Hvad er en kommuneplan?
Kommuneplanen er den plan som sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for de fysiske udvikling, som Byrådet vil arbejde for i de kommende 12 år. I kommuneplanen
fastlægges mål, rammer og retningslinjer for arealanvendelsen samt den overordnede fysiske udvikling af byerne og for det åbne land.
Det er her borgere, erhvervslivet og andre interessenter kan se, hvordan politikerne ønsker at forvalte arealerne i kommunen.
Byrådet har ansvaret for planlægningen af arealanvendelsen i byerne og i det åbne land, inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Så inden for de rammer, som lovgivningen og andre krav til kommunerne sætter, samt de geografiske forhold, naturgivne muligheder og lokale forhold er det Byrådets opgave at finde den rette balance for kommunens udvikling. Kommunerne har nemlig, som planlægningsmyndighed, ansvaret for planlægning af både beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne i deres kommune.
For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan, der omfatter en periode på 12 år. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen fastlægger kommuneplanen:
- en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelse i kommunen.
- retningslinjer for arealanvendelsen for en række andre emner.
- rammer med rammebestemmelser for fremtidige lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen.
Kommuneplanen skal desuden ledsages af:
- redegørelse for planens forudsætninger
- kort, der knytter sig til retningslinjer og rammer.
Hovedstrukturen skal give en samlet beskrivelse af de overordnede mål for byudviklingen og arealanvendelsen i hele kommunen, dvs. både for udviklingen i byzone, landzone
og sommerhusområder.
Hovedstrukturen beskriver de mere overordnede eller strategiske betragtninger som fx at fastlægge kommunens bymønster og detailhandelsstruktur. Hovedstrukturen ses i kapitel 2: Den overordnede udvikling.
Retningslinjer: I planloven er der en række emner listet op, som kommuneplanen skal håndtere og opstille retningslinjer for (jf. Planlovens § 11a, også kaldet kommuneplankataloget).
Retningslinjerne er bindende for den kommunale planlægning og udgør et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration
af kompetencer i forbindelse med enkeltsagsbehandling inden for anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge- , og vejlovgivningen og husdyrgodkendelsesloven.
Retningslinjerne oplyser om hvilke hensyn, kommunalbestyrelsen vil lade indgå i afvejningen af en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter lovgivningen – samtidig med at behandlingen af ansøgninger om tilladelse eller dispensation også vil foregå på baggrund af et konkret skøn, når der er pligt til at fortage et sådant efter lovgivningen. Desuden udgør
retningslinjerne grundlaget for kommunens naturforvaltning og andre tiltag til nye aktiviteter mv.
Områderne skal afgrænses entydigt på kortbilag, og retningslinjerne skal angive hvilke kortbilag, der er grundlaget for retningslinjernes bestemmelser, ligesom der skal anvendes
samme terminologi i retningslinjer og kortbilag.
Retningslinjerne kan have meget forskellig karakter. De kan udpege arealtyper med særlige beskyttelsesinteresser, fx særlige naturområder. Eller de kan fastsætte lokaliseringsprincipper.
Retningslinjerne ses i kapitel 2-7.
Rammer: Rammer og rammebestemmelser lægger grundlaget for, hvordan fremtidige lokalplaner skal udformes. Byrådet kan alene med henvisning til kommuneplanen nægte at udarbejde lokalplanforslag, der er i strid med (og ville forudsætte tillæg til) planen.
I rammerne (daglig tale: Kommuneplanrammer) fastlægges de mere detaljerede bestemmelser for udviklingen af de enkelte områder, og der kan kun laves en lokalplan for et område, når lokalplanen stemmer overens med kommuneplanrammen.
Kommunerne har kun pligt til at fastsætte rammer for de områder i kommunen, hvor der forventes gennemført lokalplaner. I rammerne beskrives, hvad der kan og bør bestemmes i en lokalplan for det enkelte område, for at sikre den sammenhængende bystruktur og de overordnede mål. Rammerne giver offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder.
Rammerne er maksimalgrænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning, være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, antal etager mv.
Rammer og generelle rammebestemmelser ses i kapitel 8.
Læsevejledning
Hvert afsnit i kapitel 2 til 7 er beskrevet med Vision, Mål, Retningslinjer og Redegørelse, hvori du finder konkrete informationer om det konkrete emne.
