blev aflejret i store søer i isen, mens terrænlavninger andre steder blev dannet, da store isklumper under jordoverfladen med tiden smeltede væk. Bakkelandskaberne er præget af variationen mellem udsigter fra det højtliggende terræn og en oplevelse af et mere afgrænset landskab, når man færdes lavt i terræn. I disse landskaber er der en interesse for at bevare især de geologiske strukturer synlige i landskabet, så de fortsat kan opleves og formidle landskabets dannelseshistorie.

Bølget landbrugslandskab
Særligt i den vestlige og østlige del af kommunen er terrænet udjævnet af store ismasser, der har bevæget sig over området. De bølgede landskaber har ofte en relativ åben karakter, fordi de kun er præget af få sammenhængende bevoksninger. Trods hegn, der visse steder afgrænser markerne, er landskaberne ofte præget af udsigter på tværs af landskabet. Landskaberne er udprægede landbrugslandskaber og har også generelt kapacitet til udvikling af landbrugserhvervet. Det væsentligste landskabshensyn er her at sikre, at nyt landbrugsbyggeri er tilpasset landskabets åbne karakter, idet det vil være synligt over store afstande. I den sydlige og vestlige del af kommunen skal der også tages et væsentligt hensyn til den påvirkning, ændringer i området kan have på oplevelsen af kystlandskaberne.

Hovedgårdspræget landskab
Kommunen har flere hovedgårde, der med deres stor skala præger de landskaber, de er en del af. Disse landskaber er typisk præget af store marker, der helt eller delvist afgrænses af store skove med markante skovbryn. Nogle steder opleves også lange alléer langs vejene som karakteristisk for området. I disse landskaber er der en interesse for at bevare formidlingen af områdets kulturhistorie, der netop afspejles i blandt andet de store marker, oplevelsen af de markante skovbryn og alléerne langs vejene.

Skovbakkelandskab
Skovbakkelandskaberne består af markant bakkede landskaber, hvor skov er udbredt. Ofte er disse landskaber præget af små marker i lysninger eller overdrev på stejle bakkesider. Både markstrukturer og bebyggelse afspejler en overvejende lille skala, der er med til at give landskaberne karakter. I disse landskaber er der derfor en interesse for at bevare den lille skala, den udprægede skovkarakter og gerne et højt naturindhold.

Mosaiklandskab
Nogle steder er landskabet præget af en meget varieret arealanvendelse, der tilsammen tegner en mosaik, der er karaktergivende for landskabet. Det er især udpræget i landskabet syd for Vissenbjerg, omkring Haarby og i kystlandskabet nord for Assens. Her er der en interesse for at bevare sammensætningen af dyrkede marker, våde enge og moser samt skove og anden bevoksning, der er karakteristisk for landskaberne.

Ådal
De tre mest markante ådale i kommunen er afgrænset som landskabstype. Her er der en interesse for at bevare ådalene som tydelige geologiske strukturer i landskabet, der kan formidle den geologiske dannelseshistorie, men også at bevare eller fremme et højt naturindhold, der afspejler ådalenes naturgeografi i form af en lavbundspræget dalbund og nogle steder stejle dalsider. Selv om kun tre ådale er afgrænset og fremhævet i udpegningen, vil tilsvarende interesser også gælde de mindre ådale, der findes rundt om i kommunen.

Ø
Bågø, Helnæs og Agernæs er præget af landskaber, hvor der er en konstant orientering mod kysten, og samspillet med det omgivende farvand er karakteristisk for landskabsoplevelsen. Desuden har øerne generelt velbevarede udskiftningsstrukturer og formidler dermed en del af landbrugslandskabets kulturhistorie. Øerne er også flere steder præget af et stort naturindhold i form af udbredte strandenge langs kysterne. På øerne er der derfor generelt en interesse for at bevare de kulturbetingede strukturer i landskabet i form af hegn, diger og enge.

Formål med udpegningen af særlige værdifulde landskaber

Formålet med udpegningen er at sikre, at områder med særligt værdifulde landskaber er tydeligt afgrænset, og at landskabsbeskyttelse og -forbedring prioriteres inden for disse områder. Udpegningen har derudover til formål at tildele hele kommunens landskab et niveau for landskabsbeskyttelse.

Baggrund for udpegningen
Assens Kommune har pligt til at sikre, at der gennem planlægning og sagsbehandling arbejdes for at bevare og forbedre kvaliteten af kommunens særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og landskabselementer. Det er eksempelvis ådale, markante bakkelandskaber, kystlandskaber eller landskaber med en tydelig kulturhistorisk fortælling, som eksempelvis hovedgårdslandskaber eller landskaber med en tydelig udskiftningsstruktur.

Som resultat af landskabsanalysen fra 2013 er der afgrænset landskaber, der er vurderet særligt værdifulde på grund af deres særligt tydelige geologiske strukturer, kulturhistoriske fortælling, eller karakter af naturpræget landskab. Herved fremstår landskaberne særligt karakteristiske eller rummer på anden måde en særlig landskabsoplevelse. Disse landskaber er udpeget som særligt værdifulde landskaber, mens de øvrige landskaber har en generel landskabelig interesse.

Hvad betyder udpegningen?
Udpegningen betyder, at der inden for de særligt værdifulde landskaber skal lægges stor vægt på at beskytte og forbedre de karaktertræk, der gør landskabet særligt karakteristisk eller på anden måde oplevelsesrigt. Der skal således i disse områder lægges meget stor vægt på, at der kun er aktiviteter i området, der medvirker til at beskytte eller forbedre landskabets karakter.

