Vandløbskvaliteten er i dag påvirket af en række menneskeskabte aktiviteter. En god vandløbskvalitet med et varieret dyre og planteliv forudsætter, at mindst tre forhold er i orden. Der skal være tilstrækkeligt vand, rent vand samt gode fysiske forhold i og omkring vandløbet.
Vandløbenes tilstand vurderes på baggrund af de biologiske kvalitetselementer smådyr, fisk, planter og bundlevende alger. Desuden er der opstillet en række fysiske/kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer, som skal understøtte de biologiske kvalitetselementer.
Tilstanden i både de større og de mindre vandløb er igennem en årrække blevet forbedret ved mere effektiv spildevandsrensning samt mindre påvirkning fra udledning af næringsstoffer og pesticider. For de mindre vandløb er det dog særligt vigtigt at fortsætte den igangværende indsats med forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse samt med forbedring af vandløbenes fysiske forhold gennem vandløbsrestaurering og mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse.
Næringsstof belastning
Vandløb fungerer som transportveje for næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Udledning af næringsstoffer kan føre til eutrofiering og dermed hindre målopfyldelse i de søer og kystvandområder, som vandløbene afvander til. Størstedelen af kvælstoftilførslen til vandløbene sker ved afstrømning af overfladevand fra dyrkede marker og størstedelen af fosfortilførslen kommer fra direkte spildevandsudledninger.
Belastning med pesticider
Pesticider udgør en stor risiko for skader på dyrelivet i vores vandløb. Påvirkningen kan medvirke til at udskyde effekten af forskellige miljøforbedrende initiativer, ikke mindst forbedret spildevandsrensning.
Fysiske forhold i vandløbene
De fysiske forhold har meget stor betydning for opfyldelse af målsætningerne for vores vandløb. For at opnå miljømålet god økologiske tilstand skal fisk og andre vandløbsdyr blandt andet have mulighed for frit at vandre op og ned gennem vandløbet, og der skal være en god fysisk variation, som giver optimale yngle- og opvækstbetingelser. Forbedring af de fysiske forhold sker gennem vandløbsrestaureringer, såsom genslyngning af vandløb, udlægning af sten og gydegrus, træplantning langs vandløb samt etablering af fiskepassager og genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger. Vandløbskvaliteten er betydeligt påvirket af vandløbsvedligeholdelse. Vedligeholdelse af de ca. 250 km offentlige vandløb i Assens Kommune fastlægges gennem de lovmæssigt udarbejdede vandløbsregulativer.
Broer og lignende er ofte flaskehalse for vandafledningen, hvilket kan give stuvningsproblemer ved store afstrømninger, og de kan være potentielle faunaspærringer.
For at sikre at vandløbene i Assens Kommune kommer til at leve op til de statsligt fastsatte miljømål er det nødvendigt at gennemføre vandløbsrestaureringer og fjerne faunaspærringer for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.
Større nedbørsmængder
Med klimaforandringerne forventes hyppigere og kraftigere regnmængder og stigende grundvand. Det medfører større afstrømninger og mere vand i vandløbene, som kan have nogle negative konsekvenser. Dels må der forventes hyppigere, større og længerevarende oversvømmelser af de vandløbsnære arealer (med deraf følgende dyrkningsmæssige udfordringer og problemer med oversvømmede huse/haver). Dels kan de kraftige afstrømninger i vandløbene skabe problemer med øget erosion til skade for vandløbets flora og fauna. Nogle vandløb har i dag ikke kapacitet til at kunne modtage de øgede mængder vand, som må formodes at komme fremover. Det stiller krav til øget etablering af forsinkelse af vandet i oplandet i fx bassiner, vådområder, lavbundsarealer o.lign.
Når det regner vil overfladevand fra byer og andre befæstede arealer afstrømme hurtigere til vandløbene end fra det ubefæstede opland. Det er derfor vigtigt at kommunens planlægning har fokus på muligheder for forsinkelse eller anden form for regnvandshåndtering således, at kapaciteten i vandløbene udnyttes bedst muligt.
Havørred Fyn
Havørred Fyn er et tværkommunalt projekt til fremme af lystfiskerturismen på Fyn. Assens Kommune indgår i projektet sammen med de øvrige fynske kommuner, og vi har fra 2020 overtaget projektlederrollen for Havørred Fyn. Hvert år udsættes der store mængder havørredyngel og samtidig forbedres havørredens gydemuligheder i vandløbene. Herved skabes grundlaget for en lystfiskerturisme langs de fynske kyster, som udvikles og markedsføres i et samarbejde med turisterhvervet.
Projektet startede i 1989 af det daværende Fyns Amt og påregnes at fortsætte mindst frem til 2021. I 2001 blev et nyt stort ørredklækkeri, ”Fyns Laksefisk”, taget i brug, og det daværende amtsråd besluttede at aftage havørred smolt herfra til udsætning i mindst 20 år. På baggrund af et udbud er det siden blevet aftalt, at Fyns Laksefisk leverer smolt til projektet i yderligere en årrække.
På Fyns Laksefisk produceres samtlige havørreder til udsætning på Fyn ud fra moderfisk fanget i de fynske vandløb.
I løbet af de første 25 år har Havørred Fyn gennemført næsten 300 projekter i de fynske vandløb. Blandt andet er over 200 spærringer fjernet, hvilket har åbnet op til mere end 500 kilometer vandløb.
Ifølge en nøgletalsanalyse udført i 2013 af Peter Saabye Simonsen har projektet en række positive effekter på regionens miljø, turisme og økonomi. De mere end 55.000 overnatninger, som havørredfiskende gæster står for hvert år, har stor betydning for lokaløkonomien. Det er beregnet, at kommunernes investering i Havørred Fyn på 4 millioner om året giver en årlig meromsætning på over 30 millioner kroner, ligesom havørredprojektet har skabt omkring 40 fuldtidsstillinger.
Sejlads på vandløbene
På retningslinjekortet er markeret de strækninger, hvor der med visse forbehold må sejles med ikke-motordrevne småfartøjer som robåde, kanoer og kajakker.
Sejladsen må ikke være til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. På Odense Å må der kun sejles i perioden 1. november til 1. april. Sejlads er ikke tilladt på de resterende kommunale vandløb.
