6.5 Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort består af fire naturudpegninger:

• Særligt værdifulde naturområder (naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser – herunder Natura 2000-områder på land)
• Potentiel natur
• Økologiske forbindelser
• Potentielle økologiske forbindelser

Der er retningslinjer knyttet til alle fire naturudpegninger samt en overordnet retningslinje for Grønt Danmarkskort.

Retningslinje for naturområder i Grønt Danmarkskort

6.5.1 Prioritering af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort
I områder udpeget til Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge samt spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv bevares og om muligt forbedres.

Naturnetværket søges udviklet - også på tværs af kommunegrænser.

Naturindsatsen prioriteres højt i følgende områder i Grønt Danmarkskort

• Natura 2000-områder, samt øvrige eksisterende særligt værdifulde naturområder uden for Natura 2000.
• Nye naturområder, som kan udvides eller kan skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder

Herudover vægtes også indsatser med naturområder, der samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø, samt friluftsliv og rekreation.

Retningslinjer for særligt værdifulde naturområder herunder Natura 2000-områder

6.5.2 Beskyttelse og udvikling af Natura 2000-områder
Natura 2000-områderne skal beskyttes, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus.

6.5.3 Aktiviteter og anlæg, der kan påvirke Natura 2000- områder
Natura 2000-områderne skal friholdes for aktiviteter, anlæg mv., som kan medføre forringelse af naturtyper, forringelse af levesteder for arter eller forstyrrelser, der kan have negative konsekvenser for de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for Natura 2000-områderne, som kan have negativ indvirkning ind i områderne.

6.5.4 Strengt beskyttede dyrearter
Levevilkårene for arterne på Habitatdirektivets bilag IV og på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I skal forbedres, og deres levesteder skal beskyttes både i og udenfor Natura 2000-områderne.

6.5.5 Bevaring og udvikling af særligt værdifulde naturområder
De særligt værdifulde naturområder skal bevares og søges udvidet gennem pleje, drift og andre forbedrende tiltag.

6.5.6 Ændringer inden for de særligt værdifulde naturområder
Ændringer kan kun ske, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor eller forudsat, at ændringen ikke medfører nogen eller alene en ubetydelig forringelse af de aktuelle naturmæssige værdier.

6.5.7 Erstatningsnatur
Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et særligt værdifuldt naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, i et omfang så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret.

6.5.8 Udefrakommende påvirkning af særligt værdifulde naturområder
Retningslinjerne gælder også for byggeri eller areal-anvendelse, som finder sted udenfor selve naturområdet, men som får indflydelse på naturområdet. Derudover må der ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, som forringer tilstanden for de særligt værdifulde naturområder.

6.5.9 Småbiotoper i landbrugsland
I landbrugsområder med særlige småbiotoper skal de små biotoper søges bevaret, øges i antal og der skal sikres en bedre sammenhæng mellem dem. Småbiotoperne skal sikres og forbedres gennem pleje og fx mere ekstensiv drift på tilstødende landbrugsområder.

Retningslinjer for potentiel natur

6.5.10 Ændringer inden for potentiel natur
Udpegede områder til potentiel natur skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhæng mellem eksisterende naturområder.

6.5.11 Naturgenopretning i råstofgrave
Naturgenopretningsprojekter i forbindelse med reetablering af råstofgrave skal bidrage til potentiel natur og rekreative formål.

6.5.12 Potentiel natur i byer
For byudviklingsområder, der indeholder områder til potentiel natur, skal lokalplaner sikre at dele af området friholdes for bebyggelse, og at der sikres mulighed for sammenhængende natur.

Potentielle naturområder i byer, sommerhusområder og byudviklingsområder skal så vidt muligt bevares og styrkes for at sikre muligheden for et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv samt borgernes adgang til rekreative rum.

Retningslinjer for økologisk forbindelser og potentielle økologisk forbindelser

6.5.13 Sikre sammenhæng i økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder og sammenhænge mellem eksisterende naturområder. Det skal sikres, at det i fremtiden er muligt at opretholde eller skabe en økologisk forbindelse

6.5.14 Økologiske forbindelser i byer
I byzone skal økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser forbedre og styrke byens rekreative og naturlige miljøer og i videst muligt omfang friholdes som rekreative forbindelser. I lokalplaner skal det sikres, at delområder indenfor områder udpeget til økologiske forbindelser friholdes for bebyggelse, for derved at sikre muligheden for en mere sammenhængende bynær natur.

