6.6 Lavbundsarealer og vådområder
Det varierede landskab i Assens Kommune repræsenterer forskellige værdier og fortællinger om brugen af naturgrundlaget.
Landskabet rummer således også lavbundsarealer med et potentiale til at kunne genoprettes til vådområder. Ved etablering afa vådområder søges den naturlige hydrologi genskabt, så omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer forbedres. Dette giver samtidig mulighed for at moser, skovsumpe, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde bredarealer på sigt gendannes.
Med genopretning af lavbundsarealer til vådområder er reduktion af udledningen af næringsstoffer og binding af CO2 det primære formål. Etablering af vådområder kan således primært bidrage til opfyldelse af miljømål for vandkvaliteten i ferske og marine områder og medvirke til at reducere udledningen af CO2 i forhold til klimamålene. Herudover kan genopretning af vådområder være med til at forøge biodiversiteten i landskabet herunder forbedring af spredningsmuligheder for planter og dyr samt være med til at forbedre muligheder for rekreative oplevelser i naturen.
Etablering af nye kvælstofvådområder er en af indsatserne i de statslige vandområdeplaner, jf. bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Det er Byrådet holdning, at vandløb, søer og kystvande igen bør bringes i en sund økologisk balance. Etablering af nye vådområder skal bidrage til opfyldelse af miljømål for vandområder. Etablering af vådområder bør ske, så der sikres en naturlig ligevægt mellem vandløb og deres omgivelser. I dette arbejde kan det være nødvendigt at inddrage drænoplande til områderne.
Det er Byrådets mål,
- at genskabe vådområder med henblik på omsætning/tilbageholdelse af næringsstoffer udvasket til overfladevand fra intensivt dyrkede landbrugsarealer
- at genskabe vådområder med henblik på at reducere udledningen af CO2
- at genskabe vådområder, som øger de biologiske værdier i landskabet og skaber bedre sammenhænge i naturen til gavn for spredning af dyr og planter.
6.6.1 Potentielle vådområder
De på kortet i hovedafsnittet udpegede potentielle vådområdearealer udgør grundlaget for anlæg af vådområder i medfør af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
6.6.2 Tilladelser inden for potentielle vådområder
Inden for de udpegede potentielle vådområder kan der ikke meddeles tilladelse efter planlovens § 35 til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
6.6.3 Afvejning ved projekter i forhold til andre hensyn
Ved konkrete projekter skal eksisterende kommunale planlægningsmuligheder respekteres. Der skal endvidere foretages en samlet afvejning i forhold til andre hensyn, så som hensyn til skove, eksisterende anlæg og arealer med væsentlige natur og kulturhistoriske interesser i områderne – herunder områdernes særegne landskabskarakterer.
6.6.4 Minivådområder
Placering af minivådområder i opland til vådområde- og lavbundsarealer skal vurderes nærmere i forhold til, om det i væsentligt omfang vil påvirke fremtidige vådområde-, lavbunds- og klima-lavbundsprojekter.
Alle kystvande og langt hovedparten af vores søer opfylder ikke de fastsatte miljømål, blandt andet som følge af for stor næringsstoftilførsel fra landbrugsarealer. Derfor er der generelt behov for at sikre, at øget husdyrproduktion ikke giver anledning til øget miljøbelastning. Den nuværende belastning af vandområder bør samtidig reduceres gennem tiltag til oprettelse af vådområder i områder med størst mulig effekt i form af reduktion af kvælstofudvaskning.
Som udgangspunkt er der krav om, at etablerede vådområder permanent skal henligge som vådområder, og ikke senere må omlægges. Arealerne må dog gerne anvendes til høslet og afgræsses. Naturkvaliteten kan desuden sikres eller forbedres ved at pleje enge og ved, i udvalgte genetablerede vådområder, at sikre selvetableret skovs frie udvikling til naturskov.
Retningslinje 6.64 Minivådområder er tilføjet med revisionen i 2021. Den er vigtig, da vådområdeprojekter er meget afhængige af tilførsel af drænvand fra drænsystemer i oplandet til vådområdet. I vådområdet håndteres drænvandet ved at omlægge dræn, inden de leder vandet ud i åen, så drænvandet ledes ud på terrænet inde i vådområdet.
Hvis der placeres minivådområder i nærheden af de store vådområder, så risikerer de at ”stjæle” det drænvand, som skulle være brugt i vådområdet. Det kan betyde, at vådområdet ikke bliver effektivt nok, til at vi kan få tilsagn til projektet, og det er en dårlig udnyttelse af vores lavbundsarealer, da de store vådområder fjerener langt mere kvælstof end minivådområder gør, og samtidig kan de store vådområder også medvirke til mindre udledning af CO2, klimatilpasning, forbedrede vandløb og biodiversitet i øvrigt, samt mulighed for rekreative tiltag til gavn for borgerne.
