Skip til hoved indholdet

8: Kommuneplanrammer

Vejledning til rammerne, Generelle rammer for lokalplanlægning, samt Find en ramme

Hvad er en kommuneplanramme?

Efter planlovens § 11, stk. 2 nr 3 skal kommuneplanen indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Rammer og rammebestemmelser lægger grundlaget for, hvordan fremtidige lokalplaner skal udformes. Der er således nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel: Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet kommuneplanrammer for.

Rammer skal fastlægges for alle de områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Der er ikke pligt til at fastsætte rammer for hele kommunens område. Der kan kun laves en lokalplan for et område, når lokalplanen stemmer overens med kommuneplanrammen.

Byrådet kan alene med henvisning til kommuneplanen nægte at udarbejde lokalplanforslag, der er i strid med (og ville forudsætte tillæg til) planen.

Rammerne er maksimalgrænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning, være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, antal etager mv.

Rammebestemmelserne garanterer ikke en grundejer en bestemt maksimal udnyttelse af sin grund. Byrådet kan frit (og erstatningsfrit) indskrænke rammerne i en lokalplan, men ikke udvide rammerne i en lokalplan.

Byrådet kan ændre rammerne gennem revision af kommuneplanen eller gennem et tillæg til kommuneplanen.

Rammerne giver offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommunen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder.

Rammerne skal udgøre et fyldestgørende grundlag for vurderingen af, om indeholder i en lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen. Rammerne skal derfor være så præcise med hensyn til angivelse, bebyggelsens art og omfang m.v. samt den geografiske afgrænsning, at det umiddelbart fremgår, hvilke bindende lokalplanbestemmelser, der kan fastsættes.

Konsekvensen af manglende præcision i kommuneplanrammerne kan være, at lokalplaner er ugyldige. Præcise rammer er i øvrigt en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse efter lovens § 12, stk. 3.

Der kan ikke i rammebestemmelserne ske en regulering af forhold, som fastlægges af anden lovgivning.

Det er i § 11b, stk 6 angivet hvilke emner, der skal konkretiseres i rammedelen, såfremt det er aktuelt i kommunen.

Kommunen vil administrere efter rammebestemmelserne, hvor et byggeri eller lignende er af mindre omfang, så der ikke kræves lokalplan. Rammerne sætter dermed grænser for, hvilke tilladelser kommunen vil give f.eks. med hensyn til anvendelsen, bebyggelsens maksimale højde, bebyggelsesprocent og lignende.

Hvis området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt er det dog bestemmelserne i disse, der er bindende, og som kommunen vil administrere efter. Eksisterende byplanvedtægter,
lokalplaner og servitutter er fortsat gældende uanset hvad, der står i rammerne i Kommuneplanen. De kan kun ændres med gennemførelse af en ny lokalplan, der erstatter de gamle planer mm.

Rammer og generelle rammebestemmelser ses i kapitel 8.

Afsnit 8.0 Kommuneplanrammer er opdelt i:

  • en del med generelle bestemmelser, der gælder for hele kommunen og for alle de enkelte rammeområder, og
  • en del med bestemmelser for de enkelte rammeområder.

Navngivning af rammerne
De enkelte områder er navngivet / nummereret efter skabelonen: ”Plandistrikt”.”Anvendelse”.”Nummer” eksempelvis 4.2.B.7.

Plandistrikt: Kommunen er opdelt i 5 distrikter, der igen er underopdelt i 2-3 underdistrikter. Se kortet med plandistrikter og delområder. Plandistriktet kan aflæses med de første to tal i rammenummeret.

Anvendelse: Nedenfor er de 10 forskellige anvendelseskategorier oplistet.

  • Boligområde (B)
  • Blandet bolig og erhverv (BE)
  • Erhvervsområde (E)
  • Centerområde (C)
  • Rekreativt område (R)
  • Sommerhusområde (S)
  • Område til offentlige formål (O)
  • Tekniske anlæg (T)
  • Landområde (L)

Nummer: Rammerne inden for samme distrikt og anvendelseskategori er nummeret fortløbende dvs. med tal fx 17.

Plandistrikter:

1.1 - Sandager, Salbrovad, Barløse, Kaslunde og Bågø
1.2 - Assens, Aborg og Turup
1.3 - Ebberup, Torø Huse, Saltofte og Å
2.1 - Aarup, Skydebjerg, Kerte, Ålsbo, Grønnemose, Klokholm og Ørsbjerg
2.2 - Vissenbjerg, Skalbjerg, Andebølle, Magtenbølle og Skallebølle
3.1 - Tommerup Stationsby og Tommerup
3.2 - Brylle, Verninge, Frankfri og Nårup
4.1 - Snave, Dreslette, Helnæs og Brunshuse
4.2 - Haarby, Løgismose og Jordløse
5.1 - Ørsted, Frøbjerg og Orte
5.2 - Glamsbjerg, Gummerup, Køng, Flemløse, Højrupled, Søllested og Kirke Søby.