6.5.15 Regnvandsbassiner i økologiske forbindelser
Regnvandsbassiner i økologiske forbindelser placeres og udformes, så de får mest mulig værdi som natur og rekreative områder.

Overordnet set er Grønt Danmarkskort et planlægningsværktøj, der har til formål at samle den danske natur - på tværs af administrative grænser - i et nationalt netværk. Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark og er en masterplan for de fynske kommuners sammenhængende naturudpegninger. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne.

Formålet er at bevare den biologisk mangfoldighed, hvilket sker ved at sikre og forbedre kvaliteten i de eksisterende naturområder og ved at skabe større og flere sammenhængende naturområder. Landbrugsarealer, som er tilplantet med hhv. ikke-fredskov, pyntegrønt og juletræer kan fortsat benyttes som landbrugsarealer – også med traditionel landbrugsdrift.

Det Fynske Naturråds anbefalinger og tværkommunalt samarbejde
Kommunerne skal i udpegning af Grønt Danmarkskort tage udgangspunk i det lokale naturråds anbefalinger samt sørge for koordinering med nabokommuners udpegninger for dermed at sikre sammenhæng over kommunegrænserne til et samlet Grønt Danmarkskort for hele landet.

I januar 2018 blev Det Fynske Naturråd nedsat, og skulle i 1. halvår 2018 udarbejde anbefalinger til kommunernes videre arbejde med udpegning af Grønt Danmarkskort, herunder kommunernes udpegningskriterier for de fire naturkategorier.

Udpegningerne til Grønt Danmarkskort i Assens Kommune tager afsæt i naturrådets anbefalinger til kommunens videre arbejde med Grønt Danmarkskort. Naturrådets anbefalinger kan ses som Bilag A.

Assens Kommune har i forbindelse med Naturrådets arbejde bidraget til - sammen med de omkringliggende kommuner - at sikre naturnetværket på tværs af kommunegrænserne. Udpegninger ved kommunegrænsen er koordineret i forhold til nabokommunernes udpegninger af Grønt Danmarkskort.

Inden det blev bekendtgjort, at der skulle nedsættes naturråd med rådgivende rolle, havde en administrativ arbejdsgruppe under Byregion Fyn i vinterhalvåret 16/17 udarbejdet fælles udpegningskriterier og retningslinjer samt redegørelse til brug for det fremtidige arbejde med kommuneplanlægningen i de fynske kommuner.

Det fælles grundlag for Grønt Danmarkskort blev til over en række heldagsmøder, hvor også sammenhæng på tværs af kommunegrænser blev gennemgået og sikret.

Den administrative arbejdsgruppe har udarbejdet materiale, som de enkelte kommuner kunne tage udgangspunkt i ved deres arbejde med Grønt Danmarkskort.

Assens Kommune har derved arbejdet sammen med de omkringliggende kommuner for at sikre naturnetværket på tværs af kommunegrænserne.

Udpegning af områder i Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort er udpeget på baggrund af de krav, der stilles i planloven. Herunder kan du læse nærmere om, hvordan Grønt Danmarkskort er udpeget i Assens Kommune.

Grønt Danmarkskort består af et sammenhængende netværk af natur- og skovområder i Assens Kommune, herunder alle de internationale naturbeskyttelsesområder på land (Natura 2000-områder) og særligt værdifulde naturområder.

De særligt værdifulde naturområder er en delmængde af naturområderne i Assens Kommune. De er udvalgt, fordi de rummer særlige naturværdier og kan bidrage til at skabe et sammenhængende naturnetværk.

Her er der tale om eksisterende natur, hvor naturområderne er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven eller fredninger. De udvalgte arealer er medtaget på baggrund af følgende kriterier: Skovarealer med lang kontinuitet (mere end 200 år), artsrige stævningsskove, naturområder med en høj naturkvalitetsmålsætning, værdifulde og højt målsatte vandløb, arealer med bioscore 5-13 (se det nationale biodiversitetskort) og arealer med HNV-score 5-13 (High Nature Value) hvor der ydes særligt plejetilskud til ekstensiv drift, samt helt kystnære arealer som kystskrænter, strandvolde og strandenge med naturlig hydrologi.