Det betyder også, at der i forbindelse med eksempelvis nødvendigt landbrugsbyggeri skal lægges stor vægt på, at byggeriet tilpasses landskabets karakter og skala. Disse landskaber er generelt sårbare over for nye tekniske anlæg, da de vil forringe landskabsværdien.

Det øvrige landskab har et generelt beskyttelsesniveau, der betyder, at landskabets karakter bør opretholdes. Det vil sige, at der ved ændringer i arealanvendelse eller bebyggelsesstruktur bør tages udgangspunkt i de eksisterende strukturer i landskabet. Større ændringer i landskabet, der vil påvirke landskabets karakter, bør kun ske som led i en strategisk udvikling af landskabet og landskabets karakter.

Formål med udpegningen af større sammenhængende landskaber

Formålet med udpegningen er at definere en sammenhængende landskabsstruktur, hvor beskyttelse og udvikling af særligt værdifulde og oplevelsesrige landskaber prioriteres.

Baggrund for udpegningen
Assens Kommune har pligt til at sikre og bevare større sammenhængende landskaber. Hensigten er, at kommunen derved skaber sammenhæng mellem de ofte fragmenterede områder, hvor landskabet er særligt værdifuldt, og samtidig prioriterer indsatser for styrkelse eller udvikling af særligt værdifulde eller oplevelsesrige landskaber.

De større sammenhængende landskaber ligger i en en blå-grøn struktur, der illustrerer de overordnede landskabelige sammenhænge i kommunen og ud over kommunegrænse og kystlinje.

Den blå struktur går på langs af kyststrækningen og på tværs af vandet til modstående kyster på især Bågø, Helnæs og Agernæs men også øvrige modstående kyster uden for kommunen. Den grønne struktur synliggør sammenhængende i den øvrige del af kommunen.

Indenfor den blå-grønne struktur ligger udpegningen af de større sammenhængende landskaber, der er afgrænset, så de rummer kommunens eksisterende og potentielle landskabsværdier.

Udpegningen omfatter de særligt værdifulde landskaber, der på grund af deres geologiske strukturer, kulturhistoriske fortælling eller høje naturindhold rummer en særlig landskabsoplevelse, samt landskaber, der har en oplevelsesværdi eller potentiale for friluftsliv og rekreation. Det betyder, at også nogle af de bynære landskaber ved kommunens større byer er omfattet af udpegningen, eksempelvis ved Vissenbjerg, Aarup, Tommerup Stationsby, Glamsbjerg, Haarby, Ebberup og Assens.

Enkelte planlagte og udnyttede mindre områder indenfor de større sammenhængende landskaber fremstår på grund af arealanvendelsen karaktersvage og uden landskabelige værdier. Denne type områder ligger som øer i de større sammenhængende landskaber, og er ikke udpeget med en landskabsværdi, men alene omfattet af en retningslinje, der sikrer sammenhængen til de omkringliggende landskabsværdier.

Udpegningen af de større sammenhængende landskaber er foretaget som en hjælp til at kunne prioritere indsatsen for beskyttelse og udvikling af forskellige landska-belige interesser for derved at styrke de landskabelige sammenhænge på tværs af kommunen.

Hvad betyder udpegningen?
Udpegningen betyder, at beskyttelse og udvikling af særlige landskabsværdier skal prioriteres inden for de større sammenhængende landskaber. Udpegningen betyder også, at det her skal prioriteres, at landskaberne ikke forstyrres af nye tekniske anlæg, der vil påvirke landskabsoplevelsen negativt. Derfor skal landskaberne inden for udpegningen som udgangspunkt friholdes for nye større tekniske anlæg. Ved byudvikling skal der tages udgangspunkt i de landskabelige værdier, og planlægningen af byranden skal sikre en integration mellem by og landskab. Dette for at sikre, at ændringer ikke vil forstyrre landskabsoplevelsen eller forringe landskabsværdien.

Sammenhængene i landskabet
De større sammenhængende landskaber indenfor den blå struktur indeholder de kystrelaterede landskaber, der udgør et stærkt identitetstræk i kommunen. Udpegningen indeholder strandengsprægede kystlandskaber, markante kystklinter og landskaber, der formidler kulturhistorie i form af karakteristiske hovedgårdslandskaber og landbrugslandskaber med velbevarede udskiftningsstrukturer. Særligt omkring Helnæs Bugt er også kystskovene udbredte i de kystnære landbrugslandskaber.

De større sammenhængende landskaber indenfor den grønne struktur forbinder de særligt værdifulde landskaber, der knytter sig til den øvrige del af kommunen. Strukturen indeholder således markante bakkelandskaber og ådale, der har en tydelig geologisk fortælling.

Bakkelandskaberne er ofte præget af særlige udsigter, og ådalene er ofte præget af et højt naturindhold. Den grønne struktur indeholder også hovedgårdslandskaber og landsbylandskaber, der ligesom i kystlandskaberne formidler landskabets kulturhistorie i et landbrugsperspektiv. En stor del af kommunens skove, der ofte er knyttet til kommunens hovedgårde eller meget bakkede landskaber, indgår også i strukturen som væsentlige landskabselementer.

6.3 Landskab

Vision

Mål

Retningslinjer