Miljøvurdering

Assens Kommune har på baggrund af Planstrategi 2019 udarbejdet Forslag til Kommuneplan 2021-2033.

Assens Kommune har som led i udarbejdelsen foretaget en screening i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”, LBK nr. 1225 af 25/10/2018, da en plan skal screenes jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 1, hvis den vedrører mindre områder eller mindre ændringer af planer, som

• udarbejdes inden for en eller flere sektorer: landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og
• fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser for projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2.

I screeningen er vurderet på de sandsynlige miljøpåvirkninger, som ændringerne fra Kommuneplan 2017-2029 til Forslag til Kommuneplan 2021-2033 kan have. Se screeningsskema på efterfølgende sider.

Efter lovens afsnit II skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis forslaget antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Forudsætning for screeningen
Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling, men kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgere, og der skal ikke meddeles tilladelse efter kommuneplanen.
Kommuneplanen i sig selv ændrer ikke på forholdene for eksisterende anvendelse.

Kommuneplanen danner derimod grundlag for fremtidige lokalplaner samt kommunens administration af kompetencer i forbindelse med enkeltsagsbehandling inden for anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge-, og vejlovgivningen og husdyrgodkendelsesloven.

Det betyder, at eventuelle konkrete miljøpåvirkninger vil blive vurderet i den efterfølgende lokalplanlægning eller vurdering af konkrete anlægsprojekter.

Med Forslag til Kommuneplan 2021-2033 ændres kommuneplanen for Assens Kommune på følgende områder for at bidrage til udmøntning af Vision 2030 – Med vilje og hjerte:

I forhold til rammer
Boligrammerne revideres med 15 ha nyudlæg fordelt på Tommerup St., Aarup og Haarby. Der reduceres tilsvarende 13,4 ha fordelt på Aarup, Assens, Flemløse, Køng, Snave, Ørsted og Orte. Samlet set udlægges 1,6 ha mere til boligramme end i Kommuneplan 2017.

Erhvervsrammerne revideres med 26,7 ha nyudlæg fordelt på Vissenbjerg, Assens og ved Støjer Tegl. Der reduceres tilsvarende 9,6 ha fordelt på Haarby, Salbrovad, Skallebølle, Tommerup St og Jordløse. Samlet set udlægges 17,1 ha mere til erhverv end i Kommuneplan 2017, hvoraf de 12,3 ha allerede bruges til erhverv, så de er reelt ikke nyudlæg.

De rammer, hvor der er risiko for oversvømmelse og/eller erosion, tilføjes følgende rammebestemmelse: ”Rammen ligger helt/delvist i et område med risiko for oversvømmelse og/eller erosion. Ved udarbejdelse af lokalplan skal det vurderes, om der skal suppleres med en beskrivelse af håndtering af afværgeforanstaltninger.”

I forhold til retningslinjer
2.1 Bymønster
Tilrette redegørelsesdelen med fokus på at håndtere strategisk landsbyplanlægning, som skal omfatte byer med 200-1.000 indbyggere.
Lokalbyer omdøbes til Landsbyer. Landsbyer omdøbes til Små bysamfund.
Det præciseres, at byudvikling overvejende skal ske i Centerbyerne og i mindre omfang i Landsbyerne. Der kan fortsat ske huludfyldninger i Små bysamfund.

2.10 Klimatilpasning
Der tilføjes to nye retningslinjer:
2.10.12 Erosion
Anlæg af kystbeskyttelse skal begrænses.
2.10.13 Afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion
Ved planlægning af byudvikling, tekniske anlæg og lignende ændret anvendelse skal det vurderes, om der skal etableres afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og erosion.
Områder med risiko for oversvømmelse og erosion
vises på retningslinjekort.