I Grønt Danmarkskort indgår også de eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Særligt for de potentielle økologiske forbindelser gælder, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål. Den nærmere afgrænsning af de enkelte økologiske forbindelser defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplanlægning, vandmiljøindsatser, friluftsprojekter eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv.

Udpegningen for potentielle naturområder omfatter især arealer, der ligger tæt ved eksisterende natur eller skov og består eksempelvis af skræntskove og stævningsskove (som ikke er omfattet af fredskov), udvalgte lavbundsarealer og vådområder, efterbehandlede råstofgrave og skræntarealer samt andre marginaljorder, hvor der er behov for at beskytte særlige arter. Potentielle naturområder rummer et potentiale til at kunne udvikle sig til natur, og dermed udvide eller samle eksisterende særligt værdifulde naturområder. Slutteligt indgår naturområder, der ikke er dækket af lovmæssig beskyttelse, men som bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og -forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreative formål. Her inkluderes områder, hvor der er mulighed for at etablere indsatser for friluftsliv, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, og pleje af småbiotoper.
Eksisterende natur-, skovområder og økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er koordineret med Digitale Naturkort, som løbende bliver opdateret. Arealudpegningerne i Grønt Danmarkskort bliver dog kun ændret gennem revision af kommuneplanen.

Udpegningerne påvirker eller hindre ikke almindelig landbrugsmæssig drift og andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel i naturområderne. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal naturindholdet i Grønt Danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.

Ved udpegningerne har kommunen fokus på at fremme naturgenopretningsprojekter. Der vil i den forbindelse tages initiativer til udvikle nye naturområder og økologiske forbindelser. Assens Kommune arbejder for at fremme initiativer til at skabe bedre levevilkår og spredningsmuligheder for dyr og planter. Et arbejde som søges forbedret gennem både private og offentlige naturgenopretnings- og naturplejeprojekter.

Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende særlige værdifulde naturarealer og Natura 2000-områder gennem optimal pleje. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, så større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår. Denne indsats skal, hvor muligt, ses i sammenhæng med indsatser for friluftslivet, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, samt pleje af småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.

Natura 2000-netværket
I Assens Kommune er der udpeget tre områder, der udgør en del af de internationale naturbeskyttelsesområder i Natura 2000-netværket.

Natura 2000-områder i Assens Kommune:

• Lillebælt (Habitatområde nr. 96, Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 og Ramsarområde)
• Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Habitatområde 98)
• Maden på Helnæs og havet vest for (Habitatområde nr. 108)

Det er af stor betydning for den samlede europæiske naturbeskyttelse, at vi lokalt yder en stor indsats for de naturområder og de sjældne og sårbare arter i Natura 2000-netværket.

De internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) udgøres af EF-fuglebeskyttelsesområder, som skal beskytte levesteder for truede yngle- og trækfugle, og EF-habitatområder, der er bevaringsområder for sjældne naturtyper og truede arter. Der ud over er fuglebeskyttelsesområdet i Lillebælt tilsvarende udlagt som Ramsarområde, der skal beskytte de mest værdifulde vådområder af hensyn til vandfugle.

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Den internationale beskyttelse omfatter desuden en række sjældne og truede arter, hvis levesteder også kan være placeret uden for Natura 2000-områder.

Der må ikke ske en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for. Det betyder, at enhver negativ påvirkning, i eller uden for de udpegede områder, som hovedregel vil blive vurderet som af væsentlig karakter. Beskyttelsen af de udpegede områder kan kun fraviges, hvis der foreligger nødvendige samfundsinteresser, og der ikke findes nogen alternativ løsning.

Der er i 2016 vedtaget statslige Natura 2000-planer for de tre Natura 2000-områder, beliggende i Assens Kommune. For de samme tre områder er der i 2016 vedtaget kommunale handleplaner for indsatsen i planperioden 2016-2021.

Særligt værdifulde naturområder
Områderne med særlig værdifuld natur repræsenterer de grundlæggende naturværdier i Assens Kommune og har en kvalitet og nogle egenskaber, som gør, at det er her kommunens vigtigste natur og højeste biodiversitet findes. Områderne administreres restriktivt, og det kan være vanskeligt at opnå tilladelse til anlæg og byggeri i disse områder, hvor naturen skal have forrang.