De generelle rammer gælder for alle rammeområde, medmindre der i den specifikke ramme er andre og mere præcise bestemmelser for de forhold, der indgår i de generelle rammer.

Der kan ikke planlægges for formål, anvendelser, bebyggelse eller fastsættes bestemmelser i øvrigt i en lokalplan, som er i modstrid med kommuneplanens retningslinjer, medmindre forholdet ikke er af væsentlig betydning. Lokalplaner må ligeledes ikke være i modstrid med overordnet statslig planlægning og lovgivning.

Byggeloven
Byggeloven har bestemmelser om grundstørrelse, bebyggelsesprocenter, parkering med videre. Hvis der fastsættes andre bestemmelser i en lokalplan er det lokalplanen, der gælder. Byggelovens maksimale bebyggelsesprocenter kan, ved udarbejdelse af lokalplan for et område, udnyttes såfremt det ikke strider mod kulturhistoriske bevaringsinteresser i bebyggelsesstrukturen eller mod landskabelige interesser. I modsat fald skal der ved lokalplanlægning fastsættes en lavere bebyggelsesprocent eller udlægges konkrete byggefelter.

Byfornyelse i Assens By
Lokalplaner for Assens Bys centrale byområde skal sikre,

  • at der opnås en udtynding af karréernes bagarealer ved nedrivning af ikke bevaringsværdig bebyggelse med henblik på at forbedre opholds og parkeringsarealerne,
  • at randbebyggelsen bevares og eventuelle huller i randbebyggelsen udfyldes, 
  • at der tilstræbes en miljøbevarende byfornyelse, hvor gamle huse så vidt muligt istandsættes og evt. nybyggeri tilpasses den eksisterende bebyggelse.

Bevaring
Det skal sikres, at eksisterende bevaringsværdige bymiljøer og arkitektonisk, kulturhistorisk værdifulde bygninger bevares. Ved lokalplanlægning i byer, landsbyer og små bysamfund afgrænset i kommuneplanen kan anvendelsen af boliger forbeholdes helårsbeboelse.

Udstykning
Med mindre andet er angivet i rammerne gælder følgende minimums udstykningsstørrelser:

Åben-lav bebyggelse udstykkes med et minimum grundareal på 700 m² pr. bolig. Åben-lav boligbebyggelse er boliger, der ligger enkeltvis på grunde (fritliggende en-familiehuse).

Tæt-lav bebyggelse udstykkes med et minimum grundareal på 400 m² pr. bolig inklusiv fælles opholds-, vej- og parkeringsarealer. I tilknytning til hver enkelt bolig skal der være et sammenhængende grundareal på minimum 250 m². Minimumgrundstørrelsen ved tæt-lav kan dog fraviges i forbindelse med lokalplanlægning. Fritliggende boliger på grunde mindre end 700 m² betragtes også som tæt-lav boligbebyggelse. Tæt-lav boligbebyggelse er tætliggende eller sammenbyggede boliger (dobbelt-, række-, kæde-, klyngehuse m.m.).

Friarealer
Mindst 10 % af boligområdernes grundareal skal friholdes for bebyggelse og reserveres til fælles friareal. Ved ny bebyggelse, eller ændret udnyttelse af eksisterende bebyggelse, skal der tilvejebringes opholdsarealer i overensstemmelse med byggelovgivningen.

Friarealerne kan være fælles for flere ejendomme.

Terrænregulering
For at undgå ødelæggelser og ændringer af det eksisterende landskab skal terrænregulering i større omfang begrænses. Terrænregulering på mere end +/- 0,5 m og nærmere skel end 0,5 m forudsætter særlige tilladelse fra relevant myndighed.

Befæstelsesgrad
Se krav til befæstelsesgrader i gældende spildevandsplan.

Spildevand
Spildevandsplanen indeholder retningslinjer for, hvordan spildevand skal afledes og renses i de enkelte områder i kommunen. Lokalplaner skal indeholde oplysninger om områdets spildevandsafledning. Der er tilslutningspligt til det offentlige kloaksystem, hvis lokalplanområdet ligger i spildevandsplanens kloakopland. Hvis lokalplanområdet ligger i det åbne land (udenfor offentlig kloakering) skal der tages stilling til den fremtidige spildevandsafledning, og der skal være overensstemmelse med spildevandsplanen.

Kommuneplanen indeholder i øvrigt retningslinjer for spildevandsrensning i det åbne land.

Afværgeforanstaltninger ved oversvømmelse og erosion
I rammer, der er beliggende helt eller delvist indenfor et udpeget område, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion jævnfør retningslinjekort 2.10, skal det ved en efterfølgende lokalplanlægning vurderes, om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion, når der planlægges for byudvikling, tekniske anlæg eller ændret anvendelse.

Klassificering og zoning af erhvervsområder
Med henblik på at minimere gener fra støj og ufarlige udslip af forureninger kan der ved planlægning af både nye og eksisterende erhvervsområder tages stilling til hvilke typer af erhvervsvirksomheder, der ønskes i området. Ved angivelse af virksomhedstyper og zoneopdeling af erhvervsområder kan klasseinddelingen og de anbefalede minimumsafstande fra ”Håndbog om miljø og planlægning”, Miljøstyrelsen og Skov og Naturstyrelsen, 2004 benyttes.