2.12 Varmeforsyning
Nyt emne i kommuneplanen med retningslinjer for kollektiv
klimavenlig varmeforsyning.

4.0 Ferie og fritid / 4.2 Turisme
Den turistpolitiske redegørelse opdateres jf ny turismestrategi.

5.9 Solenergianlæg
Nyt emne i kommuneplanen med udpegning af neutral og negativ områder samt retningslinjer for nye store solenergianlæg.
Nye retningslinjer:
5.9.1 Negativ områder
I negativ områderne må der ikke opstilles store solenergianlæg primært på grund af landskabelige hensyn til de særligt værdifulde landskaber. Det kan undtagelsesvist tillades i ”De hovedgårdsprægede landskaber”, hvis landskabets vurderes at kunne rumme / være robust overfor det konkret projekt.
5.9.2 Lokalisering af egnede områder til store solenergianlæg
Store solenergianlæg (over 1 ha) kan placeres i neutral områderne, hvis placeringen af det konkret projekt vurderes at være uden væsentlig negativ påvirkning af naboer, natur, landskab og andre beskyttelsesinteresser, og der er mulighed for at afsætte den producerede energi. Solenergianlæggets konsekvenser skal vurderes i en helhed, og anlæg, hvor konsekvenserne for omgivelserne bliver store, kan ikke forventes at opnå godkendelse.
5.9.3 Indpasning i landskabet og afskærmende beplantning
Solenergianlæg skal indpasses i det omgivende terræn, etableres i forholdsvist fladt terræn, og bakketoppe skal friholdes for anlæg. Solenergianlæg skal indpasses i landskabet med beplantning, hvor det visuelt vurderes nødvendigt, så det ikke påfører de omkringboende og trafikanterne på det overordnede vejnet visuelle gener. I det omfang, der etableres hegn omkring et solenergianlæg, skal der redegøres for faunaens bevægelighed og sikres tilstrækkelig med mulighed for dets passage. Solenergianlægget skal udformes, så det opleves ensartet og harmonisk og som et sammenhængende anlæg. Nødvendige serviceveje skal som hovedregel anlægges med grusbelægning.
5.9.4 Nabohensyn
Ved placering af store solcelleanlæg skal der tages hensyn til naboers boliger og opholdsareal. Der skal som udgangspunkt holdes 100 m afstanden til beboelsesbygninger.
5.9.5 Beskyttelse af drikkevandet
Områderne kan med fordel lægges, hvor der er drikkevandsinteresser, så grundvandsressourcen beskyttes.
5.9.6 Private små solenergianlæg
I landzone gives normalt tilladelse til at opstille mindre solenergianlæg til privat brug, når anlægget opstilles i tilknytning til eksisterende bebyggelse på egen ejendom. Opstilling skal ske på en sådan måde, at anlægget ikke fremstår skæmmende eller reflekterende i landskabet og ikke er til gene for naboer. Der kan stilles vilkår om skærmende beplantning. Opstilling af solenergianlæg i områder med særlige natur-, kulturhistoriske eller landskabelige beskyttelseshensyn gives der derimod normalt afslag til.

6.6 Lavbund og potentielle vådområder
Retningslinjekort og retningslinjer revideres, så relevante områder til fremtidige vådområdeprojekter omfattes af udpegningen. Der indsættes en ny retningslinje 6.6.4 ”Minivådområder”.

6.10 Skovrejsning
Retningslinjekort revideres, så relevante områder til fremtidige skovrejsningsprojekter omfattes af udpegningen.

7.1 Grundvand
Tilrettes ift kommende nye vandforsyningsplan. Ny retningslinje om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Sammenhæng med FNs Verdensmål indarbejdes i de enkelte afsnit.

Der er ikke screenet på de uændrede dele af kommuneplanen, selv om disse indgår i Forslag til Kommuneplan 2021-2033.

Konklusion
Ændringerne fra Kommuneplan 2017-2029 til Forslag til Kommuneplan 2021-2033 har alle ingen eller en mindre væsentlig påvirkning af miljøet. Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling, men kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgere, og der skal ikke meddeles tilladelse efter kommuneplanen.
Kommuneplanen i sig selv ændrer ikke på forholdene for eksisterende anvendelse.
Kommuneplanen danner derimod grundlag for fremtidige lokalplaner samt kommunens administration af kompetencer i forbindelse med enkeltsagsbehandling inden for anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge-, og vejlovgivningen og husdyrgodkendelsesloven.
Det betyder, at eventuelle konkrete miljøpåvirkninger vil blive vurderet i den efterfølgende lokalplanlægning eller vurdering af konkrete anlægsprojekter.

Det vurderes derfor, at Forslag til Kommuneplan 2021-2033 ikke skal miljøvurderes.

Selve screeningen er vedlagt som Bilag 5, Miljøscreening