Særligt værdifulde naturområder rummer arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket blandt andet omfatter: søer, heder, moser, enge, overdrev, strandenge og vandløb. Derudover omfatter naturområderne større skove og skove, der fungerer som spredningsveje, for dyre- og plantearter.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, dækker også mindre naturområder. Disse områder er udpeget på grund af deres store værdi som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Det drejer sig om f.eks. vandhuller, levende hegn, diger og små bevoksninger m.m. Små naturområder er vigtige at bevare og udbygge dyre- og plantebestanden. Små naturområder kan samtidig fungere som trædesten, for spredningen af dyr og planter mellem de større naturområder i landskabet.

Områder med sjældne og sårbare arter er udpeget på baggrund af følgende kriterier: Naturområder med en høj naturkvalitetsmålsætning, skovarealer med lang kontinuitet (mere end 200 år), artsrig stævningsskov, arealer med HNV-score på 5-13 (HNV: High Nature Value), værdifulde og højt målsatte vandløb, arealer med bioscore på 5-13 (se det Nationale Biodiversitetskort) og kystnærearealer.

De mindre naturområder udpeget inden for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, er udpeget på baggrund af følgende kriterier: Beskyttede naturområder, beskyttede og fredede sten- og jorddiger, sammenhængende skovområder, vådområder og lavbundsarealer (med permanente aftaler hos lodsejere og andre involverede), visse tidligere aktive råstofområder og småbiotoper, hvor sårbare og beskyttelseskrævende arter er hjemmehørende. Dette gælder ofte for stendiger, læhegn og vandhuller, som i Assens Kommune er hjemmehørende for hhv. markfirben, hasselmus, flagermus og strandtudser.

Ens for alle naturområder, er, at der som udgangspunkt ikke må ske aktiviteter, som tilstandsændrer eller forringer områderne. Dette gælder både aktiviteter i naturområderne, men også i umiddelbar nærhed af. De aktiviteter, som allerede findes i områderne må fortsætte som hidtil.

Potentiel natur
De potentielle naturområder er områder, der kan udvikles til særligt værdifulde naturarealer med høj biodiversitet. Områderne har et højt naturpotentiale. Desuden er det områder, der er planlagt som udviklingsområder og arealer, hvor der er aftaler om at plante skov. Ved planlægning for ny sammenhængende natur og fremtidig naturpleje vil Assens Kommune tage udgangspunkt i disse arealer, så større sammenhængende, stabile og værdifulde naturområder opstår.

For at sikre dyr og planters spredningsveje og muligheder, er der behov for områder, hvor vi aktivt sætter ind og etablerer mere sammenhængende natur. Med udpegninger af potentiel natur er det muligt at udpege steder, som i fremtiden kan udgøre nye levesteder for dyr og planter.

De områder, der er udpeget til potentiel natur, er hovedsageligt skrænter og skræntskove, vådområder, ”behersket” efterbehandlede eller efterbehandlede råstofgrave, og lavbunds- og marginaljorde, der ligger tæt ved områder udpeget til Naturområder med særligt værdifuld natur. Udpegningerne betyder blandet andet, at kommunen ønsker, at områderne i fremtiden vil have en mere ekstensivt drift, og at flere særlige arter beskyttes.
Råstofgrave har et stor potentiale til ved ingen eller minimal efterbehandling at bidrage til en større biodiversitet i kommunens natur. Ved ikke at efterbehandle råstofgrave blotlægges en mineraljord, med et meget lavt indhold af nærringsstoffer. Hermed skabes en unik mulighed for at skabe et næringsfattigt miljø, hvor særlige biologisk værdifulde plantearter kan trives.

Dyr vil også have gavn af de nye naturområder, som vil fungere som spredningsveje, og som vil skabe en større og bedre sammenhæng med de eksisterende naturområder.

Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser er områder, der har en særlig værdi i forhold til at fremme udbredelsen af spredningsbegrænsede naturtyper og arter.

De økologiske forbindelser er udpeget efter hvor de kan skabe en større sammenhæng mellem små eksisterende naturområder. Økologiske forbindelser samler småbiotoper og større eksisterende naturområder og skaber dermed en bedre sammenhæng i kommunens natur, og forhindre at områderne bliver adskilt som isolerede enheder.