Klassifikationen af virksomhederne kan ikke betragtes som værende statisk. En virksomhed kan ændre sig over tid, og to forskellige virksomheder inden for den samme branche kan give anledning til så forskellig en miljøbelastning, at de må betegnes som hørende til forskellige miljøklasser. Planbestemmelserne i lokalplanerne kan tage højde for denne fleksibilitet i klassificeringen.

Det kan være uhensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om lokalisering af forskellige typer virksomheder alene udfra deres miljøklasse. Bestemmelserne kan suppleres med anvendelsesbestemmelser med eksempler på hvilke virksomheder, der ønskes i området. Herudover kan der tilføjes bestemmelser om maksimale støjgrænser, der skærper støjgrænserne
i forhold til Miljøstyrelsens vejledninger.

I den situation, hvor der planlægges for en konkret allerede kendt virksomhed, kan den konkrete virksomheds forurening lægges til grund i stedet for virksomhedsbeskrivelsernes data om den pågældende branches miljøforhold.

Parkering erhverv
Ved bygninger, der helt eller delvist anvendes til erhverv, institution, kulturelle formål m.v., skal parkeringsarealet altid godkendes af vejmyndigheden - under hensyn til virksomhedens art, antal beskæftigede, behov for kundeparkering og lignende.

Nedenfor er vejledende parkeringsbehov for forskellige erhvervstyper:

Erhverv Parkeringskrav
Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-­plads pr. 20 m² etageareal (ikke medregnet garage)
Lagerbygninger: 1 p­-plads pr. 100 m²
Servicestationer: 10 p-pladser i alt
Hoteller: 1 p­-plads pr. værelse
Restaurationer i ældre byområder: 1 p-plads pr. 10 siddepladser
Restaurationer i nye byområder: 1 p-plads pr. 5 siddepladser
Grill- og burgerbarer: 1 p­-plads pr. 12,5 m² (ekskl. udenomsrum)
Spillehaller: 1 p­-plads pr. 12,5 m²
Supermarkeder og discountbutikker:  1 p­-plads pr. 12,5 m² salgsareal  (ekskl. service­ og kunderum)
Døgnkiosker: 1 p­-plads pr. 12,5 m² salgsareal
Øvrige butikker: 1 p­-plads pr. 50 m²
Auktionslokaler: 1 p­-plads pr. 25 m²
Teater, biograf, forsamlingslokaler o.l.: 1 p-plads pr. 7 siddepladser
Idrætshaller: 1 p­-plads pr. 10 personer, som hallen må rumme
Motionscentre: 1 p­-plads pr. 50 m²
Sportsanlæg: 1 p-plads pr. 5 siddepladser - 1 p-plads pr. 10 personer, som hallen må rumme
Sygehuse: 1 p-plads pr. sengeplads
Skoler: 1 p-plads pr. 2 ansatte og 1 plads pr. 5 elever over 18 år
Daginstitutioner op til 40 børn): 8 p-pladser
Daginstitutioner med mere end 40 børn): 1 p­-plads pr. 10 børn
Plejehjem m.v.: 1 p­-plads pr. bolig/selvstændigt værelse
Andre bygninger: Efter vejmyndighedens skøn

Alle p­-pladser skal normalt anlægges inden bebyggelsen/anlægget tages i brug. Dog kan anlæg af p-­pladser ved kontor­, fabriks­, værksteds­ og lagerbygninger samt plejehjem og lignende aftales i de enkelte sager.

Parkering boliger
I forbindelse med byggeri eller ændret anvendelse af en ejendom skal der skaffes tilstrækkeligt parkeringsareal på ejendommens grund.

Hvor der ikke i byplanvedtægt, lokalplan eller kommuneplanens rammer for området er andre bestemmelser, gælder følgende krav til parkering:

Boliger Parkeringskrav
Enfamiliehuse Mindst 2 p-pladser pr. boligenhed. Hvis der er garage/carport til en eller flere biler nedsættes kravet til 1 p-­plads pr. boligenhed.
1-2 boligenheder: Samme krav som til enfamiliehuse
3-20 boligenheder: 1,3 p-plads pr. boligenhed
Mere end 20 boligenheder: 1 p-plads pr. boligenhed
1 værelse: 1 p-plads

Alle parkeringspladser ved boliger skal anlægges inden bebyggelsen tages i brug, dog med følgende undtagelser:

Ved et samlet projekt med 10 eller flere boliger skal mindst 75 % af p­-pladserne anlægges inden boligerne tages i brug. Resten skal anlægges, når Assens Kommune skønner det nødvendigt. Ved ungdoms­- eller ældreboliger kan p-­plads antallet reduceres med 50 %.

Se kortet nedenfor

Rådhus Allé 5
5610 Assens

Nyttige links