De udpegede økologiske forbindelser er udpeget som rammer, der samler og supplerer den grønne struktur, der eksisterer i det åbne land. Udpegningerne dækker eksisterende bindelinjer mellem eksisterende naturområder i form af ådale, vandløb og læhegn m.m. Disse områder spiller en vigtig rolle, i at sikre arters mulighed for at bevæge, og udvikle sig. De udpegede økologiske forbindelser kan i fremtiden udvikle sig gennem ekstensivering af driften, i udpegede områder, eller ny etablering af levesteder for udsatte dyr og planter, som f.eks. vandhuller og småbiotoper.

Kommunen arbejder for at skabe nye naturområder, der kan forbedre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder mellem eksisterende og potentielle naturområder. Dette gøres gennem forbedring af kvaliteten af de økologiske forbindelser. Områder udpeget til økologiske forbindelser forbinder eksisterende og potentielle naturområder. Arbejdet sker gennem privat og offentlig naturpleje og naturgenopretning.

Potentielle økologiske forbindelser
De potentielle økologiske forbindelser består af områder, der har mulighed, for på sigt, at kunne udvikle sig til økologiske forbindelser. Potentielle økologiske forbindelser er udpeget med en forventning om, at områderne med tiden kan udvikles til eksisterende økologiske forbindelser eller eksisterende natur.

Udpegningen af de potentielle økologiske forbindelser er bred. Områderne er udpeget, så de fremgår som grønne kiler i kommunen. Potentielle økologiske forbindelser er udpeget, så de har en fornuftig afstand og størrelse til de andre udpegede planlægningsområder, og så de på sigt kan sikre og opretholde det naturlige dyre- og planteliv i områderne.

Dette betyder ikke, at de udpegede områder i fremtiden skal udgøres kun af naturarealer. Det er et udtryk for, at de udpegede områder rummer et potentiale til at blive natur. De potentielle økologiske forbindelser er ikke dækket af lovgivning, hvilket betyder, at der ved udpegningen ikke er et lovmæssigt krav til, at området skal ændres til natur. Afgrænsning af de potentielle økologiske forbindelser defineres i det senere arbejde med f.eks. lokalplanlægningen, vandmiljøindsatser eller friluftsprojekter.

Naturarealer indenfor Grønt Danmarkskort
Der skal i forbindelse med kommuneplanrevisioner redegøres for det eksisterende naturindhold indenfor Grønt Danmarkskortudpegningerne.

Med tilblivelse af Grønt Danmarkskort i Assens Kommune i 2021 er der pr 1. juli 2021 registreret følgende:

• 27,8 km2 §3 beskyttede naturområder indenfor Særligt værdifuld natur
• 0,3 km2 §3 beskyttede naturområder indenfor Potentiel natur
• 1,7 km2 §3 beskyttede naturområder indenfor Økologiske forbindelser
• 2,0 km2 §3 beskyttede naturområder indenfor Potentielle økologiske forbindelser
• 6,7 km2 fredskov indenfor Særligt værdifuld natur
• 4,8 km2 fredskov indenfor Potentiel natur
• 24,2 km2 fredskov indenfor Økologiske forbindelser
• 0,045 km2 fredskov indenfor Potentielle økologiske forbindelser.
  

Grundlag for udpegninger i Grønt Danmarkskort
Udpegningerne af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser udgør tilsammen det nye Grønt Danmarkskort.

Udpegningerne er nye, men baserer sig på de eksisterende naturudpegninger og Statens Digitale Naturkort. Arealudlægget af biologiske interesseområder i Assens Kommune var i Fyns Amts Regionplan og efterfølgende i kommuneplanen for Assens Kommune på 12.200 ha. Det udpegede Grønt Danmarkskort i Assens Kommune har et areal på 13.332 ha.

Det større areal skyldes bl.a. råstofgraveområder, skovrejsning og realiserede og projekterede vådområdeprojekter m.m.

I forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort er de eksisterende arealudpegninger af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser blevet gennemgået og tilrettet i et vist omfang, så fx nye skovområder og vådområdeprojekter er taget med som eksisterende natur. Andre steder er der sket en præcisering af afgrænsningen, hvor der fx er taget hensyn til nuværende naturtilstand, terrænforhold og gennemførte projekter - fx vådområdeprojekter.

Nedenstående uddybning af de kortlag, som danner baggrund for udpegning af områder i Grønt Danmarkskort, baserer sig på anbefalinger fra Det Fynske Naturråd samt statslige krav og anbefalinger.

Natura 2000-Habitatområder er et netværk af internationalt beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og arter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det er et statsligt krav, at Natur 2000-områder på land skal indgå som særligt værdifulde naturområder i Grønt Danmarkskort.

Bioscore er en naturværdi (skala 1-13) for et område vægtet ud fra forekomst af rødlistede arter, samt gunstige leveområder for rødlistede arter. Proxyscore* indgår i et vist omfang i bioscore. Bioscore områder over 4 er medtaget som særligt værdifulde naturområder i Grønt Danmarkskort.

High Nature Value (HNV) er et andet udtryk for naturværdi (skala 1-13). Værdien fastsættes ud fra 14 parametre bl.a. forekomst af rødlistede arter, værdifulde planter og fredede arter. Der kan i dag gives statslige tilskud til arealer med en HNV værdi over 4. Arealerne med en HNV-værdi over 4 er udpeget som særligt værdifulde naturområder i Grønt Danmarkskort.

Målsatte søer, er søer, som er målsatte i vandområdeplanerne. Jf. vandrammedirektivet skal disse opnå ”god økologisk tilstand”. Der ydes en stor indsat med restaurering af større søer i Danmark. De målsatte søer er store og værdifulde for vores natur, da mange arter – herunder fugle – er tilknyttet søer. De rummer yderligere mange rekreative muligheder. Målsatte søer er medtaget i Grønt Danmarkskort som særligt værdifulde naturområder.

Naturkvalitetsmål er et redskab til at registrere og vurdere § 3-områder og andre naturområders tilstand. Se 6.12 Naturkvalitetsmål. Områderne er værdisat A-D, hvor A har højst potentiale for biologisk værdifuld natur og D er laveste værdi.

De fleste A og B områder, samt de C og D-områder, der ligger op af særligt værdifulde naturområder, er kategoriseret som særligt værdifulde natur i Grønt Danmarkskort. Enkelte A og B områder er ikke medtaget, da de ligger for isoleret til at bidrage til at skabe sammenhæng i Grønt Danmarkskort.

C og D arealer, som ikke ligger op af særligt værdifulde naturområder, er blevet kategoriseret som økologiske forbindelser. Nogle C og D arealer er ikke med, da de ligger isoleret og dermed ikke kan udgøre en del af den større sammenhæng i Grønt Danmarkskort. Det er ”små biotoper i landbrugslandet”.

§ 3-beskyttede naturtyper er områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3. Naturtyper består af enge, strandenge, moser, heder, overdrev og vandhuller. § 3-beskyttede naturtyper er vigtige leversteder for mange hjemmehørende arter i det åbne land. Der er ofte mulighed for at genoprette området og forbedre naturkvaliteten med naturpleje i disse områder. De er både inkluderet som særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelser.

§ 3-beskyttede naturtyper er medtaget som særligt værdifulde naturområder, hvis arealet er minimum 5 hektar, er strandenge eller støder op til områder med høj bioscore eller HNV.

§ 3-beskyttede naturområder, som ligger for sig selv, fx op ad vandløb, er medtaget som økologiske forbindelser.

Målsatte vandløb, er vandløb, som er målsatte i vandområdeplanerne. Jf. Vandrammedirektivet skal disse opnå ”god økologisk tilstand”. Målsatte vandløb er generelt § 3-beskyttede ift Naturbeskyttelsesloven. De er vigtige vandløb, hvor der laves mange indsatser for at forbedre vandmiljøet. De har ofte en rekreativ fiskeri interesse og binder naturen inde i landet sammen med kysten. Der er medtaget en 20 m buffer på hver side af målsatte vandløb, hvor de inderste 10 meter på hver side af vandløbet er udpeget som særligt værdifuld natur og de yderste 10 m på hver side er udpeget som en økologisk forbindelse. Der er kun medtaget målsatte vandløb, som er meget vigtige i vores natur og skaber sammenhæng i Grønt Danmarkskort.

Stævningsskov er en gammel driftsform, som ofte medfører biologisk værdifuld skov med høj artsdiversitet. Stævningsskove er både kategoriseret som særligt værdifulde naturområder og som økologiske forbindelser. De er med som særligt værdifulde naturområder, hvis de samtidig har en høj bioscore.

De er med som økologiske forbindelser, hvis de har en bioscore på 1-4, eller hvis de ligger op til andre arealer i Grønt Danmarkskort

Fredskov er områder, hvor der er pligt til at have skov. De er ofte præget af kommerciel skovdrift. Skovene rummer dog ofte store muligheder for at fremme artsdiversiteten. Fredskove er udpeget som særligt værdifulde naturområder, hvis de har en høj bioscore. De er med som økologiske forbindelser, hvis de er minimum 20 ha og har en bioscore på 1-4, eller hvis de ligger op til andre arealer i Grønt Danmarkskort.

Ammoniakfølsom skov er områder, hvor der har været skov i mere end 200 år. Der er derfor oftere en større artsdiversitet i disse skove. Skovene vil derfor være vigtige for bevarelse af mange dyre- og plantearter, men også som områder, hvor arter kan spredes fra. Ofte er disse skove også fredskovspligtige. De er med som særligt værdifulde naturområder, hvis de samtidig har en høj bioscore. Skove med en bioscore 1-4 er udpeget som økologiske forbindelser, hvis de er minimum 5 ha, eller hvis de ligger op til andre arealer i Grønt Danmarkskort. Dog er nogle rene nåleskove sorteret fra, da de generelt har en lavere biologisk værdi.

§ 3-beskyttede vandløb er vandløb, som er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven § 3. Vandløbene er vigtige spredningskorridorer i vores landskab, hvor de binder beskyttede naturtyper, skove og kysten sammen. Der er en buffer på 10 m omkring § 3-beskyttede vandløb, som er medtaget i Grønt Danmarkskort. Yderligere er det kun vandløb, som kæder områder sammen, der er medtaget. § 3-beskyttede vandløb er inkluderet i økologiske forbindelser, hvis de ikke er målsatte vandløb.

Åbeskyttelseslinjer er udlagt langs udvalgte vandløb. Formålet er at sikre åer som værdifulde landskabselementer, og som leversteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Åbeskyttelseslinjen er på 150 meter, men det er de 50 meter tættest på vandløbet, som er medtaget i Grønt Danmarkskort, som økologisk forbindelser.

Skovrejsningsområder er områder, der bliver fredskovspligtige efter skovrejsning. Skovrejsninger styrker de rekreative muligheder og er samtidig spredningskorridorer for mange arter. Skovrejsninger i områder nær særligt værdifulde naturområder, vil også styrke og forbedre disse habitater. De skovrejsningsområder, som er udpeget som økologiske forbindeler i Grønt Danmarkskort er Brylle Vandskov og Lundagerskov.

Skinnecykelbanen forbinder områder, der ellers mangler forbindelser. Ofte er der gode muligheder for spredning af arter langs nedlagte jernbaner, da de forbinder mange områder. Det er et statsligt krav, at rekreative områder i et vist omfang indgår i Grønt Danmarkskort. Den nedlagte jernbane har både et rekreativt formål og naturmæssigt potentiale, idet den skaber mulighed for en grøn korridor gennem centrale dele af Assens Kommune. Skinnecykelbanen har en buffer på 10 meter, og er medtaget i økologiske forbindelser.

Klimatilpasningsplanen er vedtaget i 2014 i Assens Kommune. I Grønt Danmarkskort medtages der arealer, som bliver ramt af 100 års hændelser fra havet i 2050 og A1B-scenariet. Klimatilpasningsplanen bliver opdateret med oversvømmelser fra vandløb, som bliver medtaget i Grønt Danmarkskort, når klimatilpasningsplanen er opdateret. Ved sammentænkning med klimatilpasning, vil disse arealer være gode, som spredningskorridorer for arter, da de binder områder sammen langs kysten og vandløbene. Det er et statsligt krav. at klimatilpasning indgår i udpegningen til Grønt Danmarkskort. Områderne er medtaget i økologiske forbindelser.

Proxyscore (skala 1-13) er en sammenkobling af data om natur- og landskabelige indikatorer, der bliver angivet som ”proxydata”. Proxyscore sandsynliggør forekomsten af rødlistede arter på en given lokalitet. Områder med en proxyscore over 3 er medtaget, da der på sigt er mulighed for at øge og forbedre levesteder for rødlistede arter. Proxyscore-områder er inkluderet i potentielle naturområder. Proxyscore-områder i skove er individuelt vurderet ift. om de hører til under økologisk forbindelser eller potentielle naturområder.

Søbeskyttelseslinjer er på søer med en vandflade på mindst 3 hektar. Formålet er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Søbeskyttelseslinjen er på 150 meter, men det er kun de 50 meter tættest på søen, som er medtaget i Grønt Danmarkskort, som potentielle naturområder. De 50 meter er medtaget, som potentielle naturområder, da der ofte vil være behov for at beskytte søerne i zonen mellem land og vand. Der er derfor gode muligheder for både at udvikle rekreative formål, men også forbedre naturkvalliterne i områderne omkring søerne samt i søerne.

Vådområdeprojekter er EU finansierede projekter, til fjernelse af kvælstof og fosfor. Projekterede og eksisterende vådområder er medtaget som potentielle naturområder, da de er med til at forbedre og sikre naturværdier og skaber nye naturområder til gavn for dyreliv og vandmiljøet.

Tekstur 2014 er et digitalt kortlag, der viser områder, hvor der er et højt tørveindhold i jorden. I disse områder kan der søges tilskud til lavbundsprojekter, som reducerer CO2 udslip til atmosfæren. Områderne kan udvikle sig til naturområder og spredningskorridorer til gavn for dyre- og planteliv. De er medtaget som potentielle naturområder.

Lavbundsarealer er områder udpeget i den nuværende kommuneplan, som lavbundsarealer. Lavbundsarealer er vandlidende områder, hvor der ofte er gode muligheder for etablering af vådområde- og lavbundsprojekter samt reetablering af naturområder. Der er blevet redigeret i udvælgelsen af lavbundsarealer til Grønt Danmarkskort i forhold til højdekurver og områder, som ikke var relevante bl.a. ift. tæt bebyggelse. Lavbundsarealer er medtaget som potentielle naturområder.

Råstofindvindingsområder er udvalgt på baggrund af størrelse og områder hvor der på nuværende tidspunkt og fremadrettet forventeligt vil blive gravet efter råstoffer. Disse områder bliver ofte udlagt til natur, og vil på sigt blive levested for mange arter i det åbne land. Udvalgte råstofindvindingsområder er medtaget som potentielle naturområder.

Udvalgte landskabs- og naturfredninger, som ligger i forbindelse med andre udpegninger i Grønt Danmarkskort. Fredningerne harmonerer godt med en ekstensiv og naturvenlig drift, som ofte vil fremme fredningens formål. Fredningerne, som er med i Grønt Danmarkskort, er på minimum 5 hektar.

Buffer omkring særligt værdifulde naturområder
Der er lavet en buffer på 50 meter omkring de områder, der er kategoriseret som særligt værdifulde naturområder. Dette er for at give mulighed for udvidelse og beskyttelse af særligt værdifulde naturområder. Inden for de 50 meter er der også et stort potentiale for at forbedre og udvide særligt værdifulde naturområder. En buffer på 50 meter er udvalgt på baggrund på anbefalinger fra naturrådet på Fyn. Bufferen på 50 meter er inkluderet i potentielle naturområder.

Områder indtegnet manuelt
Der er yderligere lavet få supplerende udpegninger, hvor det er fundet naturligt at følge de faktiske forhold i områderne – herunder for at sikre manglende forbindelser og dermed skabe bedre sammenhæng i Grønt Danmarkskort. Supplerende udpegninger indgår hovedsagligt i potentielle forbindelser og i mindre grad i potentielle naturområder.

Regler for overlap mellem kategorier
Et naturområde kan godt passe til flere af underkategorierne i Grønt Danmarkskort. De forskellige udpegninger i Grønt Danmarkskort må dog ikke overlappe med hinanden, så der er lavet følgende oprydning og prioritering i arealudpegningerne:

1. Særligt værdifulde naturområder udpeges først og fremmeste som særligt værdifuld naturområde.
2. Naturområderne til økologiske forbindelser udpeges som økologiske forbindelser, men mindre der er overlap med særligt værdifulde naturområder (jf pkt 1).
3. Potentielle naturområder udpeges som potentielle naturområder, med mindre der er overlap med særligt værdifuld natur eller økologiske forbindelser (jf pkt 1 og 2). Udvalgte områder i skove med høj proxyscore og som ligger tæt på særligt værdifulde naturområder, og derfor er kategoriseret som potentielle naturområder, medtages ikke i økologiske forbindelser.
4. Potentielle forbindelser må ikke overlappe med de andre kategorier.

Se i øvrigt redegørelsesdelen i forslaget til det nye tillæg for metodevalg i forhold til hvilke udpegninger, der danner baggrund for udpegning af de nye områder i Grønt Danmarkskort.